Denne biografi er under udarbejdelse.

Tønnes Christian Bruun de Neergaard var en dansk godsejer og kunstmæcen, der bl.a. har skrevet en lille tekst om Thorvaldsens liv og udvalgte værker. Han har formentlig mødt Thorvaldsen allerede i 1806 under sit ophold i Rom dette år, og skulle have erhvervet et værk af billedhuggeren, jf. Madsen, op. cit.

Neergaard var stærkt kunstinteresseret og udgav 1801 i Paris, hvor han boede størstedelen af sit voksne liv, bogen Sur la situation des beaux arts en France ou Lettres d’un Danois à son ami. Bogen beskrev nuanceret og fremsynet det pariske kunstliv, der ifølge Neergaard havde Napoleon at takke for sin opblomstring. Også bogens frontispice angav et klart politisk tilhørsforhold: et stik efter den franske maler Pierre-Paul Prud’hons (1758-1823) maleri forestillende Napoleons triumftog med sejrsgusinden Victoria til vogns. En skitse til maleriet findes på Musée des Beaux-Arts i Lyon (se evt. et billede af maleriet her). Fremstillingen af Napoloen à la antik sejrherre minder i høj grad om Thorvaldsens senere fremstilling i relief af Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, der netop var foranlediget af Napoleons forventede komme til Rom 1812. Der er dog ingen beviser på, at Thorvaldsen har set hverken bog, stik eller maleri, men eftersom Neergaard var i Rom i 1806, jf. C.F. Høyers brev af 18.11.1806, og i Italien i 1802, samt at de begge kendte den danske kunstsamler Hans West (i Rom 1810), er det langt fra usandsynligt, at Thorvaldsen har været opmærksom på fremstillingen.

Neergaard opbyggede en stor privat samling af tegninger, fortrinsvis af franske samtidskunstnere (alle født efter 1750). Om denne samling skrev den senere danske konge Christian Frederik (8.) lettere arrogant i brev af antagelig 7.6.1810 til førnævnte Hans West:

“Hans Samling af Haandtegninger skal være meget stor, men synderlig nok, at den er af Mestere, som have levet siden 1750; jeg formoder altsaa, at den har samme Egenskab som den unge Viin, der i sig selv kan være god, men aldrig er saa god som den gamle.”

Men netop pga. af Neergaards fokus på samtidskunsten synes samlingen at have været yderst interessant og rummede adskillige værker af de franske kunstnere, der i dag regnes for periodens væsentligste. Neergaard skrev selv om samlingen i op. cit. 1812. Men i 1814 blev samlingen – af p.t. uvisse grunde – solgt på auktion, og den fik derfor ikke langvarig betydning, og Neergaards indsats er i dag stort set glemt, jf. Madsen, op. cit., og se auktionskataloget Regnault-Delalande, op. cit.

Prins Christian Frederik havde ifølge ovennævnte brev endvidere hørt følgende om Neergaard, der netop havde ansøgt om at blive dansk konsul i Rom (hvilket han ikke blev):

“Kam[mer]junker Neergaard, som Güldenpalm i et Selskab kaldte: Det nyeste, vi har fra Paris [...] Han skal have en mageløs Dristighed til at avancere sig.”

Neergaard støttede den danske maler C.W. Eckersberg økonomisk, før han opnåede et legat fra den danske stat, og ledsagede ham til Paris, hvor han fik ham indlemmet som elev hos den franske maler Jacques-Louis David (1748-1825).
Han rejste også med den danske maler J.L. Lund i Schweiz.

Udover sin kunstinteresse dyrkede Neergaard mineralogien, og han havde en stor stensamling.

Referencer

• Jan Gorm Madsen: Tønnes Chr. Bruun de Neergaard – den første danske samler af samtidskunst, foredrag på Nyt eller gammelt, dansk eller udenlandsk? Symposium om 1800-tallets danske kunstsamlere Statens Museum for Kunst, 4.11.2015.
• Tønnes Christian Bruun-Neergaard: Mémoire sur les collections de tableaux et de dessins, et particuli`erement sur celle de dessins des artistes modernes que j’ai formée. Lu à la séance de la classe des beaux-arts de l’Institut impérial le 31 août 1811, Paris 1812.
• Tønnes Christian Bruun-Neergaard: Sur la situation des beaux arts en France ou Lettres d’un Danois à son ami, Paris 1801.
• François-Léandre Regnault-Delalande: Catalogue raisonné de gouaches et de dessins, du Cabinet de Mr Bruun-Neergard…, Paris 1814.

Sidst opdateret 10.01.2019