Peder Brønnum Scavenius
Rom
Peder Brønnum Scavenius
Rom
Dateringen fremgår af dokumentet. Det skal dog bemærkes, at Scavenius i sin dagbogsoptegnelse af 28.5.1819, den sidste mens han stadig er i Rom, skriver: “Fuldendt min Dagbog til i Dag.”, hvilket afslører, at han ikke ajourførte dagbogen hver dag, men nogle gange skrev fra erindringen. Indførslerne er i Arkivet dateret efter Scavenius’ egen angivelse af, hvilken dag, de vedrører, men man skal altså regne med, at de nogle gange er skrevet efterfølgende.
Scavenius omtaler Thorvaldsens restaurering af ægineterne, som har inspireret ham til Håbets gudinde, jf. A47.
De æginetiske StatuerI, fundne af SelskabetII, hvortil BrøndstedIII hørte, i Ruinerne af et Tempel på Ægina, høre til Grækenlands ældste Kunst, fra d 6te Aarhundrede før Christi Fødsel. De have staaet i en Fronton, Minerva med Peplus /: Den i D[xxxdon] og i villa Albani :/ i Midten, de øvrige ændrede paa begge Sider symmetrisk. Dene hele Gruppe forestiller en Kamp. En vis Strænghed i Formerne er forbundne med en høi Skjønhed, og en sjelden Udførelse i det Enkelte. De fleste Figurer ere heelt nøgne, med Undtagelse af Hovedet, der er bedækket med en Hjelm, der med en indgaaende Spids beskytter Næsen. De der have været armerede som Bueskytter, have et Pandser paa, der igjen hos nogle slutter tæt om Kroppen som en Serk, hos andre viser sig som et sædvanlig Pandser. Disse Pandsere have været ziret med malede Skjæl, hvortil man endnu seer Spor, især hos Minerva [xxx]sigferen ere hinanden meget lige; de have tilhobe en hvilende Mine. – De er vel restaurerede; Thorvaldsen har havt med dem at gjøre, 2 mindre Statuer, hvorefter Th. med Originalitet har gjort sin SpesIV. Disse Statuer ere kjøbte af Kronprindsen af BayernV, og skulle føres til München; en Professor WagnerVI har Opsynet over dem. /: Har Anecdoter om Englænderen med Aviser[?], – om Marmorstykket – om Italiernerne der finder slige Antiker :/ Spiist første Gang med GrevenVII, de andre i via feliceVIII. – Med dem til Monte marioIX, en skjøn Aften, der lode der lode den deilige Udsigt nydes dobbelt. – Aftenen hos Brøndsted.
Teksten stammer fra Scavenius’ rejsedagbøger fra 1818-19, tredje hæfte ud af tre, pp. 2-3. Dagbøgerne er også delvist gengivet i Hjelholt, op. cit. og Wittstock, op. cit.
|
|
Håbets gudinde, Ultimo 1817, inv.nr. A47 |
Sidst opdateret 18.04.2017
De såkaldte ægineter er senarkaiske gavlskulpturer fra Aphaia-templet på den græske ø Ægina, som Thorvaldsen restaurerede i sommeren 1816 – marts 1817, jf. Wünsche, op. cit., og artiklen Restaurering af Ægineterne.
P.t. uidentificeret.
Den danske arkæolog, filolog og hofagent P.O. Brøndsted.
Dvs. håb på latin, og der er altså tale om Thorvaldsens skulptur Håbets gudinde, jf. A47, som er inspireret af de senarkaiske ægineter.
Ludwig, på daværende tidspunkt kronprins og senere konge af Bayern fra 1825–48.
Den tyske maler, billedhugger og kunstagent Johann Martin von Wagner.
Sandsynligvis Conrad Rantzau, selvom Scavenius må have spist med ham før, da de fulgtes på turen til Albanerbjergene 7.-10.5.1819. Muligvis er det første gang, de spiser sammen alene.
Dvs. den nuværende Via Sistina, hvor Thorvaldsen boede i Casa Buti, som også fungerede som pensionat for andre kunstnere, navnlig danske og tyske. Formodentlig er “de andre”, som Scavenius følges med, hos Thorvaldsen eller nogen andre i Casa Buti.
Roms højeste punkt beliggende nord for Vatikanet.