Kiøbenhavn 14de Januar 1852.
Ifølge Deres Anmodning undlader jeg ikke herved skriftligen at meddele Dem.
Da Thorwaldsen i Selskab med Professor Lund i Efteraaret 1819 første Gang vendte tilbage til Fædrelandet, saae jeg ham paa Augustenborg hos Enke Hertuginde Louise Augusta. Jeg var nemlig dengang ansat ved Gradmaalingen under Professor Schumacher og foretog med ham og Ingenieur Officererne Boraa[?] og Nelson astronomiske Observationer ved Lysabbel paa Als. – Det undgik derfor ikke min Opmærksomhed at der faa Dage senere viste sig 2 til 3 Aftener efter hinanden Nordlys, der ingenlunde var saa stærke som jeg tidligere havde seet dem i Norge, men dog viste sig aldeles hvide og giorde Indtrykket som om de knittrede. – Det var dengang saalænge siden at Nordlys havde været seete i Danmark at de meget fængslede Opmærksomheden; de bleve noterede i Observatoriets S[xxxx?] Protocol, og Professor Schumacher bemærkede spøgende: Dette maa være til Ære for Thorvaldsen.
Denne Yttring erindrede jeg mig da Thorvaldsen i September 1838 anden Gang vendte tilbage til Danmark med Fregatten Rota. – Jeg commanderede dengang Corvetten Diana som Vagtskib paa Helsingørs Rhed og iagttog derfor netop den Aften da Rota var kommen isigte og for Strøm og Modvind var ankret i Sundet udenfor Hammermøllen, det stærkeste og skiønneste Nordlys jeg nogensinde har seet; dette havde i en høist paafaldende Grad det rosenrøde Skiær der udmærkede de Nordlys der med forskiellige Mellemrum vare synlige her i de 6 til 7 paafølgende Aar.
For Paalideligheden heraf indestaaer
Deres ærbødigste
Zahrtmann.