Henrik Vilhelm Lundbye
København
Bertel Thorvaldsen
København
Ingen udskrift.
Tilskrift: S. T.I / Herr EtatsraadII Thorvaldsen / ProfessorIII, RidderIV &. &. &.
Dateringen fremgår af brevet.
Lundbye takker Thorvaldsen for, at han har lovet at løse en opgave for Lundbye i Italien. Han beder Thorvaldsen sørge for, at de ting Lundbye i 1812 efterlod i Italien bliver sendt til Danmark.
DuV har viist mig det Venskab, kjæreste Thorvaldsen, at paatage Dig en CommissionVI for mig i Italien, som i højeste Grad interesserer mig, og jeg tyer derfor herved til Dig. Ved min sidste Afreise fra Livorno 1812VII efterlod jeg i Herr Consul og Ridder UlrichsVIII Magazin: 1) et BordbladIX af carrarisk Marmor, hvori er indlagt adskillige Levninger af Templer og Deslige af Carthagos RuinerX, indfattede i Nero anticoXI, hvilket Arbejd er forfærdiget paa Carrara, 2) en skjøn Prospect af Neapel og dets omliggende Egn og Havnen, af LavaXII, 3) tvende Lyseskjærme af grønt broderet Taft, indfattede i en Ramme og med Fødder af Mehagonie. Disse Ting, som jeg dengang formedelst KrigenXIII og Mangel paa Lejlighed ej kunde bortsende strax, overleveredes ovenmeldte Herr Consul og Ridder Ulrich til ForvaringXIV i en stor Fyrrekasse med Laas for. Jeg har siden givet Herr DueXV i Livorno i Commission at faae den udleveret og sendt mig; men ej været saa heldig at see mit Ønske opfyldt. Jeg har tilskrevet Herr Consulen derom; men ey erholdet noget Svar, hvilket er højst forunderligt. For altsaa at see denne Sag bragt til Ende befuldmægtiger jeg Dig herved til at modtage bemeldte Kasse med hvad den indeholder og bemyndiger Dig til paa mine Vegne at foretage Dig hvad Du i den Henseende maatte finde tjenligt for at skaffe mig den saasnart mueligtXVI.
Gud give Dig en lykkelig Reise! Skjænk nu og da en kjærlig Erindring til
Din
Kjøbenhavn, d. 19de. Juli 1820
nu i fem og tyve AarXVII
trosindede Ven
HW Lundbye
Ingen af den nævnte genstande er identificerede i dag, og det vides p.t. ikke, om det lykkedes Thorvaldsen, eller andre, at få udleveret kassen med kostbarheder fra J.C. Ulrich.
Sidst opdateret 01.08.2016
Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.
Thorvaldsen var 12.11.1819 blevet udnævnt til etatsråd.
Thorvaldsen var allerede 23.9.1804 blevet udnævnt til professor ved kunstakademiet i Firenze og siden 7.6.1805 var han desuden professor ved kunstakademiet i København og fra 6.3.1808 også i Rom.
Thorvaldsen var 28.1.1810 blevet udnævnt til ridder af Dannebrog.
Lundbye og Thorvaldsen var dus, som det fremgår her. Det skyldtes, at de var ungdomsvenner og havde kendt hinanden fra tiden før Thorvaldsens afrejse til Rom, hvor de begge kom i kredsen omkring Knud Lyne Rahbek og var medlemmer af Borups Selskab. Desuden kendte de hinanden fra Lundbyes ophold i Italien som diplomat, hvorfra han blev hjemkaldt til Danmark i 1812.
Aftalen om, at Thorvaldsen ville påtage sig en opgave for Lundbye i Italien kom (som det fremgår af afsender- og modtagersted) i stand under Thorvaldsens ophold i Danmark 1819-1820, hvor de to ungdomsvenner antagelig har genopfrisket deres venskab.
Lundbye rejste fra Livorno i april 1812, jf. hans brev til Thorvaldsen dateret 18.4.1812.
Den danske konsul i Livorno, J.C. Ulrich.
Dvs. en bordplade, jf. Ordbog over det danske Sprog.
Den antikke by Kartago blev ødelagt i den Tredje Puniske Krig (149-146 f. Kr.). Ruinerne af kolonibyen, som blev grundlagt af de handelsfarende fønikere i 814 f.v.t. findes endnu og er beliggende i det nuværende Tunesien tæt på landets hovedstad Tunis. Åbenbart har Lundbye haft held til at skaffe sig en bordplade med indlagte ruinfragmenter fra byen.
Dvs. en sort marmorart, som også findes blandt antikkens bearbejdede marmorgenstande (fra italiensk: gammel sort).
Denne brug af lava var almindelig i samtiden, se f.eks. også Thorvaldsens egen dåse udført i lave med guldbeslag, der blev solgt på Thorvaldsens Museums auktion 1849, kat.nr. 533.
Lundbye må her hentyde til krigen mellem Frankrig anført af Napoleon 1. på den ene side og koalitionen mellem Rusland, Preussen, England og Sverige på den anden.
Det var ikke usædvanligt at henstille gods hos andre, når man ikke selv havde mulighed for at medtage det. Da de henstillede ting ofte blev opmagasinerede for flere år, var der dog undertiden vanskeligheder med at få tingene udleveret, når man havde brug og mulighed for det. Måske fordi tingene var blevet glemt, smidt ud, indgået i den opmagasinerendes bohave eller på anden måde forsvundet. Se hertil fx referenceartiklen om Ekmans buste og forsvundne kasser.
Den danske kancellisekretær ved gesandtskabet i Napoli, Christian Due.
Der kendes ikke breve eller andet i Arkivet, som kan afklare, hvorvidt Lundbye nogensinde fik udleveret sine ting.
Thorvaldsen og Lundbye var ungdomsvenner og havde kendt hinanden fra tiden før Thorvaldsens afrejse til Rom, hvor de begge kom i kredsen omkring Knud Lyne Rahbek og var medlemmer af Borups Selskab. De må efter Lundbyes angivelse senest have lært hinanden at kende i 1795. Da Lundbye imidlertid skrev teksten til et mindeblad, hvortil Thorvaldsen i 1794 udførte en tegning, jf. E2297 og Peter Olivarius Bugges biografi, kan de to imidlertid have kendt hinanden længere end de her angivne femogtyve år.