Filippo Mazzei
Pisa
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: À Monsieur, / Monsieur Thorwalsen, / à Rome
Dateringen fremgår af brevet.
Mazzei kontakter Thorvaldsen for at opklare en misforståelse angående størrelsen af den skulptur, som De Forenede Stater overvejer at bestille. Mazzei har skrevet til præsident Jefferson og anbefalet Thorvaldsen. Samtidig opfordrer Mazzei Thorvaldsen til ikke at være for beskenden, når han prissætter det vigtige værk.
| Sig[no]r: mio Stim[atissi]mo., | Pisa, 11 8bre, 1805. |
Dopo che ebbi il piacer di vederla in casa miaI, intesi dal consoleII degli Stati Uniti l’equivocoIII successo quanto alla misura della Statua della Libertà. Ne restai sorpreso, perchè, non avendo mai saputo che il marmo si misuri a palmi, ed essendo io avvezzo a parlar sempre di piedi,IV non mi pare d’aver potuto commettere un tale sbaglio. Mi sorprese ancor più, che il console istesso credesse aver’ io detto palmi in vece di piedi, poichè, avendo egli veduto nella lettera del Soprintendente alle fabbriche pubblicheV piedi, e non palmi, e anche specificatamente piedi inglesi, è naturale che l’avrebbe avvertito. Ma comunque sia; lo sbaglio fù rettificato, e il console mi disse, che V[ostra].S[ignoria]. ci avrebbe fatte le sue riflessioni, ed avrebbe favorito la risposta alle mie domande prima di partire, del che non dubitavo, poichè mi aveva promessoVI di ripassar da me nell’ andarsene. Qualunque fosse il motivo, che mi privò di quel piacere, credei proprio di rispondere al SoprintendenteVII, e anche al Presidente JeffersonVIII; come segue.
Dissi le potenti ragioni, che mi avevano indotto a trattar con V[ostra].S[ignoria]., in preferenza a chiunque altroIX; Che prima di rispondermi con precisione, bisognava che V[ostra].S[ignoria]. esaminasse bene quanto avrebbe costato un pezzo di marmoX di quella mole, condotto a Roma; Dissi quanto aveva costato il solo trasporto del marmo, che CanovaXI si fece venire per fare la statua colossale di BuonaparteXII; Che quando si danno tali commissioni si paga il 1/3 primaXIII di cominciare il lavoro, un’ altro terzo alla metà, e l’ultimo terzo quando è finito. Conclusi, che speravo di poter mandar la sua rispostaXIV prima che terminasse il mese d’8bre. La prego di favorirmela il più presto, per mezzo del Sig[no]r: Cav[alie]r. di LyzackewiczXV, dal quale riceverà questa, e mi prendo la libertà di consigliarla a non esser troppo modesto nella domandaXVI, poichè poco importa la spesaXVII, trattandosi di cosa che si bramo che sia [se è possibile] superiore ad ogni altra nel suo genere.
Mi onori de’ suoi comandi, e mi creda,
Suo Dev[otissi]mo: e Obed[ientissi]mo: Servo,
Filippo Mazzei
Pisa, 11. oktober, 1805.
Hr. min højtagtede
Efter at jeg havde haft fornøjelsen af at se Dem i mit hus, erfarede jeg af de Forenede Staters konsul om den stedfundne misforståelse med hensyn til målet på frihedens statue. Jeg blev overrasket derover, fordi jeg, da jeg aldrig har vidst, at marmoret måltes i palmi, men altid var vant til at regne i piedi, ikke fandt det sandsynligt, at jeg kunne have begået en sådan fejl. Det overraskede mig endnu mere, at konsulen selv troede, at jeg havde sagt palmi i stedet for piedi, eftersom det, idet han havde set at der stod fod og ikke palmi – og endda specifikt engelske fod – i brevet fra den ansvarlige for de offentlige værksteder, ville være naturligt at det havde gjort ham opmærksom på det. Men hvordan det nu end forholder sig, fejlen blev rettet, og konsulen sagde mig, at De ville have anstillet Deres betragtninger derover og ville have glædet mig ved et svar på mine spørgsmål før Deres afrejse, hvorom jeg ikke tvivlede, eftersom De havde lovet mig at gøre ophold hos mig på rejsen. Hvad nu end grunden kan have været, som berøvede mig denne fornøjelse, anså jeg det for min pligt at svare den tilsynsførende, og også præsident Jefferson, som følger.
Jeg anførte de vægtige grunde, som havde bragt mig til at indlede underhandlinger med Dem fremfor nogen anden. At før De svarede mig endeligt, måtte De nøje undersøge, hvad en marmorblok af denne store vægt ville have kostet, inklusive fragten til Rom. Jeg nævnte, hvor meget den blotte transport af den marmorblok, som Canova lod bringe for deraf at udføre kolossalstatuen af Bonaparte havde kostet, at når man giver sådanne bestillinger betaler man en 1/3 før arbejdets begyndelse, en anden 1/3 ved arbejdets halve udførelse, og den sidste 1/3 når det er færdigt. Jeg sluttede med at udtrykke håbet om, at kunne sende Deres svar inden udgangen af oktober. Jeg beder Dem sende mig det snarest mulig gennem hr. kavaler di Lyzackewicz, af hvem De vil modtage dette, og jeg tager mig den frihed at råde Dem ikke at være for beskeden i Deres forlangende, eftersom udgiften kun spiller ringe rolle, idet det drejer sig om et værk, som man ønsker skal være [om muligt] ypperligere end noget andet i sin slags.
Jeg tager med ære imod deres ordre, og tro mig, Deres meget hengivne og forbundne tjener
Filippo Mazzei
[Oversat af Øjvind Andreasen. Let revideret.]
Sidst opdateret 28.09.2018
Mazzei boede i Pisa og havde i sit foregående brev fra 24. august indbudt Thorvaldsen til at besøge sig. Muligvis er Thorvaldsen straks rejst de ca. 30 km fra sit sommeropholdsted Montenero til Mazzei i Pisa. I hvert fald fremgår det senere i dette brev, at Thorvaldsen havde lovet Mazzei at kigge forbi endnu en gang inden sin afrejse. Enten har Thorvaldsen lovet at komme forbi på sin endelige hjemrejse, eller han har lagt det første besøg på sin hjemtur, og så blot opholdt sig så længe i Pisa, at han har haft planer om at besøge Mazzei endnu engang. I givet fald kan Thorvaldsens besøg tidsmæssigt være foregået medio september 1805, hvor Thorvaldsen foretog en rejse til Firenze.
Den amerikanske konsul i Livorno, Thomas Appleton.
Misforståelsen bestod i en regnefejl. Mazzei havde angivet størrelsen på den ønskede skulptur i engelske fod (30,48 cm), mens Thorvaldsen må have antaget, at der var tale om romerske palmi (en romersk palmo=22,3 cm). Da statuen skulle være ni fod høj, havde Thorvaldsen således fået indtryk af, at skulpturen skulle være ca. 74 cm lavere end Mazzei ønskede. Denne regnefejl må naturligvis have bevirket, at Thorvaldsen skulle genberegne sit tilbud, da en så meget større skulptur behøver en tilsvarende større og dyrere marmorblok.
Se desuden referenceartiklerne omhandlende denne bestilling af en frihedsgudinde til USA, Thorvaldsens prisfastsættelse af egne værker samt Mål og vægt.
Yderligere havde Mazzei fået besked om ordren i et brev fra den britisk-amerikanske arkitekt Benjamin Henry Latrobe, og han angav netop målene i engelske fod, så Mazzei kan, som han også skriver her, ikke have troet andet, end at denne angivelsesform var den sædvanlige. Se eventuelt referenceartiklen om denne bestilling af en frihedsgudinde til USA for gengivelse af passagen fra Latrobes brev samt yderligere oplysninger om bestillingen.
Formentlig den ansvarshavende britisk-amerikanske arkitekt Benjamin Henry Latrobe, som Mazzei korresponderede med om sagen. Se eventuelt referenceartiklen om denne bestilling af en frihedsgudinde til USA for gengivelser af korrespondancens passager om Thorvaldsen.
Dette løfte bevidner, at Thorvaldsens besøg (nævnt i brevets indledning) hos Mazzei i Pisa ikke kan have været det sidste gøremål i Pisa på rejsen hjem fra Thorvaldsens sommeropholdsted Montenero til Rom. For Thorvaldsen har ved sit første besøg lovet at komme forbi igen ved sin afrejse, jf. formuleringen “di ripassar da me nell’ andarsene”. Se desuden den ovenstående kommentar til “in casa mia”.
Formentlig den ansvarshavende britisk-amerikanske arkitekt Benjamin Henry Latrobe, som Mazzei korresponderede med om sagen. Se eventuelt referenceartiklen om denne bestilling af en frihedsgudinde til USA for gengivelser af korrespondancens passager om Thorvaldsen.
Den amerikanske præsident fra 1801-1809, Thomas Jefferson.
Blandt andre havde den i samtiden berømte billedhugger, italieneren Antonio Canova, været overvejet, men efter at have besøgt en del billedhuggerværksteder i Rom foretrak Mazzei, som det fremgår her, Thorvaldsen.
Prisen på marmor var høj på dette tidspunkt, se hertil fx Pietro Marchettis brev dateret 25.8.1805, hvori Marchetti blandt andet skriver: “De ved allerede, at marmor af denne dimension koster meget her i Carrara[.] De bør også tage i betænkning, at transporten fra Carrara til Rom vil koste meget, og måske vil jeg blive nødt til at trække et skib op på land, udelukkende for at transportere det, i betragtning af dets store vægt, ikke desto mindre, da vi er venner, vil jeg ikke forskrække Dem med prisen, men nedsætte mit forlangende mest muligt” [oversat fra italiensk af ILM].
Den italienske billedhugger Antonio Canova.
Antonio Canovas 240 cm høje værk Napoleon som den fredsbringende Mars. Værket af Napoleon var ca. 8 engelske fod højt og var dermed en passende sammenligning med den her ønskede frihedsgudinde, som skulle være 9 fod højt. Værket findes i dag i Aspley House i London; et foto af en afstøbning af værket kan ses på hjemmesiden for Museo Canova i Possagno.
Thorvaldsens tilbud kom imidlertid til at forløbe med fire udbetalinger: den første, når en lermodel i fuld størrelse blev påbegyndt, den anden når værket blev påbegyndt i marmor, den tredje, når det var groft udhugget og den fjerde, når værket var færdigt. Se hertil referenceartiklen om Thorvaldsens prisfastsættelse af egne værker.
Thorvaldsen svarede 25.10.1805, jf. Mazzeis næste brev til Thorvaldsen, dateret 11.11.1805. Brevet kendes ikke i dag. Se derfor evt. den samlede liste over forsvundne breve.
Sandsynligvis den russiske gesandt Basil Lisakewitz.
Thorvaldsen endte alligevel med at afgive et tilbud, der var så billigt, at Mazzei kom i tvivl om, om Thorvaldsen havde skrevet den korrekte møntenhed. Se hertil referenceartiklen om bestillingen.
Det viste sig imidlertid, at pengene alligevel var vigtige, for selvom Thorvaldsens tilbud var billigt, blev bestillingen aflyst på grund af prisen. Se hertil referenceartiklen om bestillingen.