Back to M

Carl Moltke

Carl Moltke var søn af Adam Gottlob Detlef Moltke og hans første kone Charlotte Auguste Wiebel von Wiebelsheim (1772-1801) og traf som fem-seks-årig Thorvaldsen i Rom i 1803-1804.

I Rom malede den schweizisk-østrigske kunstner Angelika Kauffmann et portræt af Carl Moltke som den græsk-romerske gud Bacchus:

Angelica Kauffmann: Carl Moltke som Bacchus, 1803-1804, ukendt opholdssted.

Maleriet af Carl, hvis opholdssted i dag er ukendt, er dokumenteret af Sass, op. cit., samt breve af:

  • 19.2.1830 fra Adam Gottlob Detlef Moltke til Magnus Theodor Moltke (jf. Pontoppidan, op. cit., 171-176)
  • 20.3.1830 fra Magnus Moltke til Adam Gottlob Detlef Moltke (jf. Pontoppidan, op. cit., 171-176)
  • 30.4.1830 fra Adam Gottlob Detlef Moltke til Thorvaldsen
  • 5.10.1834 fra Thorvaldsen til Adam Gottlob Detlef Moltke

Portrætmaleriet af Carl blev efter alt at dømme opbevaret af Thorvaldsen frem til 1833, hvorefter det blev fragtet til Danmark i forbindelse med en hjemtransport af nogle af Thorvaldsens kunstværker. Her blev det udstillet på Kunstakademiet i 1834, kat.nr. 265, som tilhørende Thorvaldsen. Den rette ejer var dog Adam Gottlob Detlef Moltke, hvis portrætbuste i marmor, udført af Thorvaldsen i 1803-1804, jf. A212, ligeledes var blevet hjemsendt og udstillet på Kunstakademiet ved samme lejlighed.

Ifølge Pontoppidan, op. cit., p. 101, 171 er proveniensen for Kauffmanns maleri af Carl følgende:

Adam Gottlob Detlef Moltke – givet i gave 19.2.1830 til sønnen Magnus Theodor Moltke (maleriet opbevaredes dog antagelig i Thorvaldsens værksted, først i Rom og siden 1833 i København, frem til Adam Gottlob Detlef Moltkes død i 1843, hvorefter det, via Carl Moltke, blev sendt til Magnus) – senere til Carl Poul Oscar Moltke (1869-1935), Christiansholm, Klampenborg.

References

  • Axel Pontoppidan: Adam Gottlob Detlev Greve Moltke til Noer, Grünewald og Nütschau, København 1939.
  • Else Kai Sass: ‘Thorvaldsens Porträtbüsten der Grafen Adam Gottlob Moltke-Nütschau und Conrad Rantzau-Breitenburg’, in: Nordelbingen, band 24, Kopenhagen 1956, p. 100.

Last updated 17.03.2016

Carl Moltke

1798-1866 Danish, german Statsmand, deputeret i Rentekammeret og Finanskollegiet.
To and from others3 Doc.
Mentioned in2 Doc.