Gottfried Schmidten
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Kjøbenhavn den 24.de Jan: 1812.
Gode Thorwaldsen
I Morgen eller Overmorgen reiser Kellerman som Du formodentligen kjender fra Livorno, herfra til Italien, en saa god Leilighed som denne synes mig ikke at kunde lade gaae ubenyttet forbi uden at melde Dig i nogle Linier, noget om min egen Person og vor Tilstand her hjemme – Da jeg forlod Dit velsignede Italien sidst i July Maanet gik jeg gjennem Schweitz og Tyrol til Wien og derfra over Prag, Dresden Berlin og Hamburg hertil hvor jeg ankom i ønsk[eli]gste Velgaaende midt i December Maanet f.A. – Jeg fandt her Tilstanden vel ikke saa god som da jeg sidst forlod Staden, men heller ikke saa slem som jeg havde forestilt mig. – Det er naturligt at man sporer Følgerne af den almindelige Standsning som endnu bliver følelig ved vore slette Papirpenge, som rigtig nok siden nogen Tid bestandig blive bedre da vore Sedler i Sommer stode 845’ og nu kun 771. hvilkete Stigen til vores Curs Fordeel skeer lidt efter lidt hvoraf man lover sig gode Følger, imidlertid ytre dens Indflydelse sig endnu ikke paa Levnetsmidlernes og andre Fornødenheder[s] Priis som daglig stige istedet for at falde. – Mange Mennesker ere ved de nærværende Conjuncture bleven meget rige da derimod andre som tilhøre vore [...], om ikke just aldeles ruinerede saa have [især] de dog mistet en stor Deel af deres Formue. – Haandværkere og den arbeidende Klasse have især vundet meget, der gives f.E. Skomagere her i Byen som holde Karet og Heste samt have Landsted om Sommeren, men er det ikke heller noget Under at disse blive rige da de lade sig betale 40 til 50d. i Bankosedler for et Par simple Støvler, og er dette endog regnet efter Cursen meget dyrt. – Landmanden staaer sig, uagtet de svære Paalæg ogsaa temmelig vel, saavel som Kjøbmanden i Almindelighed; de som især lide er Embedsmanden som staaer paa fast Gage og Capitalisten som har sin Formue i Obligationer og Penge. – det værste herved er at Formuen kommer i Hænderne paa mange ukultiverede og uoplyste Folk, som har en sørgelig Indflydelse paa Kunst[e]n og Videnskaber – For Resten sporer man just ingen Mangel paa Livets Nødvendigheder og dersom man vil reducere vore Penge til Sølv, vil der vist ikke let findes nogen stort Stad hvor man kan leve for saa let Kjøb som her. – I Henseende til Klædedragter og Ameublement finder jeg næsten mere Luxus end førend min Afreise, derimod er her ferre Gjestebud og Baller. – Af Kaffe, The & slige Vare finder man endnu en Deel og paa fast Landet vist ingen Steder bedre end her og billigere da det er saa vanskeligt at føre dem ud, Paa Vine derimod skalter det, rigtig nog finder man endnu i mangen en privat Kjelder skjønne Forraad af meget herlige Vine, men Ejerne spare nu derpaa som paa det røde Guld. imidlertid har man dog i de senere Tider faaet nogle Ladninger Viin hertil fra Frankrige. – Uagtet Ti[d]erne virkelig nu ere besværligere end de have været i mange Aar, saa lader det dog ikke til at unge Mennesker tage Hensyn derpaa i Henseende til at gifte sig og forlove sig; jeg veed ikke nogen Tid at have oplevet saamange Forbindelser som i denne Tid. – Jeg mindes ikke noget Aar at vi have havt en mildere Vinter end denne, vi have hidendtil kun havt et Par Dag 6 a 8 Graders Kulde og først for 14 [8] Dage siden er der Kommen Iis paa Kanalerne her i Byen og ved Toldboden, for Resten er Søen i det hele Aaben og nu have vi igjen havt meget mildt Veir i nogle Dage, det er meget godt for fattige Folk da Brændet er særdeles dyrt, en Favn koster imellem 60 og 80d. – Vi have i Efteraaret havt megen Storm hvorved især de Engelske have lidt megen Søskade, det vil maaskee af Aviserne alt være Dig bekjendt at paa den vestre jydske Kyst er strandede 2 svære engelske Linieskibe [og] forgaaede med Mand og Mus, kun 14 Mand skal være blevne reddede, det er beklageligt for de mange Mennesker som derved have tilsat Livet. – Af vore Skibe veed jeg ikke mange at være forulykkede. – Det vil maaskee være Dig bekjendt at der i Norge skal oprettes et Universitet, Stedet er endnu ikke bestemt hvor det skal være, her er for nærværende Tid 3 Commissairer nede fra Norge som tillige med 4 her udvalgte skal afgjøre det fornødne. I Anledning af Universitetets Stiftelse var her et høitideligt Optog [hvorved blev] i hvilken Anledning blev holdet adskillige Taler f.E af Baggesen, Münther jeg troer ogsaa af Baron Schubart, men ingen skal have behaget saameget som Prinds Christians, der som Patron for Akademiet [Maleraka] skal have holdt en meget smuk Tale og fremlagt den med særdeles megen Værdighed og Anstand. – Sekretairen hos Baron Schubart, jeg troer han kalder sig Olinto del Borgo, hvortil endnu føies et Navn som jeg har forglemt, er bleven gjo
Min Adresse her i Byen er til Hr N.N: Nyhavn No 27 ved Cisragia. – Man har her den Efterretning at Koës er død paa Øen Zante, Hans Kjæreste, Søstre og øvrige Familie ere saare bedrøvede derover; de have alle anlagt Sørgeklæder, saa at Efterretningen om hans Død synes at være sandfærdig. – Besynderligt er det at man intet har hørt fra Brønsted som paa den Tid Koës døde, skal have været i Athen; veed du noget om dem da skriv mig det endelig til. –
Sidst opdateret 26.03.2023
Dvs. den norske levemand, baron Brown, der boede i Rom.
Den danske maler Johan Herman Cabott.
Sandsynligvis den norske maler Jacob Munch.
Dvs. den danske maler C.G. Kratzenstein Stub.
Den danske kaptajn Wilhelm von Huth.
Wilhelm von Huth havde giftet sig med Agata Rinaldi, Marianna Rinaldis yngste datter, efter alt at dømme på grund af en uønsket graviditet, jf. 5.8.1811.