Kommentar til Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828
Disse to kandelabre i gips er endnu uidentificerede. Oplysningen om dem fremgår af:
- Brev af 19.1.1828 fra Thorvaldsen til Slotsbygningskommissionen.
Der kendes gipsafstøbninger efter to forskellige sæt romerske kandelabre i Kunstakademiets samling:
- Det ene sæt er Kandelabre, nu på Statens Museum for Kunst, inv.nr. KAS1606.
- Det andet sæt er de såkaldte Barberini kandelabre, marmor, Vatikanets Museer, kat.nr. 551 og 547, med gipsafstøbningen nu på Statens Museum for Kunst, inv.nr. KAS1575.
De to sæt kandelabre optræder på forskellige tegninger og malerier fra Kunstakademiet, og de flankerede afdøde Thorvaldsen, da han lå lit de parade i Kunstakademiets Antiksal, jf. Georg Emil Liberts, Thorvaldsen på lit de parade i Kunstakademiets Antiksal, 29.03.1844, D1748.
Sidst opdateret 17.03.2016