Kommentar til 11.8.1804
Thorvaldsen havde i sit brev af 6.8.1804 bedt Lund om at se efter sit værksted og om at få billedhuggeren Camillo Landini til at svare på et i dag ukendt brev fra Thorvaldsen samt forhøre sig om, hvor langt han var nået med grev Adam Gottlob Detlef Moltkes buste, A212, (se evt. listen over forsvundne breve). Endelig bad Thorvaldsen Lund om at se, hvor langt billedhuggeren Peter Kauffmann var nået med kopieringen af en antik Homerbuste. Lund redegør for alle de stillede opgaver i det følgende. Se evt. referenceartikel om Thorvaldsens værkstedspraksis for mere om arbejdsfordelingen i Thorvaldsens værksteder.
Sidst opdateret 20.11.2017