Denne biografi er under udarbejdelse.

N.C.L. Abrahams var professor i fransk og notarius publicus.

Rejser i Europa

I 1819 var Abrahams i Tyskland og Frankrig, og i 1825 tog han på en længere udenlandsrejse med pianisten Nicolai Gerson. På denne rejse mødte han Thorvaldsen og blev gode venner med ham.

Rejsen varede i tre år og gik gennem Tyskland, Italien, Schweiz og Holland, hvor de studerede musik, sprog og kunst. Abrahams blev valgt som rejseledsager, fordi den unge Gerson havde brug for støtte, hvis noget skulle gå galt undervejs, jf. Abrahams, op. cit., p. 187-190.

Se mere om de to rejsefællers forhold i Gersons biografi.

Ophold i Rom 1826-27

Abrahams og Gerson ankom til Rom palmesøndag 19.3.1826 og opholdt sig dér indtil 24.5.1827, afbrudt af et to-måneders ophold i Napoli. Under opholdet i Rom boede han og Gerson i en lejlighed i Via di S. Isidoro udlejet af ægteparret Luigi og Nina Astolfi. Fordi lejligheden havde en rummelig salon med et flygel, arrangerede Abrahams og Gerson jævnligt musikalske aftener, hjulpet af kunstnerne Carl Koopmann og Ferdinand Flor, der begge var gode sangere. Musikaftenerne var populære, og man fortsatte ofte selskabeligheden på en nærliggende knejpe, jf. Abrahams, op. cit., p. 276.

Abrahams opsøgte allerede Thorvaldsen få dage efter sin ankomst til Rom. Han skriver, at Thorvaldsen blandt andet værdsatte hans og Gersons selskab, fordi han elskede musik og nød at høre dem spille. Endvidere var Thorvaldsen flittig til at introducere dem for sin romerske omgangskreds, fordi de begge talte flydende italiensk.

Under sit ophold i Rom blev Abrahams gode venner med Thorvaldsen og hele kredsen af kunstnere omkring ham. Han knyttede især venskab med den bayerske kunstner Johann Martin von Wagner.
Han blev også tæt knyttet til familien Persiani, hvis hjem han besøgte ofte, og til advokaten Filippo Ricci.

Abrahams var også gode venner med J.C. Dahl, som han kendte fra København og siden traf igen i Dresden i 1819, jf. Abrahams, op. cit., p. 96.

Efter sin hjemkomst til København fejrede Abrahams sidenhen Thorvaldsen og Rom i selskabet De danske Romere.

Senere, efter Thorvaldsen var vendt tilbage til København, stod han 4.5.1840 fadder for Abrahams’ søn Albert Peter Carl Abrahams (1839-1909) i Garnisons Kirke.

Abrahams’ erindringer

Abrahams beskrev sit romerske ophold i sine erindringer, som blev udgivet posthumt i 1876 af hans søn Arthur Abrahams (1836-1905), og som er genpubliceret her.

Erindringerne er letlæste og fyldt med underholdende og mildt satiriske anekdoter og skarpe iagttagelser. Abrahams syntes at have kendt Gud og hvermand – i al fald har han været begavet med et uovertruffent socialt gen, der gav ham ret ubegrænset adgang til mange forskellige mennesker.
Denne personlige egenskab gør Abrahams’ erindringer til en vigtig kilde til livet i den dansk-tyske kunstnerkoloni i Rom i midten af 1820erne.

Abrahams gengiver også nogle meget væsentlige udtalelser af Thorvaldsen om hans forhold til Antonio Canova, jf. Abrahams, op. cit., p. 326-328. Disse bemærkninger er kun i meget ringe grad indgået i Thorvaldsen-forskningen.

Portræt

Portrættet til højre er et udsnit af C.A. Jensens maleri fra 1835. Portrættet blev erhvervet i 2017 af Den Hirschsprungske Samling.

Grav

Abrahams ligger begravet på Holmens Kirkegård i København.

Abrahams’ gravsten, Holmens Kirkegård

Referencer

• N.C.L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, København 1876.
• Jørgen Birkedal Hartmann: ‘Un viaggiatore danese nella Roma papale. I-III’, in: Lazio, ieri e oggi, anno XXIX, no. 1-3, 1993, I: p. 14-18, II: p. 40-45, III: 52-55 (genfortælling af erindringerne).

Sidst opdateret 10.09.2020