Kommentar til 17.3.1827
Uoverensstemmelsen må handle om, at Torlonia ikke ville ligge inde med 9000 scudi i kontanter, som han ingen rentepenge fik af, indtil Thorvaldsens “øeblikkelige Trang” (jf. 9.12.1826) gjorde det nødvendigt at hæve dem. Christian (8.) Frederik ville på den anden side kun udbetale Torlonia renter af det beløb som Thorvalsen hævede og velsagtens frem til den dato, hvor han selv indsatte det hævede beløb hos Torlonia. Løsningen syntes at have været, at Thorvaldsen gav parterne en måneds varsel (jf. 9.5.1829), således at Torlonia på en bestemt dato kunne realisere akkurat den sum, Thorvaldsen ønskede, og at Torlonia fra den dato modtog renter – eller gebyr om man vil – fra Christian (8.) Frederik, for sit udlæg.
Sidst opdateret 30.07.2014