P.O. Brøndsted
Firenze
Bertel Thorvaldsen
Rom.
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Brøndsted har gjort en kort tur til Livorno for at hæve penge. Han har besøgt Montenero og beder Thorvaldsen besørge et brev til baron Schubart. Brøndsted beder Thorvaldsen skynde på kobberstikkerne Riepenhausen og sender hilsener til alle sine landsmænd i Rom. Brøndsted causerer over en græker han har mødt. Han sender desuden hilsner til orientalisten Åkerblad. Afslutningsvis anbefaler han Thorvaldsen at tage til Montenero og ønsker, at Thorvaldsen vil skrive til ham.
Bedste Thorvaldsen!
Firenze, den 6 July 1813.
Endnu i Hast et Par Ord til Dig, kjære gode Ven, fra denne smukke By – jeg siger endnu et par Ord – thi jeg sendte Eder, Dig og RiepenhauserneI, for faa Dage siden et længere BrevII som jeg formoder I til sin Tid have modtaget. jeg kom sidste Nat tilbage fra en højst nødvendig Udflugt til Livourno hvorhen jeg maatte for der at faae noget Mammon som Huset Bosi & CoIII her, som er fallit, ikke kunde betale mig. jeg forlod Florence i Forgaars aarle og kom tilbage sidste NatIV. Saa travlt jeg end havde, saae jeg dog saa temmeligV Livourno og det vakkre Monte neroVI hvorfra jeg skrev et BrevVII til vor gode Baron SchubartVIII som jeg toeg med mig til Florenz fordi det igaar ikke var PostdagIX i Livourno. Det følger vedlagt og jeg beder Dig at besørge det som snarest – jeg formoder dog nu Baron Schubart ankommen til RomX – hvis ikke da skriv Naples under Convolutens Adresse og tjen mig i at lade det bringe sikkert paa det Romerske Posthuus –
ViXI reise overmorgen, Torsdag, videre over Bologna og Ferrara til Venedig – jeg kan endnu ikke undvære de faa Skillinger jeg har, men skal sende den omskrevneXII Anvisning paa de 50 ScudiXIII for RiepenhänslerneXIV med [det] første; Skynd paa dem, jeg beder Dig, med de Arbejder De have lovet mig. Lad mig især som snarest faae Omridsene af Dine BasreliefsXV og Copierne af WagnersXVI Tegninger af de phigalensiske BasreliefsXVII saasnart han er ankommen til Rom. – Hils alle vore Landsmænd venligst fra mig. Siig profess. KruseXVIII at jeg har modtaget hans venskabelige BilletXIX med de to indsluttede Breve som jeg tilsvarer –
Naar begynder Du at tænke lidt paa min PsycheXX ? jeg er færdig at græde over at jeg atter maa afsted fra denne vakkre By og dens gode og skjønne Ting – Det gaaer mig fast paa denne Rejse som Faust i Göthes BogXXI, med den Forskjel imidlertid (Kors bevareXXII!) at det dog just ikke er Djævelen som jager mig afsted. Stundom naar Afsked fra deslige gode Ting som f.ex: GallerietXXIII og LaurentianbibliotheketXXIV her, ængster mig, fristes jeg at misunde min SyriotiskeXXV hr GeorgioXXVI hans exemplariske sang froidXXVII og opbygelige contenanceXXVIII – hvad de Franske dog have smukke Ord! – jeg spurgte i Dag i palazzo PittiXXIX bemeldte Nyhellener: hvad forekom ham smukkest enten palazzo Pitti eller en syriotisk PilafgrydeXXX? Han svarede at palazzo Pitti forekom ham vel saa smukt, men at Pilafgryden, NB. fyldt, var bedre for den sultne – jeg finder Svaret sindrigt og begynder, so Gott will, at holde ham for et Genie. jeg spurgte ham videre: hvilken Stad i Italien han ansaae for den bedste ? han svarede OtrantoXXXI fordi man derfra bequemest kan rejse til SyraXXXII – hvis dette ikke er sublimt, saa har jeg ikke ret forstaaet min Longin om det HøjeXXXIII. Siden mit nøjere Bekjendtskab med min hellenske Mand begynder jeg at troe paa den pythagoreiske SjælevandringXXXIV og at Itacenseren Odysseus’XXXV Aand gaaer igjen i Syrioten SadacchiXXXVI. Hyppige Anstød af Dovenskab og Feighed, som manglede Originalen, ere blot moderne Forsiringer ved Copien – for Resten har det sin Rigtighed med Pythagoras og hans System –
Seer Du AckerbladXXXVII da hils ham fra mig og siig ham at jeg her har fundet for ham den stupendesteXXXVIII antike SølvpriapXXXIX jeg nogen Sinde saae. jeg ønsker kuns til Gjengjeld at han opsnuser mig i Rom nogle af de Familiemynter hvorpaa ViscontiXL har Fortegnelsen.
Vogt endelig din Sundhed, gode kjære Ven – Kom med SchubartXLI til Monte neroXLII paa nogen Tid. det er det Allerbedste Du kan gjøre. jeg skal flittig skrive Dig til, men Du maa ogsaa svare mig lidtXLIII imellem – skriv mig et par Linier under Fru HumboldtsXLIV eller under Greve BernstorfsXLV Adresse til Wien.
Alma alma Roma!XLVI gid jeg atter var i dit Skjød – slipper jeg atter lykkelig til Ulvindens fulde BrysterXLVII da skal jeg drikke kanst Du troe, i stærke Drag og Ingen skal saa let igjen udrive mig af min gejstige Moders Arme – Addio, bedste, tænk imellem paa Din hengivneste
Brøndsted
p.s. Her snakkes Meget frem og tilbage om Tingene i Tyskland. kuns om een Sag synes alle enige, den: at Freden ikke kommer i Stand.
Hvad tykkes Dig om B-sXLVIII Sendelse til Engeland og om vort Hofs Forening med MephistofelesXLIX – er det ikke fornøjeligt! –
Brevet er skrevet på ark, der måler 18×25 cm, og har været foldet en enkelt gang. Skriften er hastig og letfyldende. Ingen udskrift ses, hvilket formentlig skyldes, at brevet har været lagt i en større kuvert, hvori også de i brevet omtalte medsendte breve har været indesluttede. Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange henvisninger til klassiske og filosofiske emner, som Brøndsted her har indflettet i sin beretning fra Firenze. Han har tydeligvis haft en fornemmelse af, at disse mange ekvilibristiske udfoldelser ikke ville falde på gold jord hos Thorvaldsen. Se evt. hertil referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens dannelse.
Sidst opdateret 07.01.2013
De tyske kobberstikkere Franz og Johannes Riepenhausen.
Dette brev fra Brøndsted til Thorvaldsen og brødrene Riepenhausen kendes ikke idag. Se evt. listen over forsvundne breve.
Handelshuset Bosi & co. i Firenze blev også benyttet af Thorvaldsens ven Herman Schubart, se dennes brev af 21.8.1812, hvor han beder Thorvaldsen adressere sine breve til denne adresse.
Dvs. Brøndsted må være taget afsted tidligt om morgenen d. 4. juli og være hjemkommet natten mellem 5. og 6. juli. Dermed har han tilbagelagt de 90 km mellem Firenze og Livorno to gange på under 48 timer, og har endog nået at holde pause på Montenero samt, som det senere fremgår, at se en del af Livorno. Antager man, at hestene har kørt ca. 15-18 km/t i gennemsnit, så er ca. 10-12 af de under 48 timer, rejsen varede, gået med transport.
Dvs. til en vis grad (udtrykket brugtes især om ‘i ret høj grad’). Dvs. i ret stor udstrækning, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 2,1).
Thorvaldsens ven, den danske baron Schubarts landsted Montenero nær Livorno.
Brevet til Schubart, som er dateret 5.7.1813, er gengivet hos Øjvind Andreasen, ‘Breve til Baron Herman Schubart II’, in: Personalhistorisk Tidsskrift, 1943, 2, p. 82-83.
Thorvaldsens ven, den danske baron Schubart.
Postvæsnet havde faste afgangsdage og -tider for brevafsendelse. Derfor kunne det undertiden betale sig selv at fragte et brev med og så afsende det fra en større bys mere regelmæssige postbefordring. Se evt. referenceartiklerne om postekspeditionstider og datidens postvæsen.
Schubart forventede (jf. hans brev 19.3.1813 til Thorvaldsen) at ankomme den 25. eller 26. april, så Brøndsteds formodning om, at Schubart var ankommet til Rom, var formentlig korrekt.
Brøndsted rejste tilbage til Danmark i selskab med den på dette tidspunkt 15-årige græske dreng Nicolo Conrad Lunzi, som blev hans plejesøn. Se hertil Niels Henrik Holmqvist-Larsen: ‘Brøndsted and the Danish cultural Golden Age’, in: Bodil Bundgaard Rasmussen, Jørgen Steen Jensen, John Lund & Michael Märcher (ed.): Peter Oluf Brøndsted (1780-1842). A Danish Classicist in his European Context, p. 187.
Jf. Ordbog over det danske Sprog kan ‘omskrevne’ blandt andet betyde ‘omtalte eller nævnte’, hvilket må være meningen her, dvs. at Brøndsted tidligere har nævnt den.
Møntenheden scudi, se evt. referenceartiklen om møntenheder.
De også ovennævnte Riepenhausen brødre.
Der henvises formentlig til kobberstikkene fra Riepenhausen-brødrenes udgivelse af Thorvaldsens værker i fællesskab med Ferdinando Mori, Rom 1811. Se evt. bogværket på listen over samtidige reproduktioner af Thorvaldsens værker.
Thorvaldsens ven, den tyske tegner, billedhugger og kunstagent Johann Martin von Wagner.
Motiver fra Apollon templet ved Phigaleia (idag ved Bassae). Templet blev genopdaget i 1765 og de første udgravninger foretaget 1812. Ved udgravningen fandtes en frise med basrelieffer. Frisen med motiver af blandt andet Kentaurslaget blev i 1814 solgt til British Museum. Se evt. disse ældre fotografier af frisen.
Thorvaldsens ven Lauritz Kruse, som 1812 havde fået titel af professor.
Indholdet af denne billet samt de to herefter omtalte ‘indesluttede breve’ kendes ikke.
Thorvaldsen havde, jf. Brøndsteds brev, 2.12.1815, lovet Brøndsted at udføre et marmoreksemplar af et Amor og Psyche-værk. (Dette blev dog aldrig udført, og det vides ikke, hvilken version Brøndsted ønskede.) At Brøndsted her kun henviser til Psyche kunne muligvis betyde, at han med ordet Psyche henviser til sjæls tilstand (i modsætning til sin fysiske natur), jf. Ordsprog over det danske Sprog. Dette synes yderligere at bestyrkes af den efterfølgende sætning, der beskriver Brøndsteds mentale bedrøvelse ved at måtte forlade Rom. Thorvaldsen udførte dog en Psyche, A26, så der kan jf. Brøndsteds ekvilibristiske formuleringer have været tale om et villet ordspil. Imidlertid synes Brøndsteds bestilling som nævnt aldrig effektureret, omend misforståelsen (at Thorvaldsen skulle have udført Amor og Psyche for Brøndsted) synes at have floreret, se hertil arkitekten Frederik Ferdinand Friis brev af 8.1.1829 til Just Mathias Thiele, hvor der af pkt. 44 fremgår, at angivelsen af, at “Amor & Psyche er udført for Brøndsted, er urigtig.”
Den tyske digter Johann Wolfgang von Goethes tragedie Faust. Første del udkom 1790 med undertitlen et sørgespil og igen i 1808 omarbejdet som en tragedie; anden del blev først udgivet posthumt 1833.
Udtryk med betydningen Gud fri mig vel, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydn. 6,2).
Galleria Uffizi i Firenze, der allerede på Thorvaldsens tid var berømt for sin fantastiske kunstsamling.
Biblioteca Laurentiana i Firenze, hvis opførelse påbegyndtes 1524 under ledelse af Michelangelo (1475-1564).
Det vil sige fra den græske ø Syros.
Denne græker Georgio fra øen Syros, der, som det fremgår af det efterfølgende, hed Sadacchi til efternavn og i øvrigt morede Brøndsted ret meget, er endnu uidentificeret.
Når Brøndsted her fremhæver grækerens kølige blod, er det muligvis for at pege på det flegmatiske ved grækernes natur.
Fransk, dvs. selvbeherskelse eller sindsligevægt.
Palazzo Pitti, der er en af de mest pompøse renæssancebygninger i Firenze. Idag er bygningen indrettet som museum.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige en orientalsk, krydret risret. I dette tilfælde fra grækerens hjemø Syros.
Byen Otranto er Italiens sydøstligst beliggende by, og dermed den havneby, hvorfra afstanden til de græske øer er kortest.
Grækerens hjemø Syros.
Den græske afhandling om det ophøjede, Peri Hypsos, formentlig fra 1. årh. e. Kr. Afhandlingens forfatter Longinus er ikke endeligt identificeret, se hertil Niels Møller: “Longinos”. Den store Stil, København 1934, p. 5-12.
Matematikeren Pythagoras (ca.580-500 f.Kr.), kendt for den pythagoræiske læresætning: a2+b2=c2, og pythagoræerne generelt troede desuden på sjælevandring.
Åbenbart har den nævnte græker Georgio Sadacchi mindet så meget om en reinkarneret Odysseus, at Brøndsted har erindret pythagorærernes ide om sjælevandring.
Sagnhelten Odysseus, der er hovedpersonen Homers digterværk Odysseen, og en vigtig person i Iliaden. Odysseus var konge på øen Ithaka.
Der må være tale om den ovennævnte, endnu uidentificerede græker Georgio fra øen Syros.
Den svenske diplomat og orientalist Johan David Åkerblad.
Brøndsted har benyttet det tyske adjektiv “stupendeste”, dvs. mest forbløffende, overraskende godt.
Dvs. sølvpenis, efter den græske gud for avlekraft og frugtbarhed Priapus, hvis attribut er hans overdimensionerede genitalis externa.
Formentlig henvises til antikvaren Filippo Aurelio Visconti, som 1805 netop havde udgivet et værk om antikke mønter: Indicazione delle medaglie antiche del sig. Pietro Vitali, Rom 1805, eksemplar på Thorvaldsens Museum, M198.
Thorvaldsens mæcen og ven Herman Schubart.
Den danske baron Herman Schubarts landsted Montenero, hvor Thorvaldsen i flere omgange tilbragte sommeren. Luften på landet mentes at have en positiv effekt på helbredet i modsætning til virkningen af den fordærvede romerske sommerluft “aria cattiva”.
Thorvaldsen var kendt for sin undertiden ringe skrivelyst. Se hertil brevene tilknyttet samme emne, samt artiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Caroline von Humboldt, der tidligere havde boet i samme bygning, Casa Buti i Rom, som Thorvaldsen, se evt. referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens bopæle.
Den danske greve Christian Günther Bernstorff (1769-1835), søn af A.P. Bernstorff. Han havde en lang diplomatisk karriere og fungerede 1811-1816 som gesandt i Wien.
Latin, det vil frit oversat sige: skønne, skønne Rom, en lettere omskrivning af udtrykket alma mater; ‘hulde moder’.
Ifølge historikeren Titus Livius’ (ca. 59 f.Kr – 17 e.Kr.) værk Ab Urbe condita blev byen Rom grundlagt af Romulus. Han var den ene af brødrene Romulus og Remus, som var opfostret hos en ulvinde. Med andre ord bruger Brøndsted her ‘ulvinde’ som metafor for Rom.
Joachim Bernstorff, søn af A.P. Bernstorff, som i foråret 1813 sendtes til England, for der at forhandle om Danmarks mulighed for at beholde Norge. Missionen mislykkedes imidlertid.
Danmark var på dette tidspunkt, under en våbenstilstand i krigen mod England, ny-allieret med Frankrig, se desuden brevene tilknyttet emneordet Englandskrigene samt Revolutions- og Napoleonskrigene. Freden kom ikke i stand, for i august 1813 indledtes en krig, som førte til, at Danmark i 1814 måtte afstå Norge til Sverige, der havde været allieret med England og Rusland.
Brønsteds betegnelse for Frankrig, Mefistofeles er i øvrigt igen en reference til Gothes Faust, der som bekendt solgte sin sjæl til djævelen/Mefistofeles; på samme måde som Danmark allierede sig med Frankrig.