28.3.1819

Afsender

Peder Brønnum Scavenius

Afsendersted

Rom

Modtager

Peder Brønnum Scavenius

Modtagersted

Rom

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet. Det skal dog bemærkes, at Scavenius i sin dagbogsoptegnelse af 28.5.1819, den sidste mens han stadig er i Rom, skriver: “Fuldendt min Dagbog til i Dag.”, hvilket afslører, at han ikke ajourførte dagbogen hver dag, men nogle gange skrev fra erindringen. Indførslerne er i Arkivet dateret efter Scavenius’ egen angivelse af, hvilken dag, de vedrører, men man skal altså regne med, at de nogle gange er skrevet efterfølgende.

Resumé

Scavenius og Brøndsted har besøgt Thorvaldsen, men de fik ham ikke i tale, fordi han var optaget af en kvindelig model. Med C.A. Jensen har Scavenius derefter besøgt Peterskirken og Vatikanets kunstsamling, hvor de bl.a. har set Canovas Perseus med den halshuggede Medusas hoved. Om eftermiddagen så han hos J.L. Lund en tegning af et maleri til Christiansborg og spadserede på Monte Pincio.

Dokument

Besøgt Brøndsted^I. Faaet Nyt fra K.bhvn. – Prof. Wagner^II. – Med Br. vildet besøge^III Thorwaldsen, men ei faaet ham i Tale, da han var indelukket med en quindelig Model^IV. Med Jensen^V – der har malt Estrup^VI meget træffende – til den weltberühmte Peters Kirke, der ingenlunde ved første Beskuelse svarede til min Forventning. Faca[den] uden synderlig Smag, Vestibulen det smukkeste; saavel uden som inden forekommer Kirken langt mindre end den er, man seer ikke dens uhyre Størrelse hi[?]. Daarlige[?] Figurer af Helgene^VII, af Bernini^VIII, zire den indvendig. Høialtret^IX med 4 snoede Seuler, der kunne være jødiske nok, men smukke ere de i Sandhed ikke. Pladsen uden for stor og smuk. I Midten den store Obelisk, de 2 herlig[e] Vand Spring, paa Siderne, de 2 Buegange, hver dannet af en 4 dobbelt dorisk Colonade. – Til Vaticanet, seet i alt Hast Raphaels^X Transfiguration^XI, hans Mad. di Foligno^XII ; gjennemløbet Stanzerne, beundret de skjønne Antiker i Belvedere: – Apollo^XIII, Laocoon^XIV, Meleager^XV. – Her staaer ogsaa Canovas Perseus^XVI ; og hvad mere er, hans 2 Strandkadetter^XVII. – Man veed ei, om man meest skal ærgre sig over den uhyre Impertinence, dette udviser – eller beklage Hr Marquesens Forfængelighed, der saa aldeles kunde forblinde ham, at han slet ikke bemærkede, at just paa dette Sted, maatte hine Statuer tabe alt det Verd, de ellers kunde have. – Om eftermiddagen besøgt Professor Lund^XVIII, hvor seet en smuk Tegning af et Malerie, som skal udføres i Christiansborg Slot: Anscar prædikende Christendommen ved Haddebye^XIX. – Derefter spadseret paa Monte Pincio.

Generel kommentar

Teksten stammer Scavenius’ rejsedagbøger fra 1818-19, andet hæfte ud af tre, pp. 69-70. Dagbøgerne er også delvist gengivet i Hjelholt, op. cit. og Wittstock, op. cit.

Arkivplacering

Thiele

Andre referencer

• Holger Hjelholt: “Uddrag af Peder Brønnum Scavenius’ Rejsedagbøger 1818-19”, Danske Magazin 8. række, 2. bind, pp. 115-127.
• Jürgen Wittstock: Geschichte der deutschen und skandinavischen Thorvaldsen-Rezeption bis zur Jahresmitte 1819, Hamburg 1975, p. 336-338.

Emneord

• Levende model
• Thorvaldsen og Canova
• Thorvaldsens værksteder
• Thorvaldsens værkstedspraksis

Personer

• P.O. Brøndsted
• Antonio Canova
• H.F.J. Estrup
• C.A. Jensen
• J.L. Lund
• Bertel Thorvaldsen
• Johann Martin von Wagner

Kommentarer

1. Den danske arkæolog, filolog og hofagent P.O. Brøndsted.

2. Den tyske billedhugger og maler Johann Martin von Wagner.

3. Der er tale om et besøg i enten Thorvaldsens værksted i Vicolo della Catena, jf. Thorvaldsens værksteder, eller i Thorvaldsens bopæl i Casa Buti.

4. Thorvaldsen benyttede ofte levende modeller, jf. denne liste over dem, som p.t. kendes. Arbejdet med modellerne foregik givetvis både i værkstedet og på Thorvaldsens bopæl, men dette er p.t. uafklaret.

5. Den danske maler C.A. Jensen.

6. Den danske historiker og godsejer H.F.J. Estrup blev 1818-19 malet af C.A. Jensen, men maleriets opholdssted er p.t. ukendt.

7. I nærheden af Berninis baldakin i Peterskirken er der fire nicher med kolossale skulpturer af helgenerne Longinus, Helena, Veronika og Andreas. Bernini har udført Longinus (1638), mens de øvrige tre er af hans elever.

8. Den italienske barok-billedhugger Gian Lorenzo Bernini (1598-1680).

9. Berninis bronze-baldakin (1623–34) over Peterskirkens højalter.

10. Den italienske renæssancemaler Rafael (1483-1520).

11. Rafaels Transfiguration, 1516-20. Musei Vaticani, Pinacoteca Vaticana, inv. nr. 40333.

12. Rafaels Madonna di Foligno, 1511-12. Musei Vaticani, Pinacoteca Vaticana, inv. nr. 40329.

13. Dvs. den romerske marmorskulptur Apollon Belvedere, 130’erne e.Kr., der er en kopi af en tabt græsk original fra cirka 330-320 f.Kr. Musei Vaticani, Museo Pio-Clementino, inv. nr. 1015.

14. Dvs. den hellenistiske skulpturgruppe Laokoon og hans sønner, ca. 200 f.Kr. Musei Vaticani, Museo Pio-Clementino, inv. 1059.

15. Dvs. den romerske marmorskulptur Meleager, 2. århundrede e.Kr., som er en romersk kopi af en tabt græsk original fra det 4. århundrede f.Kr. Musei Vaticani, Museo Pio-Clementino, inv. nr. 490.

16. Dvs. Antonio Canovas marmorstatue Perseus med den halshuggede Medusas hoved, 1797-1801, Musei Vaticani, Museo Pio-Clementino, inv. 969.

17. Dvs. Scavenius synes, at de ligner havnearbejdere, jf. Ordbog over det danske Sprog. De to skulpturer, han taler om, er Canovas to boksere Creugas og Damoxenos, som står på hver sin side af Perseus. Musei Vaticani, inv. nr. 968 og 970.

18. Den danske maler J.L. Lund.

19. Tegningen kunne muligvis være identisk med eller lignende Lunds Christendommens Indførelse i Danmark, 1827? Blyant på papir, 45×58 cm. Roskilde Museum, inv. nr. 01926X0103.

Sidst opdateret 24.04.2017