Kommentar til 19.9.1829
I Thorvaldsens kontrakt omhandlende monumentet Eugène de Beauharnais (originalmodel A156), var indføjet en klausul om, at han eller Pietro Tenerani skulle være til stede ved monumentets opstilling. Dette fremgår bla. af den tyske arkitekt og maler Leo von Klenzes brev af 12.2.1825, som samtidig forklarer, at klausulen blev indføjet i kontrakten på direkte opfordring af den tyske kronprins Ludwig (1.) af Bayern.
Thorvaldsen ankom faktisk til München 14.2.1830 i den nævnte anledning og rejste tilbage til Rom efter en måneds ophold. Det vides dog ikke, om han ved denne lejlighed traf Panhuys.
Sidst opdateret 07.01.2013