19.9.1827

Afsender

J.V. Minten

Afsendersted

Göteborg

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: ST.I / Herr Professor und Ritter / A. Thorvaldsen / Hochwohlgebohren / Rom

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Minten sender sit brev til Thorvaldsen med en svensk rejsende, Fröding, der skal besøge Rom. Han benytter lejligheden til at bede Thorvaldsen om at overdrage Fröding de kasser med gods, som den afdøde læge Ekman angiveligt har efterladt hos Thorvaldsen i Rom, idet denne så vil ekspedere dem til Göteborg.

Dokument

S.T.II Herrn Professor und RitterIII A. Thorvaldsen
Rom

Gothenburg 19e Sept 1827.

Der Überbringer dieser ist mein Freund und Verwandter Herr And. FrödingIV welcher gesonnen ist Ihren Ort zu besuchen. Ich benutze diese Gelegenheit um Sie zu ersuchen an Herrn Fröding, die von meinem seeligen Schwager Doctor EkmanV empfangenen 2 KistenVI, enthaltend Vasen, BüstenVII, Mineralien &c abliefern zu laßen, welcher die Gefälligkeit haben wird selbige auf hier zu versenden. Verzeihen Sie gefälligst die Mühe die ich Ihnen hiedurch verursache, und stets zu Ihren Befehlen bereit, habe ich die Ehre mit ausgezeichneter Hochachtung zu verharren Ihr ergebenster Diener

Volrat Minten

Generel kommentar

Brevet er blevet overbragt Thorvaldsen af den svenske købmand Anders Fröding (1802-1860). Årsagen til at Minten sørgede for, at Thorvaldsen fik brevet overbragt af en rejsende kan have været, at slægtningene efter Ekman siden hans død i 1814 flere gange forgæves havde rykket for svar fra Thorvaldsen og for at få udleveret de kasser med gods, som han angiveligt skulle have efterladt hos Thorvaldsen i Rom, jf: 11.7.1821, 27.3.1822 og 24.4.1822. Se iøvrigt referenceartiklen Ekmans forsvundne buste og kasser.

Arkivplacering

m12 1827, nr. 116

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.

  2. Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.

  3. Thorvaldsen blev 7.6.1805 udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København og 29.1.1810 til Ridder af Dannebrog. Se evt. referenceartiklen om Thorvaldsens udnævnelser.

  4. Den svenske købmand Anders Fröding (1802-1860), jf. C.R.A. Fredberg: Det gamla Göteborg. Lokalhistoriska skildringar, personalia och kulturdrag, bd. III, Lund 1977 (1919), p. 470.

  5. Den svenske læge Johan Jacob Ekman.

  6. Slægtningene til den afdøde læge Ekman antog, at han havde efterladt to kasser med vaser, bøger, mineraler etc. hos Thorvaldsen i Rom. Dette fremgår dog ikke af brevene fra Ekman. Tværtimod ses heraf, at også bøger og sten blev pakket i den kasse med kobberstik, som Ekman selv medbragte fra Rom, jf. Ekmans brev 10.5.1801. Sidstnævnte brev antyder imidlertid også, at Ekman efterlod nogle ting hos Thorvaldsen, sammen med hvilke de værker, som Ekman efterfølgende bestiller, skulle pakkes. Men at det skulle dreje sig om to kasser kan ikke bekræftes. Der rykkes gentagne gange for udleveringen af kasserne, jf. 11.7.1821, 27.3.1822 og 24.4.1822, men hvorvidt Thorvaldsen har afleveret noget til slægtningene endsige opbevaret noget for Ekman er usikkert. Se evt. referenceartiklen Ekmans forsvundne buste og kasser.

  7. Thorvaldsen modellerede i 1801 en buste af lægen Ekman, jf. Ekmans brev 24.2.1801, desuden bad han i sit brev 10.5.1801 Thorvaldsen indkøbe nogle kopier af antikke buster og omtaler endelig i sit brev 12.5.1810 to marmorbuster fuldendt af Thorvaldsens hånd. Hvilke af disse buster (om nogen) slægtningene mener, at der er tale om, fremgår ikke.

Sidst opdateret 07.01.2013