Christian 8.
Sorgenfri
Herman Schubart
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Sorgenfri, 5.september 1812
Hr. Baron Schubart! De maae i Sandhed troe underligt om mig, at jeg i saa lang Tid har ladet Deres Skrivelse ubesvaret; maatte De blot aldrig have givet den Tanke Rum, at jeg havde mødt den eller det mindste af dens Indhold med Ligegyldighed – tvertimod har jeg grundet paa samme indledet Forhandlingen om Thorvaldsens Tilbagekomst, og paa Slots CommissionensI Forestilling har Hs. Majestæt under 3. Juli resolveret: at Commissionen skal være bemyndiget til foreløbigen at correspondere med Professor Thorvaldsen angaaende hans Tilbagekomst, hvormange Medarbejdere han, efter de fra Commissionen givende Underretninger, ønsker at bringe med sig, om hans og deres Rejsepenge, samt om de føjede Foranstaltninger til at erholde Marmor fra Norge, og hvad videre med denne Sags Forberedelse maatte staae i Forbindelse.
Jeg omtvivler ikke, at Commissionen jo har udført denne kongelige Befaling, og ligeledes har jeg anmodet samme om at tilskrive Dem om det pecuniaire Arrangement med Thorvaldsen, som efter min Formening bedst paa Stedet selv afgiøres. Allerede nu glæder jeg mig ved Tanken at see alle Hindringer for en saa veldædig Sag ryddede af Vejen, og for den Deel, De vil kunde have deri, takker jeg Dem forud.
MallingII har efter sit Ønske erholdt en forlænget Rejse-Tilladelse indtil Januar 1814. Om Thorvaldsen kommer før, er det godt, men jeg formoder næsten, at de giøre Touren sammen over Paris. Det vil koste Thorvaldsen Overvindelse at forlade Rom, altsaa vil en Vens Opmuntring som Deres, og Rejsens mueligste Behagelighed være væsentlige Hjelpemidler. Thorvaldsens Brev skildrede iøvrigt paa en for mig meget behagelig Maade hans Attraae efter at vende tilbage paa nogen Tid til Fædrenelandet og at arbejde for samme og til Gavn for det Fag, der er overdraget til min Bestyrelse. Jeg har søgt at tolke ham min Forventning og mit Sindelag i det Brev, jeg vedlægger anbefalende det tilligemed Mallings, til Deres gode Omsorg.
De har havt den Godhed ved Legationsraad del Borgo at tilstille mig og Academiet Exemplarer af Thorvaldsens Arbejder cobberstukne. De har altsaa giort Subscribtionen herpaa overflødig; imidlertid har Academiet tegnet sig paa Subscribtionsplanen tilligemed 3e af dets Professorer, men jeg formoder endnu at forskaffe fleere Subscribentere, og da Jeg til den Ende ikke har Planen ved Haanden, saa forbeholder jeg mig at remittere Dem samme. Derimod tilbagesender jeg Dem Planen til Cobbere af de berømte italienske Mesteres Arbejder fra det 14. og 15. Aarhundrede. Academiet kan ved sine indskrænkede Midler og nærværende Pengevæsens Usikkerhed ikke indlade sig paa udenrigs Bestillinger, førend deres Værd er erkiendt. Vi kiende ikke heller den bekiendtgiordte Samling af Camposanto, som paaberaabes i Planen. Svarer Udførelsen imidlertid til Forventningen, vilde Hr. Baronen giøre mig en Tieneste ved at tillbageholde et Exemplar for mig à 8 Francs Pladen. Hvad angaaer Samlingen I Cobbere af Gallerie Imperiale de Florence, som De ogsaa har været saa god at sende mig det første Hefte af tilligemed Planen, ønskede jeg gierne at underretes nøjere om Prisen, hvis Beløb jeg ikke gandske kan skiønne, førend Jeg bestemmer mig til at subscribere paa denne Samling, lignende Musée Napoleon, som jeg ligeledes haver i Octav Format. Velbetænkt tilbageholder jeg den førstomtalte Plan, da den kun uden Gavn vilde fylde i Brevet.
Maler LundIII har jeg seet fleere Gange i Sommer. Han er beskæftiget med mit Portrait, som jeg vil ønske at maatte lykkes. Fra Maler EckersbergIV i Paris har vi nyelig seet tvende Malerier af megen Værd, det eene en Copie efter Raphael, en hellig Familie, saa troe som ønskes kan, kiøbt af Kongen for 2000 Rd. d. C., det andet en Altartavle for Grev Bille BraheV i Fyen, egen Composition forestillende Christus, som velsigner Børnene, hvilket fra Compositionens som fra Udførelsens Side er et Mesterstykke af en saa ung Maler, AbildgaardVI skulde ikke have skammet sig ved at have malet det saaledes; De veed, hvormeget David giør af denne hans Eleve; han er langt fra den franske maniererede Stiil, og i Italien, hvorhen han rejser i Januar 1813, vil hans Genie finde gavnlig Næring og Uddannelse, saa at Fædrenelandet vist i ham faaer een af dets første Mænd i sit Fag. Den flittige, beskedne og agtværdige Constner finder altid en Ven og Vejleder i Dem, derfor anbefaler jeg Dem denne unge Mand, som meere end nogen anden behøver at opmuntres og understøttes. Den beskedne Kunstner Lund, som De har giort saa meget for, og som De vist altid vil have Ære af, haaber jeg snart at see beskieftiget med en Altartavle til Slotskirken.
Højer meere fuld af Prætentioner, og Gud veed, om han var fornøjet med, at Kongen betalte ham 3000 Rdr. d. C. for hans Socrates, 1000 Rdr. for Hero og 1200 Rdr. for hans to Sujets efter Ossian, hvorved han beholdt 2000 Rdr. tilovers efter at have betalt sin Gield.
StubVII modtog 600 Rdr. d. C. for sin yndige Alcyone.
Nu nok om Kunsten og dens Dyrkere! Deres egen huuslige Stilling har bekymret mig; hvor sørgeligt ved Hjemkomsten at finde Deres Frue saa lidende og siden selv at lide af Feberen. Maatte den mildere Aarstid have frembragt den Forandring i begges Helbred, som jeg ønsker. Vores milde Aarstid er desværre forbi efter faae skiønne Dage, det har allerede riimfrossen om Natten, dog er Middagssolen varm, og optød af denne skriver jeg mit Brev bestemt til blidere Egne, hvor jeg veed, at det vil møde en varm Modtagelse. Fra Deres Ven del Borgo og hans unge Kone vil De have hørt gode Tidender, de synes fuldkommen lykkelige, ogsaa er Forandringen fra det vante Liv i Deres Frue Søsters Huus hidtil ingen, hvor skulde de da kunde savne Lykke og Tilfredshed? Ak, den unge Kone har svigtet ved to Baller givne paa Sorgenfri, det har jeg bebrejdet Manden, men han troer at have giort sin Pligt.
Ogsaa i min Familie har et Bryllop glædet os, nemlig min Søster Julianes og Prindsen af Philipsthals. Det er et saa fortræffeligt Menneske, at han ikkun kan berede hende lykkelige Dage. De ere etablerede og ret tilfreds paa Fredensborg. I Anledning af dette Bryllop gav jeg d. 31. Aug. en Fete paa Sorgenfri, som KongenVIII og DronningenIX ogsaa bivaanede, nemlig en Illumination i Haven og fornemmeligen i den store Allee paa Nordsiden af Slottet. Ved et Altar imellem tvende Colonner ofrede de unge Folks Genier for deres Vel efter at have declameret et skiønt Digt af Thaarup til dem. Usynlige Stemmer svarede følgende Stropher, som brændte transparent i Grotten:
Ren og ædel Kierlighed
Skaber Ørken til et Eden
Blomsterstrøer hvert mødigt Fied
Plantes her for Evigheden
og et Chor sluttede Handlingen. Seenere istemtes en Sang til Kongen, som giorde megen Virkning. Der vare fleere tusinde Mennesker i Haven, alle tilfreds[e] og muntre med Orden, der danstes heele Natten i Alleen, og paa Slottet var Bal. Dog jeg underholder Dem med Nyheder, som blive gamle, inden de naae Dem, da de egentlig kun have l’interet du moment.
Tillad, at jeg afbryder nævnende mig, Hr. Baron, Deres forbundne og velvillige
Christian Frederik
Brevet er afskrevet fra Linvald & Fabritius, op. cit.
Sidst opdateret 13.01.2015
Dvs. Slotsbygningskommissionen
Dvs. den danske arkitekt Peder Malling.
Dvs. den danske maler J.L. Lund.
Dvs. den danske maler C.W. Eckersberg.
Dvs. danske godsejer og lensgreve Preben Bille-Brahe.
Dvs. den danske maler Nicolai Abildgaard.
Dvs. den danske maler C.G. Kratzenstein Stub.
Dvs. den danske konge, Frederik 6..
Dvs. den danske dronning, Marie Sophie Frederikke