Sommer 1820

Afsender

Christian Molbech

Afsendersted

København

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår indirekte af den bog, hvori dette tekststykke er trykt. Bogen udkom 1822, men Molbech skildrer sit ophold i Rom i sommeren 1820.

Resumé

Molbechs rejsebeskrivelse fra Rom, hvor han sammenligner Thorvaldsen og Canova og beskriver Thorvaldsens værker og værksteder.

Dokument

Tre Uger i Rom.
(Fragment.)
–––––––––––––––

[p. 206-209]

…endelig, jeg har været i Thorvaldsens StudiumI, og min hele Siæl er blevet indtaget af Forbauselse og Forundring over dette store Genis underfulde Kraft og Frugtbarhed. — Hvorledes skal jeg tale om min Følelse ved at vandre imellem denne Rigdom af den nyere Konsts Mesterværker, ved at tænke paa, at den Aand, af hvis dybe Skiønhedsvæld de fremsprang, tilhorer mit Fædreland? — Det er en næsten utrolig Fylde af genialsk Skaberkraft, af Arbeide og Virksomhed, af sand Konst; den Konst, der kommer Naturen selv saa nær, som det er Mennesket muligt. Tidens og Partiaandens Strid om Canovas eller Thorvaldsens FortrinII vil maaske aldrig i vor Alder blive afgiort; men der vil komme den Tid, da en saadan Strid er ligesaa overflødig, som en Strid, om Grækerne have kiendt Konstens Idealer, eller ikke? Jeg har endnu ikke seet saa meget af Canova, som jeg i Gaar saae af Thorvaldsen; dog kiender jeg to af den førstes mest berømte Arbeider; hans MagdalenaIII i Paris, og hans VenusIV i Florenz; og jeg betænker mig intet Øieblik paa at sige: dersom Naturen er Konstens Moder, dersom Antikerne have et evigt Værd, som de ædleste og reneste Former af en ideal Natur, og dersom deres Sandhed staaer høiere, end en eftergiort, en antaget Maneer, en Stræben efter at behage Tiden og Konstkienderen tillige: da har den Konstner, der er blevet Naturen, Antikerne og sin Genius tro, en høiere Fortieneste, end den, der vilde være mere end alle, som have foregaaet ham, og derover glemte, at den, der vil smigre Tiden, arbeider ikke for Evigheden.

Det er mig næppe muligt at sige, hvilket af Thorvaldsens Arbeider ved det første hastige Oversyn mest fængslede mig. Dog troer jeg, at den herlige JasonV, fuld af Høihed og Kraft og tillige en af de ædleste Skikkelser, man kan see — den yndige VenusVI, der i Form, i Stilling og Renhed nærmer sig til Karakteren af den Mediceiske, og hvis Ansigt er af den mest ideale Skiønhed — den deilige, fortryllende DandserindeVII, som man seer svævende hen over Jorden — den ædle MarsVIII, hvis antike Rolighed aldeles svarer til denne Statues Charakteer og til det mere guddommelige, end heroiske i Formerne, hvorved den kiendelig adskiller sig fra Jason — endelig blandt saa mange Basreliefs, alle af de skiønneste, jeg har seet, de uendelig gracieuse Billeder NattenIX og MorgenenXPriamus, knælende for AchillesXI, for at bede om Hektors Lig — maaske noget af det skiønneste, Thorvaldsen har frembragt — og den berømte Frise, Alexanders TriumfXII — at disse vare blandt dem af den store Konstners Værker, der ved det første Syn giorde mest Virkning paa mig. Alexanders — og Thorvaldsens Triumf, den nyere Tids største og ypperste Basrelief, udføres nu for Grev SommarivaXIII, og er allerede meget fremrykket. Man behøver kun at vide, at Konstneren i tre Maaneder fuldførte Modelleringen af dette store Værk, for at faa en Forestilling om den overordentlige Genialitet og Lethed, hvormed han arbeider. Forbausende er ogsaa Mængden af de Værker, dels afstøbte i Gips, dels udførte i Marmor, de færreste dog heel fuldendte, som man finder i de fem eller sex store HallerXIV, der udgiøre Thorvaldsens Attelier. Det ligner mere et heelt Museum, end en eneste Mands Frembringelser.

I høi Grad interesserede det mig her første Gang at see, hvorledes man arbeider i Marmoret; hvorledes de herlige Skikkelser, som Konstnerens skabende Haand efter Aandens Billeder dannede i det bløde Leer, ved Mejselens kraftige Slag efterhaanden springe frem af den haarde Steen; hvorledes f. Ex. en Gruppe først begynder at komme frem af den store Marmorblok i raae, næsten ukiendelige Former, og lidt efter lidt danner sig til et Haut-Relief, indtil de skiønne Billeder, løsnede af Stenens Aag, tilsidst runde sig ganske og faae fuldkomment Liv. Dette Billedhuggerens egentlige Arbeide er imidlertid for en stor Deel ganske mechanisk. Over Marmorblokken opreises en TræstillingXV, hvorfra nedhængende Lodder, efter en nøiagtig Udmaaling af Gibsmodellen, betegne Vidden og Beliggenheden først af dennes yderste Punkter, som med sorte Prikker afsættes paa Stenen; og efterhaanden, som Meiselen arbeider sig dybere ind i Blokken, betegnes flere og flere af Gibsmodellens Dimensioner, og disse overføres med mathematisk Nøiagtighed paa Marmorstatuen, som man dog altid lader beholde en saa, meget forhøiet og rummeligere Overflade, at Konstneren selv, i at borttage denne, kan lægge sidste Haand paa sit Arbeide. En stor Færdighed og Sikkerhed i at bruge Meiselen er fornøden; et eneste Hug, hvorved den førtes for dybt i Stenen, kunde tilintetgiøre Skiønhed og Forhold i det Hele. Noget har deri Fresco-Maleren tilfælleds med Billedhuggeren; i Marmoret lader sig kun borthugge, men intet kan sættes til; og de Træk og Farver, som engang ere bragte i den vaade Kalk, lade sig ikke udslette eller forandre. I Thorvaldsens Værksted, ligesom næsten i alle Billedhuggeres i Rom, ere de fleste Arbeidere fra Carrara, hvis Bierge give det hvideste og bedste Marmor i Italien og de dueligste Folk til at behandle det.


[p. 221-229]

––––––––––––––––––––––––––

Ofte har jeg alt beundret og glædet mig over Thorvaldsens herlige Konstværker, og, skiøndt disse saa uendelig meget omtalte Gienstande ere langt over min Pen, veed jeg dog maaske omtrent hvad jeg vilde sige om dem, hvis jeg blev længe nok i Rom, for at kunne udvikle mine Ideer. — Det er langt fra, at jeg med et endnu saa lidt øvet Øje vilde tiltro mig Evne til at see i et Sculptur-Arbeide Alt hvad Konstneren lagde deri, eller Alt hvad der udgiør dets Fuldkommenhed; men saa meget have dog Antikerne i Paris, i London, i Florenz og Rom lært mig, at det er umuligt for Nogen, hvis Aand er i Stand til at trænge lidt dybere, end til Marmorets Overflade, at miskiende Thorvaldsens Mesterskab og den maaske uopnaaede Høide, hvorpaa han staaer blandt samtidige Billedhuggere. Maaske har heller ikke den hele nyere Tid frembragt Nogen, der er kommet de ideale Antiker nærmere, der i større Renhed har tilegnet sig deres Stiil, eller i en større Rigdom af Ideer præget den herligste Konstner-Genius, end Thorvaldsen. Han er Naturens Lærling, ligesom han er Konstens Søn, og derfor er Skiønheden, der bryder frem under hans skabende Haand, saa ren, saa uskyldig, saa ædel og saa fattelig for Alle. Kraften er vel hans rette Element; men at Gratierne ogsaa elske denne Konstens Heros — derom tvivler ingen, som har seet hans herlige AphroditeXVI, et af de reneste, kydskeste og mest ideale Venus-Billeder, som Konsten har frembragt — derom tvivler Ingen, som kiender hans NatXVII og MorgenXVIII, eller som har seet andre af hans Basreliefs, hvori Ynde og Skiønhed have sluttet den dybeste Forening. Jeg vil imidlertid, heri ikke mindre dristig, end i at berømme Thorvaldsens Værker (thi vel maa dette kaldes en Dristighed af mig), tilstaa: at hans GratierXIX ikke have behaget mig — det være sig nu, fordi jeg ikke har forstaaet denne Gruppe, og ikke havt Øie til at opdage dens Fuldkommenhed, eller fordi den virkelig ikke staaer saa høit, som Mængden af hans øvrige Værker. Canovas GratierXX ere et af de faa blandt denne Konstners Arbeider, hvori han, om jeg har kunnet see ret, har taget Krandsen fra Thorvaldsen.

Det kunde ikke falde mig ind, at ville berøve den berømte Italiener noget af hans Fortieneste, eller negte ham skiønne Ideer og en elegant, udvortes fuldendt Udførelse af dem i Marmoret; men enten have mine Øine skuffet mig; eller han eiede aldrig Thorvaldsens Genius og Kraft, aldrig dennes rene Anskuelse af den plastiske Skiønhed, som man finder den i Naturen og hos Antikerne. Canova har dannet sig i og for sin Tid — det er vel et Spørgsmaal, om det Navn, han opnaaede (thi et udmærket vil han altid beholde i Konstens Aarbøger), længe vil overleve denne Tid. Han vil imidlertid upaatvivlelig altid beholde Beundrere nok blandt de Konstelskere, hvis Smag helder mere til det ziirlige og delicate, end til det Mandige og Kraftige, og som ikke nøies med den strenge og rene Skiønhed selv, men ville have den forfinet og poleret efter en vis Tidsalders Smag. Canovas, uden Tvivl i høj Grad fine og dannede Smag og hans mesterlige Udførelse af sine Figurer, de qvindelige fortrinligen, vilde sikkret ham den høieste Rang blandt det nittende Aarhundredes Billedhuggere, der vel ogsaa i ham bør ære den Konstner, der staaer høiest paa Overgangen til en ny Periode — hvis ikke Thorvaldsen var fremtraadt, som Stifteren af denne. Nu maa man i det mindste ikke sammenligne dem, i Fald man vil beholde sin Beundring for Canova udelt — eller, man kan sige, i Fald man vil være billig mod denne Konstner. Det har truffet sig, at jeg er gaaet lige fra Thorvaldsens Studium til Canovas — og da forekom det mig omtrent, som jeg saae Van der Werff efter RafaelXXI. Canovas Basreliefs, de svageste af alle hans Arbeider, taale i Særdeleshed ikke at betragtes, naar man har seet Thorvaldsens. Til dennes Værker er jeg derimod gaaet lige fra Antikerne i Vatikanet, og jeg har fundet, at de udholde den tunge Prøve; skiøndt Thorvaldsen vel aldrig, som Canova giorde med sin svage PerseusXXII, vilde have sat sin Jason eller Mars i den til Paris bortførte ApollosXXIII Sted. Denne hersker nu atter i Belvedere, som den evige Ungdoms og Skiønheds Gud; men Perseus, en temmelig modern Helt, staaer endnu i Vatikanet, ikke ret langt fra Guden — og ikke til Canovas Fordel.

At tale om enkelte af Thorvaldsens Værker, vilde føre mig for vidt, og dog ikke føre til mere, end Udtrykket af de mere levende, end konstrigtige Følelser, hvormed jeg har betragtet dem. Jeg vil i Stedet for at nedskrive det, Jeg ikke engang klart nok kan sige mig selv, anvende dette Blad til en tør, men fuldstændig Opregnelse af alle de hidtil fra Thorvaldsens Haand udgaaede Sculptur-Arbeider, som man seer i hans Værksteder. Jeg veed ikke nogensteds at have fundet dem med Fuldstændighed angivne, og troer, at de i det mindste, hvem dette Blad i Danmark kommer for Øie, ikke uden Interesse ville giennemløbe det.

Jeg har i Thorvaldsens Værelser, her i samme Huus, hvor jeg boer (Via Sistina. 46XXIV) ved Hr. FreundsXXV Godhed seet følgende; En Apollo og en BacchusXXVI, i Marmor, under naturlig Størrelse, begge ældre Arbeider, og af Konstneren borttagne fra Studierne, som kunne kaldes en offentlig Udstilling, da de ere tilgængelige for enhver anstændig Fremmed. — Et lille Basrelief: tre GenierXXVII, hvoraf een holder paa en Svane, og een, paa Ryggen af den tredie, plukker Æbler i et Træ, Pendant til et andet: Bacchus og AmorXXVIII presse Druer sammen. — Konsten med dens GeniusXXIX, som helder Olie i Lampen, et lille Basrelief. — Lord Maitlands colossale BusteXXX, støbt i Bronze for hans Monument paa Corfu. — Skizze til Fyrsten Poniatowskys Statue til HestXXXI, med draget Sværd i den høire Haand. — Skiebnen og Dødens GeniusXXXII, to deilige Basreliefs til et Gravminde. Christus i EmausXXXIII, Basrelief, støbt i Sølv til Kirken S. Annonciata i Florenz.

I Studierne: Første Værelse. DandserindenXXXIV (1817). Udført i Marmor til Fyrsten af Esterhazy i Wien. MercurXXXV, siddende Statue, i det Moment, da han ved Fløiten har dysset Argus i Søvn. (Udfores i Marmor for Hertugen af Augustenborg og Fyrsten Esterhazy). AmorXXXVI, staaende Statue. (Udført til Esterhazy.) Fire BasreliefsXXXVII til Christiansborg Slot; en Copie deraf er bestilt til den forrige Vicekonge af Italien, Hertugen af Eichstedt. Musernes DandsXXXVIII om Gratierne, Basrelief. To GravminderXXXIX i Basrelief. Christus, omgivet af de elleve ApostleXL, rækker den knælende Petrus Nøglerne; Basrelief, udført i Marmor til Hof-Capellet i Florenz.

Andet Værelse. JasonXLI ; i Gips, og næsten ganske fuldført i Marmor. Stenen er ikke feilfri, og dette siges at være Aarsagen til at Konstneren endnu ikke har lagt sidste Haand paa denne, for henimod tyve Aar siden af Englænderen Hr. Hope bestilte Statue, Thorvaldsens første berømte Værk i Rom, og et af hans ypperste. AdonisXLII (udført i Marmor for Kronprindsen af Baiern). GratierneXLIII (bestilt af Hertugen af Augustenborg, og udføres nu i Marmor). Tre Basreliefs til et GravmindeXLIV, bestilt af Hr. Bethmann i Frankfurth. Et andet Gravminde i BasreliefXLV: Dødens Genius, staaende med nedvendt Fakkel; Troen, en qvindelig Figur, den Afdødes Billede, svæver mod Himlen.

Tredie Værelse. HebeXLVI (udført i Marmor for Mr. Divett i England)XLVII. Ganymed med ØrnenXLVIII (endnu ikke udført i Marmor). Basrelief til et Gravminde over Fru SchubarthXLIX paa den engelske Kirkegaard udenfor Livorno. Tre andre Basreliefs: VenusL i sin Concha; Bacchus som Dreng og AmorLI, der begge presse Druer i eet Viinfad; Vulkan smeder PileLII til Amor, Venus dypper dem i sin Giftskaal, og Amor rækker en af dem til Mars. Omtrent 50 Buster, alle Portraiter.

Fierde Værelse. MarsLIII, colossal Statue. VenusLIV (udført i Marmor for Hertuginden af Devonshire og for Lord Duncan). HyrdedrengenLV med sin Hund (i Marmor for Hr. Divett). Amor og PsycheLVI, en Gruppe. Fire BasreliefsLVII til Døbefonten i Brahetrolleborg Kirke. NattenLVIII og MorgenenLIX, to Basreliefs i Medaillon; allerede udførte omtrent ti Gange i Marmor, og paa alle mulige Maader copierede, i Paster, i Tegninger, i Kobbere, o.s.v. Det synes at være et af Thorvaldsens mest yndede Arbejder. — Andre Basreliefs; NessusLX, som bortfører Dejanira (endnu ikke udført i MormorLXI). HektorLXII bebreider Paris, siddende hos Helene, hans Feighed. En CaritaLXIII. Amor ridende paa en LøveLXIV. Bacchus giver Amor at drikkeLXV. MinervaLXVI afslører Lasten og tager Dyden i Beskiermelse (for Lord Maitlands Monument). Marias Bebudelse — de tre Qvinder ved GravenLXVII ; Begyndelse og Ende til en ny Frise, forestillende Hoved-Optrin af Christi Levnet, for en Kirke i München. — En siddende og draperet qvindelig Statue, Grevinde Ostermanns PortraitLXVIII. En anden qvindelig Portrait-StatueLXIX, ligeledes siddende. Thorvaldsens BusteLXX, noget meer end naturlig Størrelse, udført i Marmor og aldeles fuldendt af Konsteren selv; uden Tvivl en af de herligste moderne Buster, Italien har at fremvise. — LøvenLXXI til Monumentet over de den 10de August 1792 ved Tuileriernes Forsvar faldne Schweizere.

Femte Værelse. Alexanders TriumfLXXII. Dette Thorvaldsens ypperste Basrelief findes anbragt som Frise (dog kun i Gips) i en af de prægtige Sale i det pavelige Pallads paa Monte Cavallo, eller Quirinalet, som Napoleon havde ladet indrette og decorere for Kongen af Rom. I Marmor udføres det nu for Grev Sommariva. PsycheLXXIII med Pandoras Æske. En GanymedLXXIV med Ørnen ved Foden (udført i Marmor; ældre end den forrigeLXXV). En anden GanymedLXXVI uden Ørn. To CaryatiderLXXVII, bestemte for Thronsalen paa Christiansborg Slot. En staaende qvindelig FigurLXXVIII, i den ældste græske Stiil (Efterligning af en af de æginetiske Statuer.) Briseis føres bort fra AchillesLXXIX, Basrelief (to Gange udført i Marmor). Fire andre Basreliefs: Merkur bringer den spæde BacchusLXXX til Nymferne. En CaritaLXXXI. Bacchus giver Amor at drikkeLXXXII. Amor stukken af en Bi og VenusLXXXIII (udførte i Marmor for Hr. Knudsen i Trondhiem). Omtrent tolv Buster.

— Alle disse Konstværker finder man i Thorvaldsens Værksteder henstillede uden Orden og uden Prunk, og for at betragte dem, gaaer man iblandt et Antal af tolv eller sexten Billedhuggere og ArbeidereLXXXIV, som bestandig ere sysselsatte med at udhugge Gipsmodellerne i Marmor; nogle af Konstnerens Lærlinger ogsaa med Udførelsen af egne Compositioner. Anderledes er det hos Canova. I det Pallads, han eier og beboerLXXXV, er en Række af Sale, hvor der ikke arbejdes, allene bestemte til Udstilling af de skiønneste og omhyggeligst udførte Afstøbninger af hans vigtigste Arbeider, og i et eget Værelse finder man en fuldstændig Samling af alle de Kobberstik, han selv eller andre have ladet udføre efter de fleste af hans Grupper og Statuer.

Generel kommentar

Denne tekst er et uddrag fra Molbech, op. cit., hvor han beskriver sine indtryk af Rom og af Thorvaldsens værker og værksteder under hans ophold i byen sommeren 1820.

Molbech boede under sin rejse i Thorvaldsens bolig Casa Buti, jf. listen over Thorvaldsens bofæller i Casa Buti. Han er højst sandsynligt blevet ført rundt i værkstederne af Thorvaldsens elev, den danske billedhugger Hermann Ernst Freund, som på daværende tidspunkt bestyrede værkstederne sammen med Tenerani under Thorvaldsens bortrejse til Danmark, jf. Thorvaldsen-kronologien.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A52 Jason med det gyldne skind, 28. januar 1803 - Senest 19. marts 1803, inv.nr. A52
A822 Jason med det gyldne skind, Tidligst 19. marts 1803 - 1828, inv.nr. A822
A45 Ganymedes med Jupiters ørn, januar 1817 - juni 1817, inv.nr. A45
A780 Amor klager til Venus over et bistik, Tidligst 1809 - Senest 19. juli 1811, inv.nr. A780
A55 Karyatide, 1813, inv.nr. A55
A12 Venus med æblet, 1813 - maj 1816, inv.nr. A12
A28 Amor og Psyche, Senest juli 1807, inv.nr. A28
A56 Karyatide, 1813, inv.nr. A56
A873 Merkur som Argusdræber, 21. marts 1819 - 1822, inv.nr. A873
A598 Caritas, 1810, inv.nr. A598
A317 Hebe skænker Herkules udødelighedens drik, Antagelig november 1808, inv.nr. A317
A318 Hygieia giver næring til Æskulaps slange, Antagelig november 1808, inv.nr. A318
A319 Minerva giver sjæl til menneske skabt af Prometheus, 1807 - 1808, inv.nr. A319
A320 Nemesis læser menneskenes gerninger højt for Jupiter, 1810, inv.nr. A320
A2 Bacchus, december 1804, inv.nr. A2
A492 Priamos bønfalder Achilleus om Hektors lig, Primo 1815, inv.nr. A492
A565 Kristus overdrager nøglerne til Sankt Peter, 1818 - januar 1819, inv.nr. A565
A119 Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119
A369 Natten, Tidligst juni 1815 - Senest august 1815, inv.nr. A369
A370 Dagen, Antagelig 1815, inv.nr. A370
A5 Merkur som Argusdræber, Senest 17. oktober 1818, inv.nr. A5
A223 Bertel Thorvaldsen, 1810, inv.nr. A223
A894 Gratierne og Amor, 1820 - 1823, inv.nr. A894
A3 Apollon, Tidligst 5. marts 1804, inv.nr. A3
A505 Alexander den Stores indtog i Babylon, Tidligst 1812, inv.nr. A505
A615_1 Den døende Johann Philipp Bethmann-Hollweg rækkes en æreskrans af sin bror, 1814, inv.nr. A615,1
A615_2 Johann Philipp Bethmann-Hollwegs sørgende mor og søstre, 1814, inv.nr. A615,2
A615_3 Nemesis og flodguden Arno, 1814, inv.nr. A615,3
A177 Hyrdedreng, Senest 6. oktober 1817, inv.nr. A177
A7 Mars og Amor, Antagelig 1810 - Antagelig senest juli 1823, inv.nr. A7
A341 Musernes dans på Helikon, 1816, inv.nr. A341
A53 Adonis, 1808, inv.nr. A53
A491 Briseis føres væk fra Achilleus af Agamemnons herolder, Primo 1837, inv.nr. A491
A22 Den triumferende Amor, 1814, inv.nr. A22
A408 Amor drikker af Bacchus' skål, Tidligst 1810, inv.nr. A408
A419 Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, Antagelig 1810, inv.nr. A419
A499 Hektor hos Paris og Helena, december 1809, inv.nr. A499
A600 Minerva, sandheden og løgnen, Tidligst september 1818 - Senest 25. oktober 1818, inv.nr. A600
A167 Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, 1815, inv.nr. A167
A178 Danserinde, 5. juli 1817, inv.nr. A178
A704 Gravmæle over Jacqueline Schubart, 2. juli 1814, inv.nr. A704
A874 Hebe, 1816 - Antagelig 1820, inv.nr. A874
A26 Psyche med skønhedssalven, Tidligst september 1806 - Senest november 1806, inv.nr. A26
A346 Merkur bringer Bacchus til Ino, Antagelig 1809 - Antagelig 1811, inv.nr. A346
A555_1 Kristi dåb, Tidligst 1804 - 1805, inv.nr. A555,1
A555_2 Maria med Jesus og Johannes, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,2
A555_3 Tre svævende engle, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,3
A555_4 Kristus velsigner børnene, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,4
A481 Deianira bortføres af Nessus, 1814 - Antagelig senest 1815, inv.nr. A481
A413 Amor og Bacchus stamper druer, Høsten, Antagelig september 1810, inv.nr. A413
A418 Amor klager til Venus over et bistik, Tidligst 1809, inv.nr. A418
A624 Gravmæle over Aloisia de Chaudoir , Tidligst 12. juni 1818 - Senest 14. juli 1819, inv.nr. A624
A625 Svævende kvinde og dødens genius, Antagelig 12. juni 1818 - 14. juli 1819, inv.nr. A625
A348 Venus' fødsel, Senest 1809 - 19. juli 1811, inv.nr. A348
A388 Amor på løvens ryg, Senest 1809 - 19. juli 1811, inv.nr. A388
A47 Håbets gudinde, Ultimo 1817, inv.nr. A47
A168 Siddende dame, Antagelig 1815 - Antagelig 1820, inv.nr. A168
A169 Siddende dame, Antagelig 1815 - Antagelig 1820, inv.nr. A169

Kommentarer

  1. Thorvaldsens værksteder i Vicolo della Catena ved Piazza Barberini, jf. denne artikel og oversigten over Thorvaldsens værksteder.

  2. I samtiden sammenlignedes Thorvaldsen ofte med den italienske billedhugger Antonio Canova, jf. emneordet Thorvaldsen og Canova.

  3. Antonio Canovas Den bodfærdige Magdalene, 1796, Museo di Sant’Agostino, Genova. Den italienske kunstsamler Giovanni Battista Sommariva købte den første marmorudgave, og den blev vist ved salonudstillingen i Paris i 1818, og efterfølgende i et dertil indrettet rum i Sommarivas bolig i Paris, jf. Christopher M. S. Johns: Antonio Canova and the Politics of Patronage in Revolutionary and Napoleonic Europe, Berkeley 1998, p. 23.

  4. Antonio Canovas Venus Italica, 1811, Galleria Palatina (Palazzo Pitti), Firenze.

  5. Jason med det gyldne skind, A52 og A822, bestilt af englænderen Thomas Hope i 1803, jf. artiklen Jason og Hopes bestilling.

  6. Venus med æblet, jf. A12, bestilt i 1819 af William Spencer Cavendish, hertugen af Devonshire, i dag på skulpturgalleriet i Chatsworth.

  7. Danserinde, jf. A178.

  8. Mars og Amor, jf. A7.

  9. Natten, jf. A369.

  10. Dagen, jf. A370.

  11. Priamos bønfalder Achilleus om Hektors lig, jf. A492.

  12. Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A505.

  13. Den italienske greve og kunstsamler Giovanni Battista Sommariva.

  14. Thorvaldsens værksteder på Vicolo della Catena havde tilsyneladende fem rum, hvilket også svarer til det, der fremgår af bl.a. huslejekvitteringerne, jf. artikel herom.

  15. Jf. artiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis.

  16. Venus med æblet, jf. A12, bestilt i 1819 af William Spencer Cavendish, hertugen af Devonshire, i dag på skulpturgalleriet i Chatsworth.

  17. Natten, jf. A369.

  18. Dagen, jf. A370.

  19. Gratierne og Amor, jf. A894, bestilt i 1819 af Christian Carl Friedrich August, hertugen af Augustenburg, men i stedet købt af Conrad Hinrich Donner, og i dag på Thorvaldsens Museum.

  20. Antonio Canovas De tre gratier, 1813-16, Eremitagemuseet, Skt. Petersborg.

  21. Den nederlandske barokmaler Adriaen van der Werff (1659-1722) og den italienske renæssancemaler Rafael (1483-1520), hvor den første her anføres som en ringere kopi af den anden.

  22. Antonio Canovas Perseus med Medusas hoved, 1790, Vatikanmuseerne.

  23. Apollon Belvedere, ca 325 f.Kr., Museo Pio-Clementino, Cortile Ottagono di Belvedere. På Thorvaldsens Museum findes en afstøbning af denne skulptur, L30. Molbech henviser her til Napoleons flytning af en lang række kunstværker fra Rom til Paris efter freden i Tolentino 19.2.1797. Som en del af aftalen skulle paven udlevere hundreder af de mest berømte kunstværker i Vatikanets samling til franskmændene, herunder også Apollon Belvedere, som blev flyttet til Louvre i Paris. Størstedelen blev tilbageleveret efter Wienerkongressen 1815, jf. at Molbech skriver, at den igen står i Cortile di Belvedere. Skulpturen står stadig i dag samme sted.

    De antikke skulpturer, der blev sendt til Paris, er publiceret i Les monumens antiiques du Musée Napoléon, dessinés et graves par Thomas Piroli, avec une explication par J.G. Schweighaueser, publiés par F. et P. Piranesi, Frères, vol. I-IV, Paris 1804-06. I Thorvaldsens bogsamling findes et eksemplar af udgivelsen, M140.

    Denne berøvelse af kunstværker optog naturligvis den romerske kunstnerkoloni, og Thorvaldsen skriver om det i et brev til Nicolai Abildgaard fra slutningen af 1797 eller begyndelsen af januar 1798.

  24. Via Sistina 46-51 er adressen på Thorvaldsens bolig i Casa Buti, jf. artiklen herom. I denne bolig havde Thorvaldsen ofte bofæller, jf. denne liste.

  25. Den danske billedhugger og Thorvaldsens elev Hermann Ernst Freund.

  26. Bacchus, jf. A2, og Apollon, jf. A3, bestilt i marmor i 1803-4 af Irina Vorontsova. Statuernes placering i dag er ukendt, og det lader til at Thorvaldsen i 1820 opbevarede dem i sin bolig på Via Sistina, hvilket kunne indikere, at de aldrig blev leveret til Vorontsova.

  27. Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, Sommeren, jf. A411.

  28. Amor og Bacchus, Høsten, jf. A413.

  29. A genio lumen (Kunsten og lysets genius), jf. A517.

  30. Thomas Maitland, jf. A258.

  31. Józef Poniatowski, jf. A123.

  32. P.t. uidentificeret.

  33. Kristus i Emmaus, jf. A562.

  34. Danserinde, jf. A178.

  35. Merkur som Argusdræber, jf. A5, bestilt i 1819 af Christian Carl Friedrich August, hertugen af Augustenburg, men i stedet købt af Alexander Baring og i dag på Thorvaldsens Museum, A873. Det vides ikke at Nicolaus Esterházy skulle have bestilt et eksemplar.

  36. Den triumferende Amor, jf. A22, som siden blev beskadiget under gulvkollapset i Thorvaldsens værksted, i det heromtalte fjerde værelse, jf. artiklen herom.

  37. Fire relieffer til Christiansborg, jf. A317, A318, A319 og A320, siden bestilt i kopi af den franske officer, hertugen af Leuchtenberg og fyrste af Eichstätt Eugène de Beauharnais.

  38. Musernes dans på Helikon, jf. A341.

  39. Disse er p.t. uidentificeret.

  40. Kristus overdrager nøglerne til Sankt Peter, jf. A565.

  41. Jason med det gyldne skind, A52 og A822, bestilt af englænderen Thomas Hope i 1803, jf. artiklen Jason og Hopes bestilling.

  42. Adonis, jf. A53, bestilt af Ludwig, kronprinsen af Bayern.

  43. Gratierne og Amor, jf. A894, bestilt i 1819 af Christian Carl Friedrich August, hertugen af Augustenburg, men i stedet købt af Conrad Hinrich Donner, og i dag på Thorvaldsens Museum.

  44. Gravmæle over Johann Philipp Bethmann-Hollweg bestående af tre relieffer, jf. A615,1, A615,2 og A615,3, bestilt af Bethmann-Hollweg- familien i 1813 og i dag på Museum für alter Plastik, Liebighaus, Frankfurt.

  45. Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru, jf. A624 eller Svævende kvinde og dødens genius, jf. A625. Se også artiklen Anima beata.

  46. Hebe, A874, bestilt i 1817 af Edward Divett, men i stedet købt af Alexander Baring og i dag på Thorvaldsens Museum.

  47. [Forfatterens note i teksten:]
    Ogsaa den engelske Banquier Alex. Baring skal, efter private Efterretninger fra Rom i Februar 1822, have bestilt eller kiøbt Thorvaldsens Mercur og Hebe Marmor til en Priis af 5500 Scudi.

  48. Originalmodellen til Ganymedes med Jupiters ørn, jf. afstøbning A45, som efterfølgende blev ødelagt under gulvstyrtet i november samme år, jf. artiklen herom.

  49. Gravmæle over Jacqueline Schubart, A704, bestilt af Herman Schubart i 1814 men ikke leveret, og befinder sig i dag på Thorvaldsens Museum.

  50. Venus’ fødsel, jf. A348.

  51. Amor og Bacchus, Høsten, jf. A413.

  52. Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419.

  53. Mars og Amor, jf. A7.

  54. Venus med æblet, jf. A12, bestilt i 1819 af William Spencer Cavendish, hertugen af Devonshire, i dag på skulpturgalleriet i Chatsworth.

  55. Hyrdedrengen, jf. A177, bestilt af Edward Divett, men købt af Jacob von Krause, og befinder sig i dag på Eremitagen, Sankt Petersborg. Den blev 8.11.1820 beskadiget under gulvkollapset i Thorvaldsens værksted, jf. artiklen herom.

  56. Amor og Psyche, jf. A28.

  57. Døbefont til Brahetrolleborg kirke, med i alt fire relieffer, jf. A555,1, A555,2, A555,3 og A555,4.

  58. Natten, jf. A369.

  59. Dagen, jf. A370.

  60. Nessus og Deianira, A481.

  61. Sic! En klassisk trykfejl, der skal naturligvis stå Marmor (og ikke Farmor…).

  62. Hektor hos Paris og Helena, jf. A499.

  63. Sandsynligvis Caritas, jf. A598, men en sådan nævnes igen i femte rum.

  64. Sandsynligvis Amor på løvens ryg, jf. A388.

  65. Sandsynligvis Amor og Bacchus, jf. A408, men en sådan nævnes igen i femte rum.

  66. Minerva, sandheden og løgnen, jf. A600, som er del af monumentet over Thomas Maitland.

  67. Det drejer sig her om en reliefrise over Kristus liv, som Thorvaldsen fik bestilling på i 1817 til Apostelkirken i München, men som ikke blev realiseret, jf. Margrethe Floryans artikel Jesu liv i Thorvaldsens fortolkning. Projekt Münchener Apostelkirche. Thorvaldsen nåede dog at modellere begyndelsen og enden til denne frise, dvs. Bebudelsen og Kvinderne (De tre Marier) ved graven, som Molbech her omtaler at have set i hans værksted. Disse to modeller blev senere destrueret af Thorvaldsen, men på Thorvaldsens Museum findes skitser til dem, C190 og C194, samt to tegninger udført af Leonardo Camia efter Thorvaldsens relieffer, D153 og D154.

  68. Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, jf. A167.

  69. Det drejer sig muligvis om Siddende dame, A168, eller Siddende dame, A169, som dog p.t. ikke kendes som portrætter.

  70. Bertel Thorvaldsen, jf. A223.

  71. Sandsynligvis Døende løve (Schweizerløven), A119.

  72. Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A505.

  73. Psyche, jf. A26. Bemærk at Molbech kalder den krukke, Psyche holder i hånden, for Pandoras æske, mens krukken i Thorvaldsens Museums første katalog, lavet af Ludvig Müller i 1848, identificeres som krukken med skønhedssalven.

  74. Der er her sandsynligvis tale om en version af den stående Ganymedes rækker skålen, jf. afstøbning A41 og marmor A854, men med Jupiters ørn for foden i stedet for træstubben. Den kendes i dag kun fra gengivelser, herunder en tegning af Thorvaldsen, C805. Denne Ganymedes blev bestilt af den russiske grevinde Irina Vorontsova i 1803-4, jf. artiklen om Vorontsova bestilling.

  75. “den forrige” må henvise til den i tredje værelse omtalte originalmodel til Ganymedes med Jupiters ørn, jf. afstøbning A45.

  76. Formodentlig den stående Ganymedes rækker skålen, jf. afstøbning A41 og marmor A854.

  77. Karyatide, jf. A55 og A56.

  78. Håbets gudinde, jf. A47.

  79. Briseis og Achilleus, jf. A491.

  80. Merkur bringer Bacchus til Ino, jf. A346.

  81. Sandsynligvis Caritas, jf. A598, men en sådan nævnes allerede i fjerde rum.

  82. Sandsynligvis Amor og Bacchus, jf. A408, men en sådan nævnes allerede i fjerde rum.

  83. Amor klager til Venus over et bistik , jf. A418 eller A780.

  84. Se listen over Thorvaldsens assistenter.

  85. Den italienske billedhugger Antonio Canova, hvis værksted siden 1784 lå i det daværende Via San Giacomo, nu Via Antonio Canova, en gade mellem Corsoen og Via di Ripetta i hjertet af Rom:
    Studio Canova Studio Canova Studio Canova

Sidst opdateret 28.03.2017