Louise von Panhuys
Frankfurt am Main
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: A Monsieur / Monsieur le Chevalier Thorwaldsen / via Sistina à / Rome.
Dateringen fremgår af brevet.
Panhuys ønsker at genopfriske Thorvaldsens erindring om hende. Hun beder ham sende nyt fra Rom og tilbyder at formidle at værker af Romerske malere udstilles og evt. sælges i Frankfurt via en af hendes bekendte.
Francfort s. l. MainI 19. Sept. 1829
Je suis un peu embarrassée Mon bien cher Chevalier Thorwaldsen sur le choix de la langue dans la quelle je voudrois me rapeller à Vous. Je n’ai jamais parlé d’autre langue avec Vous que l’AllemandII – mais j’ignore si en qualité de Danois Vous liriésIII mes caractères gothiques. donc je veux me servir de ceuxIV que tout le Monde lit et Vous parler de mes souvenirs agreables de mon sejour de RomeV et surtout de mon desir de ne pas être oubliée de Votre part. Votre ami Mr. GontardVI m’a dit dernierement que Vous iries passer quelque tems à Munic, pour etre presentVII lorsqu’on y placera le Monument du Duc de LeuchtenbergVIII – Si cela etoit le cas je me flatte que Vous viendriés aussi dans nos contréesIX – Si c’est un rève que je fais croyés qu’il est un rève bien agreable pour moi – !
Me voilà de retour depuis 4 mois et je n’ai encore rienX apris de mes connoisances de Via SistinaXI ni de tout Rome
Serés Vous bien aussi aimable de me donner de Vos nouvellesXII et de me parler de ceux que je connois et dont les Talens me sont encore bien presents, parlés moi je Vous prie de Votre Attelier et de ce qui a present Vous occupe ?
Il faut Vous dire que je voudrois être utile à quelques artistesXIII à Rome qui je sais jouissent de Votre estime et protection et je Vous prie de me dire si des peintres comme le Vieux Tyrolien KochXIV, des peintres de genre et des paysages voudroient essayer d’envoyer ici de leurs ouvrages – au risque de les exposer en vente ? Je Vous dirai qu’il y a ici un certain Marchand d’Estampe de Tableaux et libraire qui se nome Charles IügelXV qui m’a dit qu’il seroit bien aise d’exposer des ouvrages de quelques artistes Marquants de Rome. Mr. Iügel est un homme come il faut qui entend son commerce et qui merite confiance –. Si Vous voulès essayer Monsieur d’en parler à Mr. Koch – et à d’autres comme CatelXVI, WellerXVII et cet autre peintre de genre dont j’ai vu des ouvrages chez VousXVIII – je crois que c’est un nom Mayer il me semble que cela procurerait du Debit à ces Artistes et ferait fleurir le commerce. Je me repose entierement sur Votre connoissance de cause. et Vous laisse juger si Vous croyés fesable ce plan –. Mr. Iügel à dejà des Tableaux de RheinhardtXIX en commission – et c’est tout juste cela qui m’a fait penser à Vous proposer ce plan – je sais que le Vieux KochXX n’a pas d’occasion de commander donc il lui sera peutètre agréable d’exposer quelque chose. Mr. Iügel voudroit avoir de ces objets pour le Mois de Decembre alors les Noels offrent des occasions de Vendre de bonnes choses.
J’ai à Vous rapeller à Votre Souvenir la Princesse d’IsenburgXXI et Mr de ReizensteinXXII,
En revenge je Vous repets encore que Vous ne pouvés croire combien je mets de prix à rester dans Votre souvenir – Je m’a plais à ne pas etre oubliée par un Talent aussi distingué que le Votre. – agrées en l’assurance bien sincère
Votre très devouée Servante
La Douarière Baronne de Panhuys
née Br. de Barckhaus.
Sidst opdateret 20.11.2015
Dvs. Francfort sur le Main, det franske navn for Frankfurt am Main.
Thorvaldsen kunne sandsynligvis allerede en del tysk, da han ankom til Rom og havde en stor omgangskreds af tyske kunstnere i Rom, det må således have faldet ham naturligt at tale tysk med Panhyus. Se i øvrigt afsnittet Thorvaldsens beherskelse af fremmedsprog i referenceartiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Panhuys’ usikkerhed på, hvorvidt Thorvaldsen som dansker vil kunne læse hendes gotisk håndskrift er en smule mystisk, da de to øvrige breve fra hende, 20.12.1828 og sandsynligvis primo 1829 begge er skrevet med gotisk håndskrift og på tysk.
Dvs. latinske bogstaver.
Panhuys opholdt sig i Rom omkring årsskiftet 1828-29, jf. hendes brev til Thorvaldsen 20.12.1828, som netop er skrevet i Rom.
Dvs. tyskeren Louis/Ludwig Gontard (17??-1830), der var gift med Charlotte Gontard.
I Thorvaldsens kontrakt omhandlende monumentet Eugène de Beauharnais (originalmodel A156), var indføjet en klausul om, at han eller Pietro Tenerani skulle være til stede ved monumentets opstilling. Dette fremgår bla. af den tyske arkitekt og maler Leo von Klenzes brev af 12.2.1825, som samtidig forklarer, at klausulen blev indføjet i kontrakten på direkte opfordring af den tyske kronprins Ludwig (1.) af Bayern.
Thorvaldsen ankom faktisk til München 14.2.1830 i den nævnte anledning og rejste tilbage til Rom efter en måneds ophold. Det vides dog ikke, om han ved denne lejlighed traf Panhuys.
Thorvaldsens monument Eugène de Beauharnais, jf. A156.
Panhuys boede, som det fremgår af brevet, i Frankfurt am Main, ca. 350 km nord-vest for München. Ved sit besøg i München i foråret 1830 kom Thorvaldsen imidlertid ikke til Frankfurt am Main.
Thorvaldsen boede i Via Sistina (se hertil referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens bopæle), så efter sin hjemkomst fra Rom har Panhuys hverken hørt fra ham eller andre af sine bekendte fra Rom. Thorvaldsens tilbageholdenhed mht. brevskrivning var dog ikke et særsyn, se hertil brevene tilknyttet emnet Thorvaldsens ringe skrivelyst.
Panhuys boede som nabo til Thorvaldsen i Via Sistina under sit ophold i Rom, jf. 20.12.1828. Se desuden referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens bopæle.
Der kendes ikke noget svarbrev fra Thorvaldsen til Panhuys, ligesom det ikke vides, hvilke talentfulde kunstnere hun blev præsenteret for under sit ophold i Rom. For et overblik over Thorvaldsens værkproduktion og gøremål i perioden, se hertil Thorvaldsen-kronologien for året 1829.
Panhuys var selv akvarelmaler og har således kendt nødvendigheden af gode forbindelser og salgsmuligheder. Imidlertid er der intet, der tyder på, at Thorvaldsen har sat hende i forbindelse med kunstnere fra Rom med henblik på at promovere dem i Frankfurt.
Thorvaldsens ven, den tyske maler Joseph Anton Koch.
Den tyske boghandler og tegner Carl Christian Jügel (1783-1869).
Den tyske maler Franz Ludwig Catel.
Den tyske maler Theodor Leopold Weller.
Det er meget sandsynligt, at Panhuys har set værker af Joseph Anton Koch, Franz Ludwig Catel og Theodor Leopold Weller hos Thorvaldsen, da hans malerisamling i dag rummer malerier af alle de nævnte kunstnere.
Formentlig har Panhuys stavet galt, så der er tale om Thorvaldsens ven, den tyske landskabsmaler Joh. Christian Reinhart.
Den også ovenfor nævnte tyske maler Joseph Anton Koch.
Den tyske prinsesse Charlotte Auguste Isenburg-Birstein, f. zu Erbach-Erbach (1777-1846).
Denne Reizenstein er endnu uidentificeret, muligvis har der været tale om en person tilknyttet hoffet hos den tyske prinsesse Charlotte Auguste Isenburg-Birstein, f. zu Erbach-Erbach (1777-1846).