Giovanni Raimondo Torlonia
Rom
Et rødt laksegl med et våbenskjold har lukket brevet. Der ses intet præg på skjoldet.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: All’Illo Sigre Sigre Pade Col[do?]I / Il Sigre Cavalier Thorwalsen / Celebre Scultore
Dateringen fremgår af brevet.
På vegne af Thomas Hope rykker Torlonia for færdiggørelsen af Jason med det gyldne skind, A822, som han har bestilt 24 år tidligere.
Stimatismo Sigre Cavaliere.
Nell’essere venuto da Castel GandolfoII dove mi trovo con la famigliaIII quest’oggi desideravo di avere il piacere
di vedervi alla mia tavola dispiacente di esserne privo per altro impegno che avevate[.] Se vi ag[g]rada di procurarmelo in Castel Gandolfo dove la mia famiglia si ritratterà sin alla fine del corrente mese facendo in quelle parti qualche gitaIV non potrete farmi cosa piu grata[.] Devo prevenirvi che il Sigre Tomo HopeV mi ha scritto per il suo GiasoneVI da quelche vi piacque dirmi dall’ultima promessaVII fattami non posso dubitare che sia impronto per poterne fare la spedizioneVIII e cosi profittare della stagione favorevole alla NavigazioneIX [;] attenderò un vostro riscontroX su il tal particolare[.] Gratite l’assicurazione della mia alta stima e credetimi con la piu alta considerazione
| V[os]tro Devo & Obligo Serve | |
| Pregiatiso Sigre Cavaliere | Torlonia |
li 13. Giugno 1827.-
Brevet er Torlonias sidst kendte i rækken vedr. Thomas Hopes bestilling af Jason med det gyldne skind, A822.
Med undtagelse af den afsluttende datering er brevet skrevet uden et eneste komma eller punktum. I den gengivne tekst ovenfor er derfor i kantede parenteser indsat et minimum af interpunktion for forståelighedens skyld.
|
|
Jason med det gyldne skind, Tidligst 19. marts 1803 - 1828, inv.nr. A822 |
Sidst opdateret 10.05.2011
Antagelig kort for “colendissimo”, højtærede.
Castel Gandolfo er en bjerglandsby ca. 30 km sydøst for Rom. Giovanni Raimondo Torlonia havde erhvervet Villa Carolina (også kaldet Villa Torlonia) i Castel Gandolfo, og brugte stedet som sommerresidens. Han udskiftede dermed, som mange andre velhavende romere, Roms usunde sommerluft med den friskere og køligere bjergluft. Villa Carolina blev på sønnen Carlo Torlonias initiativ prydet med en gavludsmykning af Thorvaldsen, jf. afstøbningen Apollon og hyrderne, A344.
Torlonia var 1793 blevet gift med Anna Maria Torlonia, og havde med hende 5 børn: Marino Torlonia, Teresa Torlonia (1797-1842), Carlo Torlonia, Alessandro Torlonia og Maria Luisa Torlonia (1804-1883). Desuden havde Anna Maria Torlonia to sønner fra sit første ægteskab, Luigi og Agostino Chiaveri. Det vides ikke, hvor mange af disse, der tilbragte sommeren i Villa Carolina.
Området omkring Albanersøen og Nemisøen, var et velbesøgt udflugtsmål også for de romere og tilrejsende, der ikke selv ejede en villa i området. Muligheden for, at Thorvaldsen kunne tage på en udflugt i området var derfor nærliggende. Se evt. hertil Thorvaldsen-kronologien, hvoraf det fremgår, at eksempelvis nabolandsbyen Albano var et yndet sommeropholdssted for Thorvaldsen.
Bankieren og kunstsamleren Thomas Hope havde tilbage i 1803 bestilt Jason med det gyldne skind, A822, i marmor efter Thorvaldsens gennembrudsværk, A52. Se evt. hertil afskrift af kontrakten fra marts 1803. Først i vinteren 1828-1829 modtog Hope statuen, jf. Hopes takkebrev af 3.8.1829.
Hope havde 6.4.1819 overdraget sagen om Jason til Torlonia, fordi hans egne bestræbelser på at få statuen udleveret ikke havde båret frugt.
For mere om bestillingens lange historie se referenceartiklen om Jason og Hopes bestilling.
Dvs. statuen af Jason med det gyldne skind, A822, som Hope 23 år tidligere havde bestilt og trods gentage rykkere endnu ikke havde modtaget, jf. den foregående kommentar.
Det vides ikke præcis, hvornår den her omtalte aftale var kommet i stand, men det kunne være i forbindelse med det forudgående brev af 12.6.1826. Thorvaldsen havde gentagne gange lovet statuen færdig til afsendelse, men havde endnu ikke kunnet overholde sine løfter; derfor vel også den let sarkastiske kommentar fra Torlonia om, at det er Thorvaldsens sidstfremførte løfte (“dall’ultima promessa fattami”), han henviser til.
For mere om bestillingens lange historie se referenceartiklen om Jason og Hopes bestilling.
Det blev først det følgende år, Thorvaldsen endelig kunne afskibe Jason med det gyldne skind, A822. I Thorvaldsens værkstedsregnskaber kan man se, at der i løbet af foråret 1827 blev arbejdet på Jason (3.2. og 10.2.1827 blev en stenhugger betalt for i alt 8 dages arbejde; 3.3.-24.3.1827 modtog stenhuggeren Bardi løn for i alt 19,5 dags arbejde på Jason. Efter dette har Thorvaldsen formentlig selv lagt sidste hånd på værket, da der ikke ses flere omtaler af statuen i regnskaberne.
Transporten til England skulle selvsagt foregå til havs, hvorfor godt sejlvejr var en nødvendighed. Torlonia håbede derfor, at statuen kunne afsendes, inden efterårsstormene satte ind.
Der kendes ikke noget svar fra Thorvaldsen på dette brev. Det næste bevarede brev i korrespondancen er Thorvaldsens udkast til følgebrevet til Thomas Hope, jf. Antagelig august 1828 på hhv. italiensk og fransk.