Kommentar til 24.10.1800

I brev af 24.10.1800 til Kunstakademiet bebuder Thorvaldsen, at han ved først givne lejlighed vil hjemsende en række arbejder, nemlig: Statuen Fredens gudinde (nu ødelagt), og marmorbusterne af Agrippa, A759, og Cicero, A760 eller A761. Hertil kom andre værker bl.a. busten af Rafael, A752, som Thorvaldsen nævner i det følgende. Fredens gudinde blev dog aldrig hjemsendt.
Kasserne med værkerne blev først sendt i foråret 1802 og ankom til København i december samme år, men Abildgaard blev først opmærksom på dem et år senere, se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.

Sidst opdateret 30.04.2015