Johan Wilhelm Negithon
- 1. “Fattigdom forbyder mig Alt”
- 2. Civilstand
- 3. Boliger
- 4. Død
- 5. Referencer
“Fattigdom forbyder mig Alt”
Den 3. december 1838 henvendte Johan Wilhelm Negithon sig til Thorvaldsen for at bede om økonomisk hjælp til at købe et etui med matematiske tegneinstrumenter, nyt eller brugt.
Af Negithons skrivelse får man et indblik i hans liv og tilværelse. Som 14-årig i 1802 fik han hyre som skibsdreng eller matros i den danske flåde. Her mistede han som 20-årig sin højre arm i Slaget ved Sjællands Odde, hvor linjeskibet Prins Christian Frederik, under kommando af kaptajn Carl Wilhelm Jessen (1764-1823), kæmpede mod en større britisk flådestyrke. I søslaget, der fandt sted den 22. marts 1808, og som blev udkæmpet som en tæt kanonkamp, mistede 69 danske og norske og 55 britiske sømænd livet.
Efter det invaliderende slag (og efter angiveligt at have forsøgt sig udi falskmøntneri, jf. geni.com) fik Negithon arbejde som bud ved domstolen Hof- og Stadsretten i København. Herfra fik han i 1830 tildelt en lille pension og fik dermed status af “Kongelig Pensionist”, jf. FT-1834.
Sideløbende med arbejdet som bud, og efter at have lært sig at skrive med venstre hånd, læste Negithon tilsyneladende til jurist, muligvis ved Københavns Universitet, men på grund af pengemangel fik han ikke sin afsluttende eksamen.
Negithon havde imidlertid også lært sig matematik og geometri og i 1816 tegnet en hestemølle, som han forelagde den danske flådes administrative og udøvende kommando, Admiralitets- og Commissariats Collegiet. Hestemøllen skulle bruges af Flådestation Holmens ansatte og private og skulle kunne male kornet for den halve pris. Idéen til hestemøllen udsprang sandsynligvis af Negithons egen erfaring med at bo på Holmen, hvor han var født og opvokset, og hvor folk brugte tid på at “vente paa Vinden”, der skulle aktivere den eksisterende vindmølle, som han skrev i brevet til Thorvaldsen. Atter på grund af pengemangel fik Negithon ikke færdiggjort den endelige model, og hestemøllen blev ikke realiseret.
Negithon afslutter sin skrivelse til Thorvaldsen med at sige, at han kender lidt til skibskonstruktion, og da han beder Thorvaldsen om hjælp til at købe et etui med matematiske tegneinstrumenter, er det nærliggende at tro, at han, i 1838, forsøgte at gøre netop skibskonstruktion til sin levevej. Det vides ikke, om Thorvaldsen gav Negithon den økonomiske håndsrækning, og om han lykkedes i sit forehavende, men man får indtryk af, at Negithon uophørligt trodsede sit handicap og søgte nye veje i forsøget på at bryde ud af fattigdommen.
Civilstand
Negithon blev gift som 22-årig med den da 17-årige Emilie Margrethe Jørgensen (1793-1875) i Holmens Kirke den 21. januar 1811. Samme år fik parret deres første barn. De fik i alt ni børn, men de tre døde som små, jf. geni.com.
Boliger
- FT-1834: Bryggerlængen 76, 1. etage i forhuset, Sankt Annæ Vester Kvarter
- FT-1840: Adelgade, nr. 265, 1. bagsal, Sankt Annæ Vester Kvarter
- 24.9.1838: Dronningensgade, nr. 210, Christianshavn Kvarter
- FT-1845: Dronningensgade, nr. 210, 1. sal til venstre, Christianshavn Kvarter
Død
Negithon døde den 30. december 1850 på Sct. Hans Hospital i Roskilde.
Referencer
- FT = Folketællingen, Dansk Demografisk Database
Sidst opdateret 08.08.2017