Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 2393 af 9679
Afsender Dato Modtager
Christian Molbech [+]

Afsendersted

København

Sommer 1820 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår indirekte af den bog, hvori dette tekststykke er trykt. Bogen udkom 1822, men Molbech skildrer sit ophold i Rom i sommeren 1820.

Omnes
Resumé

Molbechs rejsebeskrivelse fra Rom, hvor han sammenligner Thorvaldsen og Canova og beskriver Thorvaldsens værker og værksteder.

Se original

Tre Uger i Rom.
(Fragment.)
–––––––––––––––

[p. 206-209]

…endelig, jeg har været i Thorvaldsens Studium, og min hele Siæl er blevet indtaget af Forbauselse og Forundring over dette store Genis underfulde Kraft og Frugtbarhed. — Hvorledes skal jeg tale om min Følelse ved at vandre imellem denne Rigdom af den nyere Konsts Mesterværker, ved at tænke paa, at den Aand, af hvis dybe Skiønhedsvæld de fremsprang, tilhorer mit Fædreland? — Det er en næsten utrolig Fylde af genialsk Skaberkraft, af Arbeide og Virksomhed, af sand Konst; den Konst, der kommer Naturen selv saa nær, som det er Mennesket muligt. Tidens og Partiaandens Strid om Canovas eller Thorvaldsens Fortrin vil maaske aldrig i vor Alder blive afgiort; men der vil komme den Tid, da en saadan Strid er ligesaa overflødig, som en Strid, om Grækerne have kiendt Konstens Idealer, eller ikke? Jeg har endnu ikke seet saa meget af Canova, som jeg i Gaar saae af Thorvaldsen; dog kiender jeg to af den førstes mest berømte Arbeider; hans Magdalena i Paris, og hans Venus i Florenz; og jeg betænker mig intet Øieblik paa at sige: dersom Naturen er Konstens Moder, dersom Antikerne have et evigt Værd, som de ædleste og reneste Former af en ideal Natur, og dersom deres Sandhed staaer høiere, end en eftergiort, en antaget Maneer, en Stræben efter at behage Tiden og Konstkienderen tillige: da har den Konstner, der er blevet Naturen, Antikerne og sin Genius tro, en høiere Fortieneste, end den, der vilde være mere end alle, som have foregaaet ham, og derover glemte, at den, der vil smigre Tiden, arbeider ikke for Evigheden.

Det er mig næppe muligt at sige, hvilket af Thorvaldsens Arbeider ved det første hastige Oversyn mest fængslede mig. Dog troer jeg, at den herlige Jason, fuld af Høihed og Kraft og tillige en af de ædleste Skikkelser, man kan see — den yndige Venus, der i Form, i Stilling og Renhed nærmer sig til Karakteren af den Mediceiske, og hvis Ansigt er af den mest ideale Skiønhed — den deilige, fortryllende Dandserinde, som man seer svævende hen over Jorden — den ædle Mars, hvis antike Rolighed aldeles svarer til denne Statues Charakteer og til det mere guddommelige, end heroiske i Formerne, hvorved den kiendelig adskiller sig fra Jason — endelig blandt saa mange Basreliefs, alle af de skiønneste, jeg har seet, de uendelig gracieuse Billeder Natten og MorgenenPriamus, knælende for Achilles, for at bede om Hektors Lig — maaske noget af det skiønneste, Thorvaldsen har frembragt — og den berømte Frise, Alexanders Triumf — at disse vare blandt dem af den store Konstners Værker, der ved det første Syn giorde mest Virkning paa mig. Alexanders — og Thorvaldsens Triumf, den nyere Tids største og ypperste Basrelief, udføres nu for Grev Sommariva, og er allerede meget fremrykket. Man behøver kun at vide, at Konstneren i tre Maaneder fuldførte Modelleringen af dette store Værk, for at faa en Forestilling om den overordentlige Genialitet og Lethed, hvormed han arbeider. Forbausende er ogsaa Mængden af de Værker, dels afstøbte i Gips, dels udførte i Marmor, de færreste dog heel fuldendte, som man finder i de fem eller sex store Haller, der udgiøre Thorvaldsens Attelier. Det ligner mere et heelt Museum, end en eneste Mands Frembringelser.

I høi Grad interesserede det mig her første Gang at see, hvorledes man arbeider i Marmoret; hvorledes de herlige Skikkelser, som Konstnerens skabende Haand efter Aandens Billeder dannede i det bløde Leer, ved Mejselens kraftige Slag efterhaanden springe frem af den haarde Steen; hvorledes f. Ex. en Gruppe først begynder at komme frem af den store Marmorblok i raae, næsten ukiendelige Former, og lidt efter lidt danner sig til et Haut-Relief, indtil de skiønne Billeder, løsnede af Stenens Aag, tilsidst runde sig ganske og faae fuldkomment Liv. Dette Billedhuggerens egentlige Arbeide er imidlertid for en stor Deel ganske mechanisk. Over Marmorblokken opreises en Træstilling, hvorfra nedhængende Lodder, efter en nøiagtig Udmaaling af Gibsmodellen, betegne Vidden og Beliggenheden først af dennes yderste Punkter, som med sorte Prikker afsættes paa Stenen; og efterhaanden, som Meiselen arbeider sig dybere ind i Blokken, betegnes flere og flere af Gibsmodellens Dimensioner, og disse overføres med mathematisk Nøiagtighed paa Marmorstatuen, som man dog altid lader beholde en saa, meget forhøiet og rummeligere Overflade, at Konstneren selv, i at borttage denne, kan lægge sidste Haand paa sit Arbeide. En stor Færdighed og Sikkerhed i at bruge Meiselen er fornøden; et eneste Hug, hvorved den førtes for dybt i Stenen, kunde tilintetgiøre Skiønhed og Forhold i det Hele. Noget har deri Fresco-Maleren tilfælleds med Billedhuggeren; i Marmoret lader sig kun borthugge, men intet kan sættes til; og de Træk og Farver, som engang ere bragte i den vaade Kalk, lade sig ikke udslette eller forandre. I Thorvaldsens Værksted, ligesom næsten i alle Billedhuggeres i Rom, ere de fleste Arbeidere fra Carrara, hvis Bierge give det hvideste og bedste Marmor i Italien og de dueligste Folk til at behandle det.


[p. 221-229]

––––––––––––––––––––––––––

Ofte har jeg alt beundret og glædet mig over Thorvaldsens herlige Konstværker, og, skiøndt disse saa uendelig meget omtalte Gienstande ere langt over min Pen, veed jeg dog maaske omtrent hvad jeg vilde sige om dem, hvis jeg blev længe nok i Rom, for at kunne udvikle mine Ideer. — Det er langt fra, at jeg med et endnu saa lidt øvet Øje vilde tiltro mig Evne til at see i et Sculptur-Arbeide Alt hvad Konstneren lagde deri, eller Alt hvad der udgiør dets Fuldkommenhed; men saa meget have dog Antikerne i Paris, i London, i Florenz og Rom lært mig, at det er umuligt for Nogen, hvis Aand er i Stand til at trænge lidt dybere, end til Marmorets Overflade, at miskiende Thorvaldsens Mesterskab og den maaske uopnaaede Høide, hvorpaa han staaer blandt samtidige Billedhuggere. Maaske har heller ikke den hele nyere Tid frembragt Nogen, der er kommet de ideale Antiker nærmere, der i større Renhed har tilegnet sig deres Stiil, eller i en større Rigdom af Ideer præget den herligste Konstner-Genius, end Thorvaldsen. Han er Naturens Lærling, ligesom han er Konstens Søn, og derfor er Skiønheden, der bryder frem under hans skabende Haand, saa ren, saa uskyldig, saa ædel og saa fattelig for Alle. Kraften er vel hans rette Element; men at Gratierne ogsaa elske denne Konstens Heros — derom tvivler ingen, som har seet hans herlige Aphrodite, et af de reneste, kydskeste og mest ideale Venus-Billeder, som Konsten har frembragt — derom tvivler Ingen, som kiender hans Nat og Morgen, eller som har seet andre af hans Basreliefs, hvori Ynde og Skiønhed have sluttet den dybeste Forening. Jeg vil imidlertid, heri ikke mindre dristig, end i at berømme Thorvaldsens Værker (thi vel maa dette kaldes en Dristighed af mig), tilstaa: at hans Gratier ikke have behaget mig — det være sig nu, fordi jeg ikke har forstaaet denne Gruppe, og ikke havt Øie til at opdage dens Fuldkommenhed, eller fordi den virkelig ikke staaer saa høit, som Mængden af hans øvrige Værker. Canovas Gratier ere et af de faa blandt denne Konstners Arbeider, hvori han, om jeg har kunnet see ret, har taget Krandsen fra Thorvaldsen.

Det kunde ikke falde mig ind, at ville berøve den berømte Italiener noget af hans Fortieneste, eller negte ham skiønne Ideer og en elegant, udvortes fuldendt Udførelse af dem i Marmoret; men enten have mine Øine skuffet mig; eller han eiede aldrig Thorvaldsens Genius og Kraft, aldrig dennes rene Anskuelse af den plastiske Skiønhed, som man finder den i Naturen og hos Antikerne. Canova har dannet sig i og for sin Tid — det er vel et Spørgsmaal, om det Navn, han opnaaede (thi et udmærket vil han altid beholde i Konstens Aarbøger), længe vil overleve denne Tid. Han vil imidlertid upaatvivlelig altid beholde Beundrere nok blandt de Konstelskere, hvis Smag helder mere til det ziirlige og delicate, end til det Mandige og Kraftige, og som ikke nøies med den strenge og rene Skiønhed selv, men ville have den forfinet og poleret efter en vis Tidsalders Smag. Canovas, uden Tvivl i høj Grad fine og dannede Smag og hans mesterlige Udførelse af sine Figurer, de qvindelige fortrinligen, vilde sikkret ham den høieste Rang blandt det nittende Aarhundredes Billedhuggere, der vel ogsaa i ham bør ære den Konstner, der staaer høiest paa Overgangen til en ny Periode — hvis ikke Thorvaldsen var fremtraadt, som Stifteren af denne. Nu maa man i det mindste ikke sammenligne dem, i Fald man vil beholde sin Beundring for Canova udelt — eller, man kan sige, i Fald man vil være billig mod denne Konstner. Det har truffet sig, at jeg er gaaet lige fra Thorvaldsens Studium til Canovas — og da forekom det mig omtrent, som jeg saae Van der Werff efter Rafael. Canovas Basreliefs, de svageste af alle hans Arbeider, taale i Særdeleshed ikke at betragtes, naar man har seet Thorvaldsens. Til dennes Værker er jeg derimod gaaet lige fra Antikerne i Vatikanet, og jeg har fundet, at de udholde den tunge Prøve; skiøndt Thorvaldsen vel aldrig, som Canova giorde med sin svage Perseus, vilde have sat sin Jason eller Mars i den til Paris bortførte Apollos Sted. Denne hersker nu atter i Belvedere, som den evige Ungdoms og Skiønheds Gud; men Perseus, en temmelig modern Helt, staaer endnu i Vatikanet, ikke ret langt fra Guden — og ikke til Canovas Fordel.

At tale om enkelte af Thorvaldsens Værker, vilde føre mig for vidt, og dog ikke føre til mere, end Udtrykket af de mere levende, end konstrigtige Følelser, hvormed jeg har betragtet dem. Jeg vil i Stedet for at nedskrive det, Jeg ikke engang klart nok kan sige mig selv, anvende dette Blad til en tør, men fuldstændig Opregnelse af alle de hidtil fra Thorvaldsens Haand udgaaede Sculptur-Arbeider, som man seer i hans Værksteder. Jeg veed ikke nogensteds at have fundet dem med Fuldstændighed angivne, og troer, at de i det mindste, hvem dette Blad i Danmark kommer for Øie, ikke uden Interesse ville giennemløbe det.

Jeg har i Thorvaldsens Værelser, her i samme Huus, hvor jeg boer (Via Sistina. 46) ved Hr. Freunds Godhed seet følgende; En Apollo og en Bacchus, i Marmor, under naturlig Størrelse, begge ældre Arbeider, og af Konstneren borttagne fra Studierne, som kunne kaldes en offentlig Udstilling, da de ere tilgængelige for enhver anstændig Fremmed. — Et lille Basrelief: tre Genier, hvoraf een holder paa en Svane, og een, paa Ryggen af den tredie, plukker Æbler i et Træ, Pendant til et andet: Bacchus og Amor presse Druer sammen. — Konsten med dens Genius, som helder Olie i Lampen, et lille Basrelief. — Lord Maitlands colossale Buste, støbt i Bronze for hans Monument paa Corfu. — Skizze til Fyrsten Poniatowskys Statue til Hest, med draget Sværd i den høire Haand. — Skiebnen og Dødens Genius, to deilige Basreliefs til et Gravminde. Christus i Emaus, Basrelief, støbt i Sølv til Kirken S. Annonciata i Florenz.

I Studierne: Første Værelse. Dandserinden (1817). Udført i Marmor til Fyrsten af Esterhazy i Wien. Mercur, siddende Statue, i det Moment, da han ved Fløiten har dysset Argus i Søvn. (Udfores i Marmor for Hertugen af Augustenborg og Fyrsten Esterhazy). Amor, staaende Statue. (Udført til Esterhazy.) Fire Basreliefs til Christiansborg Slot; en Copie deraf er bestilt til den forrige Vicekonge af Italien, Hertugen af Eichstedt. Musernes Dands om Gratierne, Basrelief. To Gravminder i Basrelief. Christus, omgivet af de elleve Apostle, rækker den knælende Petrus Nøglerne; Basrelief, udført i Marmor til Hof-Capellet i Florenz.

Andet Værelse. Jason ; i Gips, og næsten ganske fuldført i Marmor. Stenen er ikke feilfri, og dette siges at være Aarsagen til at Konstneren endnu ikke har lagt sidste Haand paa denne, for henimod tyve Aar siden af Englænderen Hr. Hope bestilte Statue, Thorvaldsens første berømte Værk i Rom, og et af hans ypperste. Adonis (udført i Marmor for Kronprindsen af Baiern). Gratierne (bestilt af Hertugen af Augustenborg, og udføres nu i Marmor). Tre Basreliefs til et Gravminde, bestilt af Hr. Bethmann i Frankfurth. Et andet Gravminde i Basrelief: Dødens Genius, staaende med nedvendt Fakkel; Troen, en qvindelig Figur, den Afdødes Billede, svæver mod Himlen.

Tredie Værelse. Hebe (udført i Marmor for Mr. Divett i England). Ganymed med Ørnen (endnu ikke udført i Marmor). Basrelief til et Gravminde over Fru Schubarth paa den engelske Kirkegaard udenfor Livorno. Tre andre Basreliefs: Venus i sin Concha; Bacchus som Dreng og Amor, der begge presse Druer i eet Viinfad; Vulkan smeder Pile til Amor, Venus dypper dem i sin Giftskaal, og Amor rækker en af dem til Mars. Omtrent 50 Buster, alle Portraiter.

Fierde Værelse. Mars, colossal Statue. Venus (udført i Marmor for Hertuginden af Devonshire og for Lord Duncan). Hyrdedrengen med sin Hund (i Marmor for Hr. Divett). Amor og Psyche, en Gruppe. Fire Basreliefs til Døbefonten i Brahetrolleborg Kirke. Natten og Morgenen, to Basreliefs i Medaillon; allerede udførte omtrent ti Gange i Marmor, og paa alle mulige Maader copierede, i Paster, i Tegninger, i Kobbere, o.s.v. Det synes at være et af Thorvaldsens mest yndede Arbejder. — Andre Basreliefs; Nessus, som bortfører Dejanira (endnu ikke udført i Mormor). Hektor bebreider Paris, siddende hos Helene, hans Feighed. En Carita. Amor ridende paa en Løve. Bacchus giver Amor at drikke. Minerva afslører Lasten og tager Dyden i Beskiermelse (for Lord Maitlands Monument). Marias Bebudelse — de tre Qvinder ved Graven ; Begyndelse og Ende til en ny Frise, forestillende Hoved-Optrin af Christi Levnet, for en Kirke i München. — En siddende og draperet qvindelig Statue, Grevinde Ostermanns Portrait. En anden qvindelig Portrait-Statue, ligeledes siddende. Thorvaldsens Buste, noget meer end naturlig Størrelse, udført i Marmor og aldeles fuldendt af Konsteren selv; uden Tvivl en af de herligste moderne Buster, Italien har at fremvise. — Løven til Monumentet over de den 10de August 1792 ved Tuileriernes Forsvar faldne Schweizere.

Femte Værelse. Alexanders Triumf. Dette Thorvaldsens ypperste Basrelief findes anbragt som Frise (dog kun i Gips) i en af de prægtige Sale i det pavelige Pallads paa Monte Cavallo, eller Quirinalet, som Napoleon havde ladet indrette og decorere for Kongen af Rom. I Marmor udføres det nu for Grev Sommariva. Psyche med Pandoras Æske. En Ganymed med Ørnen ved Foden (udført i Marmor; ældre end den forrige). En anden Ganymed uden Ørn. To Caryatider, bestemte for Thronsalen paa Christiansborg Slot. En staaende qvindelig Figur, i den ældste græske Stiil (Efterligning af en af de æginetiske Statuer.) Briseis føres bort fra Achilles, Basrelief (to Gange udført i Marmor). Fire andre Basreliefs: Merkur bringer den spæde Bacchus til Nymferne. En Carita. Bacchus giver Amor at drikke. Amor stukken af en Bi og Venus (udførte i Marmor for Hr. Knudsen i Trondhiem). Omtrent tolv Buster.

— Alle disse Konstværker finder man i Thorvaldsens Værksteder henstillede uden Orden og uden Prunk, og for at betragte dem, gaaer man iblandt et Antal af tolv eller sexten Billedhuggere og Arbeidere, som bestandig ere sysselsatte med at udhugge Gipsmodellerne i Marmor; nogle af Konstnerens Lærlinger ogsaa med Udførelsen af egne Compositioner. Anderledes er det hos Canova. I det Pallads, han eier og beboer, er en Række af Sale, hvor der ikke arbejdes, allene bestemte til Udstilling af de skiønneste og omhyggeligst udførte Afstøbninger af hans vigtigste Arbeider, og i et eget Værelse finder man en fuldstændig Samling af alle de Kobberstik, han selv eller andre have ladet udføre efter de fleste af hans Grupper og Statuer.

Generel kommentar

Denne tekst er et uddrag fra Molbech, op. cit., hvor han beskriver sine indtryk af Rom og af Thorvaldsens værker og værksteder under hans ophold i byen sommeren 1820.

Molbech boede under sin rejse i Thorvaldsens bolig Casa Buti, jf. listen over Thorvaldsens bofæller i Casa Buti. Han er højst sandsynligt blevet ført rundt i værkstederne af Thorvaldsens elev, den danske billedhugger Hermann Ernst Freund, som på daværende tidspunkt bestyrede værkstederne sammen med Tenerani under Thorvaldsens bortrejse til Danmark, jf. Thorvaldsen-kronologien.

Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, København 1844, p. 85-88 (delvist gengivet).
  • Christian Molbech: Reise giennem en Deel af Tyskland, Frankrige, England og Italien i Aarene 1819 og 1820, København 1822, vol. 3, p. 206-209 og 221-229.

Emneord
Bestillinger, ikke antagne og urealiserede · Casa Buti · Jason og Hopes bestilling · Kritik af Thorvaldsens værker, negativ · Kritik af Thorvaldsens værker, positiv · Marmorhugning · Thorvaldsen og Canova · Thorvaldsens assistenter · Thorvaldsens bofæller i Casa Buti · Thorvaldsens værksteder · Thorvaldsens værksteder, besøg i · Thorvaldsens værkstedspraksis
Personer
Alexander Baring · Antonio Canova · Edward Divett · Nicolaus Esterházy · Hermann Ernst Freund · Jørgen Knudtzon · Ludwig 1. · Thomas Maitland · Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja · Jacqueline Schubart · Giovanni Battista Sommariva · Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 28.03.2017 Print