Anna Maria Uhden
Rom
Aftryk af laksegl i brevpapiret.
Bertel Thorvaldsen
Montenero
Udskrift: All’Ornatisso Signore / Il Sigr. Cave. Alberto Thorvaldsen / In Casa di Sua Eccellenza il Barone / Schubart / Livorno Montenero
Dateringen fremgår af brevet.
Anna Maria Uhden skriver til Thorvaldsen, da hun endnu ikke har hørt nyt fra ham. Hun håber, at han vender tilbage til Rom efter Jacqueline Schubarts fødselsdag, og at han da vil bringe hende og datteren en gave. Datteren er vokset og har det godt, og Uhden håber, at det samme gælder Thorvaldsen. Hun medsender papirer fra Ferdinando Moris mor, som snart venter svar. Anna Maria fortæller, at hun er ved at blive gal af at sidde hjemme, og at hun kun kommer ud en sjælden gang med hr. Titta. Hun beklager sig over, at Angelo Cremaschi har forsømt at se til hende. Hun kan derudover berette, at Margherita Cremaschi har været alvorlig syg. Sluttelig sendes hilsner fra Valeriano Salvatierra, som har vundet førstepræmien ved S. Luca Akademiet, og andre venner og bekendte i Rom.
| A. C.I | Roma 24. Agosto 1813 |
Essendo io stata con grande anzietà ed aspettazione fino à tutt’oggi di ricevere altri vostri grati caratteriII, e notizie dello stato di vostra saluteIII, quale mè lo auguro prospero, e sempre più megliorata attesa la buon aria, compagnia, e divertimente, che costì godete e dall’ultima mia scrittaviIV, (appena giuntami, che fù la vostra) non avendo io, con sommo mio rincrenscimento, avute più vostre nuove; ciò mi fà stare rattristata, e mesta; che perciò aspetto con desiderio, che rispondiate subitoV à questa mia, per mia quiete, ed allorchè averete fissata la vostra partenzaVI, che spero, che sarà, doppo fatta Festa NataliziaVII della AmbassciatriceVIII allora fatemelo anticipatam[ent]e sapere, giacche vogliamo venirvi incontro. Già spero che à vostro ritorno, non mancherete, di portare un ricordo si à me, che alla vostra FigliaIX, quale posso dirvi, che gode perfetta salute, và sempre più crescendo in bontà, e bellezza, e non vede meco, l’ora ed il momento di poter rivedere, e baciare il suo caro Papà, ritornato impinguato, che qui sarà.
Quì accluse vi mando certe carte, che mi hà portate la MadreX del Sigr MoriXI, quale mi hà pregato di mandarvele, colla massima sollecitudine, essendo di premura, ed attende da Voi una qualche pronta risposta.
Io, caro Sigr Alberto, prescindendo dà quelli giorni, che viene à prendermi il commune nostro Amico, Sigr. TittaXII, e che mi conduce qualche sera in Casa CremaschiXIII, del resto stò in casa à morirmi di pizzichiXIV, ma ciò poco m’importa, giachè spero divertirmi, allorchè sarete voi qui tornato.
Sappiate, che Povera Margherita CremaschiXV sono dà 25. giorni che stà in letto ammalata per un forte dolore, sopragiuntole nel petto, e sono state fatte alla med[esim]a delle emissioni di sangueXVI e messi tre vissicanti, e Dio faccia, che possa presto suprarla, ed il Sigr. CremaschiXVII capisca bene, che è un vero corteggiano, giacchè dovete sapere, che doppo la vostra partenza, si è fatto vedere dà me due sole volte, e se non avissi il povero Sigr. Titta, che non manca di favorirmi, starsi fresca dà vero, che non uscirei mai, ma capisco bene il fare del Sigr. AngeloXVIII, che quando ci siete voi, allora per i suoi fini, viene quasi ogni giorno à trovarmi, e partito che siete stato voi, non glienè è importato più niente.
GranXIX mendaccio, che è questo.
Venendo a parlarvi del vostro Giovane Sigr. ValerianoXX, e che mi hà pregato di scrivervelo à suo nome; il med[esim]o si è fatto onore nel concorso, ed hà ottenuto il primo premioXXI e per il piacere, e contentezza, che prova, non cape in se stesso, ed ancora Lui desidera l’ora ed il momento di rivedervi, e riabbracciarvi. Il med[esim]o adunque, il FormatoreXXII, il Sigr. Titta con la sua Famiglia, tutta la Casa Cremaschi, e tutt’altri vostri conoscenti, ed Amici, vi salutano caram[en]te come facendo io con La cara vostra PiccininaXXIII, in attenzione di vostra risposta passa affettuosamente a vidirmi
Vostra Aff.[ezionat]a Amica
Anna Maria Uhden
P.S. Non abbiate nessun timore dell’ariaXXIV che quì è purgatissima nè vi sono ammalti
| Kæreste ven | Rom d. 24. august 1813 |
Da jeg lige til i dag har været i stor angst og spænding efter at modtage endnu et kært brev fra Dem og efterretning om Deres helbred, som jeg håber må være godt, og stadig blive bedre, i betragtning af den gode luft og selskabet og fornøjelserne, som De nyder, og da jeg, siden jeg skrev sidst (i det øjeblik Deres brev nåede mig), til min store sorg ikke har hørt mere fra Dem, gør det mig meget bedrøvet og sorgfuld; derfor venter jeg med længsel, at De straks besvarer dette brev, for at jeg kan blive rolig, og når De har bestemt Deres afrejse, som jeg håber skal blive, efter gesandtfruens fødselsdag er holdt, så lad mig det vide i forvejen, eftersom vi vil gå Dem i møde. Jeg håber jo, at De, når De kommer tilbage, ikke glemmer at tage en erindring med både til mig og til Deres datter, som jeg kan fortælle Dem er fuldkommen rask, og altid vokser mere i godhed og skønhed, og ligesom jeg kan hun ikke vente på det øjeblik, da hun skal gense og kysse sin kære fader, når han, tyk og fed, atter er vendt tilbage.
Vedlagt sender jeg Dem nogle papirer, som hr. Moris mor har bragt mig, som hun har bedt mig sende Dem med største omhu, da det haster med dem, og hun venter snart svar.
Jeg, kære hr. Alberto, med undtagelse af nogle dage, når vor fælles ven hr. Titta kommer og henter mig og tager mig med til Cremaschis, sidder hjemme og er ved at gå ud af mit gode skind, men det bryder jeg mig ikke om, da jeg håber at komme til at more mig, når De kommer hjem igen.
Jeg må fortælle Dem, at stakkels Margherita Cremaschi nu har været syg og sengeliggende i 25 dage med svære smerter, som hun har fået i sit bryst, og hun er blevet åreladt og har fået tre trækplastre, Gud give, hun snart må stå det over, og hr. Cremaschi, forstår jeg ret, han er en rigtig hofmand, De skal vide, at siden De er rejst, har han kun været hos mig to gange, og hvis jeg ikke havde den stakkels hr. Titta, som ikke lader det mangle på tjenstvillighed imod mig, så sad jeg skam net i det, for så kunde jeg aldrig komme uden for en dør, men jeg forstår nok, hvad hr. Angelo er ude på, for når De er her, så render han her næsten hver dag i sin egen interesse for at besøge mig, og så snart De er rejst, har han ikke mere brudt sig spor om det. Sikken løgn det er.
Jeg skal nu nævne Deres unge hr. Valeriano, og han har bedt mig skrive til Dem, at han har haft ære af konkurrencen, og har fået førstepræmien, og den glæde og fornøjelse, som han føler, kan han ikke rumme i sig selv, og han længes stadig efter den time og det øjeblik, da han skal se Dem igen og omfavne Dem. Han altså og gipsstøberen og hr. Titta med sin familie og hele familien Cremaschi og alle Deres andre bekendte og venner hilser Dem hjerteligt, ligesom jeg og Deres kære lille pige[.] I forventning om Deres svar ønsker jeg inderligt at se Dem
Deres hengivne Veninde
Anna Maria Uhden
P.S. De skal ikke være bange for luften, den er ganske ren her og her er ingen syge
[Oversat af Sigurd Müller, op. cit. Let revideret.]
Anna Maria Uhden skrev for anden gang til Thorvaldsen under hans ophold på Montenero, da hun endnu ikke havde fået svar på sit første brev. Brevet vidner da også om elskerindens stigende utålmodighed efter at høre nyt. Thorvaldsen svarede hende 23.9.1813 muligvis ansporet af brev af 6.9.1813 fra deres fælles ven Angelo Cremaschi.
Som Müller, op. cit., p. 736, anfører, er dette brev antagelig ikke udfærdiget af Uhden selv, da det er skrevet med en anden, mere øvet hånd. Sammenholdt med sprogtonen og den korrekte stavning, giver det indtryk af en kyndig brevskriver. Müller, op. cit., p. 736, foreslår, at der kan være tale om Angelo Cremaschi. Müller anfører dog samtidig, at Cremaschis brev af 6.9.1813 er skrevet med en anden hånd. Derudover synes det lidet sandsynligt, at Uhden skulle have ladet Cremaschi skrive brevtekstens negative ytringer om hans egen person.
Sidst opdateret 07.01.2013
Forkortelsen står sandsynligvis for Amico Caro eller Amico Carissimo, dvs. kære/kæreste ven.
Müller, op. cit., p. 736 skriver, at denne forkortelse kunne være Angelo Cremaschis initialer, og mener, at Cremaschi muligvis skrev brevet for Uhden. Müller anfører dog, at Cremaschis brev af 6.9.1813 er skrevet med en anden hånd. Derudover ville det være usandsynligt, at Uhden skulle have bedt Cremaschi om at skrive et brev for sig, hvor hun netop beklager sig over vennens manglende opmærksomhed. Se desuden den generelle kommentar.
Thorvaldsen havde skrevet til Uhden 27.7.1813, umiddelbart efter sin ankomst til Montenero, se Thorvaldsen-kronologien.
Ifølge Thiele II, p. 241, blev Thorvaldsen i løbet af sommeren 1813 angrebet af nervefeber, se også brev af 8.6.1813 fra Ferdinando Mori. Nervefeber var datidens betegnelse for tyfus, en kraftig blodforgiftning, som kunne være livstruende. Thorvaldsen blev dog helbredt.
Thorvaldsen fik tilbud fra Herman Schubart om et rekreationsophold på Montenero og forlod Rom i begyndelen af juli 1813, se Thorvaldsen-kronologien. I brev af 27.7.1813 til Uhden kan Thorvaldsen berette, at han har det bedre.
Dette brev kendes ikke, se evt. referenceartiklen Forsvundne breve.
Thorvaldsen svarede først 23.9.1813.
Thorvaldsen rejste først fra Montenero i begyndelsen af december samme år, se Thorvaldsen-kronologien.
Jacquelines Schubarts fødselsdag d. 10. september.
Thorvaldsens værtinde på Montenero, Jacqueline Schubart.
Thorvaldsens datter Elisa.
Kobberstikkeren Ferdinando Moris mor, som endnu ikke er identificeret.
Ferdinando Mori var på denne tid beskæftiget med at udføre kobberstik af Alexander den Stores indtog i Babylon, A503. Stikkene skulle tilføjes en udvidet udgave af bogværket med gengivelser af Thorvaldsens værker, som Mori sammen med brødrene Riepenhausen havde udgivet i 1811, jf. Riepenhausen og Mori: Le statue e li bassirelievi inventati e scolpiti in marmo dal cavaliere Alberto Thorwaldsen scultore danese. Disegnati ed incisi dai Riepenhausen e da Ferdinando Mori, Rom 1811. Bogen findes i Thorvaldsens bogsamling, M1.
De “certe carte” som Uhden refererer til, var antagelig tegninger af Alexander-frisen, som Mori skulle have Thorvaldsens godkendelse af, jf. brev af 25.5.1813 og 8.6.1813. Se også referenceartiklen Samtidige reproduktioner af Thorvaldsens værker.
Navnet er en diminutiv-form af Giambattista. Hr. Titta var en fælles ven af Thorvaldsen og Uhden, som tilsyneladende tog sig af Anna Maria, når Thorvaldsen var bortrejst. Han nævnes også af Thorvaldsen i brev 27.7.1813 og 23.9.1813. Denne person er endnu uidentificeret.
Dvs. i kunsthandleren Angelo Cremaschis hus.
Müller, op. cit., p. 740 tyder fejlagtig skriftstedet “movermi di pizzichi”, og foreslår, at udtrykket skal oversættes: at gøre motion med at klø sig. Bobé, op. cit., p. 72, har mere korrekt oversat udtrykket: at gå ud af sit gode skind.
Angelo Cremaschis datter, som Cremaschi selv omtaler i brev af 6.9.1813.
Dvs. åreladning, som i begyndelsen af 1800-tallet endnu var en alment udbredt behandlingsform. Blodudtømningen blev betragtet som rensende for legemet, og blev udført på både raske og syge mennesker.
Kunsthandleren Angelo Cremaschi. I sit brev af 6.9.1813 beklager Cremaschi over for Thorvaldsen, at han har forsømt at se til Anna Maria, men undskylder sig med datterens sygdom.
Den italienske kunsthandler Angelo Cremaschi.
Skriften er svært læselig, men her skal antagelig stå “gran”. Müller, op. cit., p. 741, tyder ordet “gine”, hvilket dog ikke giver mening.
Thorvaldsens elev Valeriano Salvatierra.
Valeriano Salvatierra studerede ved S. Luca Akademiet i Rom, hvor Thorvaldsen var professor fra 1808. Salvatierra blev i sin studietid tildelt Akademiets førstepræmie tre gange, se Harald Tesan: Thorvaldsen und seine Bildhauerschule in Rom, Köln, Weimar & Wien 1998, p. 218.
Denne gipser er endnu uidentificeret. En gipser nævnes også af Thorvaldens medhjælper Landini i brev af 30.8.1805.
Diminutiv af piccina, dvs. pige: Datteren Elisa.
Thorvaldsen døjede ofte med Roms usunde luft, l’aria cattiva. Man antog, at luften især om sommeren kunne være skadelig på grund af varme vinde fra de Pontinske Sumpe syd for Rom, se f.eks. brev af 27.9.1803 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen. De varme vinde bevirkede et højere antal myg, som medførte malaria.
Også forfatteren Karl Viktor von Bonstetten omtaler fænomenet i Reise in die klassichen Gegenden Roms, zur Schilderung ihres ehemaligen und gegenwärtigen Zustandes, vol. 2, Leipzig 1805, p. 7-11. Han kalder problemet cattiva aria, og skriver bl.a. om det område i Rom, hvor Thorvaldsen boede og arbejdede: “Im Jahr 1775 hielt man die Höhen von Trinita del monte frey von dem Einfluss der ungesunden Luft; im Jahr 1802 nicht mehr.”