Heinrich Keller
Rom
Karl Pfyffer von Altishofen
Luzern
Dateringen følger Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 29.
Keller beklager, at arbejdet med modellen til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, går så trægt, og fortæller om de undersøgelser, han har igangsat vedr. en særlig kit, der skal muliggøre udhugningen af monumentet i sandsten og i kolossalstørrelse. Han fortæller, hvad den færdige model vil veje af hensyn til transportomkostningerne, og videregiver Thorvaldsens anbefaling mht. monumentets størrelse.
Wenn es bloss von mir abhinge, die Sache, das MonumentI betreffend, zu fördern, so sollte dasselbe bald im Stande sein, und was ich dazu beitragen kann, um die Ausführung zu beschleunigenII, das thue ich eifrig und gerne. Auch wäre die Arbeit schon vorgerückt, hätte Thorwaldsen nicht ein Fieber bekommen. Diess ist nun vorbei und er hat mir versprochen, dass die Arbeit auf Ende MärzIII vollendet sein soll. Das ModellIV, welches er verfertigt hat, ist wunderschon und wird allgemein bewundert. Ich habe mit ihmV beredet, dass der besitzer des GeheimnissesVI, Stein zu härten, uns eine Probe machen soll, welche ich dann einem Chemiker übergeben werde, der alle Proben damit vornehmen soll, welche die Dauerhaftigkeit constatieren sollen. Es hat derselbe mit seiner Masse die römischen Obelisken ausgeflickt!
[...]
Der GypsgiesserVII Thorwaldsens sagte mir, der Löwe würde etwa 1000 [tegn for pund] an GewichtVIII ausmachen; das römische Pfund ist aber nur von 12 Unzen.
Was die ProportionIX des Löwen anbelangt, so sagt mir Thorwaldsen: je grösser je besserX. So lange das ModellXI nicht vollendet ist, so lässt sich die genaue Dimension nicht angeben; auch scheint es mir, dass Sie nichts anfangen könnenXII, ehe Sie diese haben, ausgenommen die allfälligen Bereitungen der Umgebung.
Brevet indgår i en lang korrespondance mellem bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, Karl Pfyffer von Altishofen og mellemmanden Heinrich Keller, der som bosiddende i Rom kunne virke som indpisker for Thorvaldsen. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom. Eller se hele korrespondancen mellem Keller og Pfyffer von Altishofen her.
Uddraget er afskrevet efter Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 29.
Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 29.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Sidst opdateret 20.08.2014
Dvs. sagen vedr. monumentet over schweizergardister, der skulle opføres i Luzern. Thorvaldsen havde indvilget i for en beskeden pris at levere en model til monumentet, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119, og eksempelvis breve af 16.5.1818 og 7.9.1818 fra Vincenz Rüttimann. Originalmodellen, som Thorvaldsen udførte og sendte til Luzern befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen for mere om bestillingen.
Både bestilleren Pfyffer von Altishofen og mellemmanden mellem denne og Thorvaldsen, Heinrich Keller, var utålmodige efter at få modellen af Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, færdiggjort og udleveret af Thorvaldsen. Aftalen var blevet endeligt bekræftet i den tidligere mellemmand, Vincenz Rüttimanns brev til Thorvaldsen af 7.9.1818. Siden var stort set intet sket, selvom arbejdet så småt blev påbegyndt i januar 1819, jf. brev af 6.1.1819. Først 3.7.1819 kunne Keller melde, at modellen til monumentet var færdig. Denne originalmodel befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen for mere om bestillingen.
Først den 3.7.1819 kunne Keller meddele, at modellen af Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, var færdig. Det gik altså ikke så hurtigt, som Keller håbede på i februar.
Enten er der her tale om en i dag forsvunden bozzetto, altså en lille modelleret lerskitse af løven udført af Thorvaldsen, eller om den skitse, der formentlig også omtales i brev af 6.1.1819, og som sandsynligvis blev omarbejdet til at indgå i den lille model af løven i grotten, der i dag befinder sig på Historisches Museum Luzern, jf. brev af 23.5.1819. Den store model af Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, kan ikke være nået så langt, at den kunne give et tilstrækkeligt fyldestgørende indtryk til at imponere, da den først omtales som værende under udførelse 7.5.1819. Det var normal praksis i Thorvaldsens værksted, at de store lermodeller, der siden blev afstøbt i gips og anvendt som model for udhugningen i marmor, blev udført efter en lille lermodel, en såkaldt bozzetto. For mere om Thorvaldsens værkstedspraksis se referenceartiklen herom.
Dvs. Thorvaldsen.
Dvs. den p.t. uidentificerede romer, der if. Kellers brev af 6.1.1819 havde opfundet en form for kit, der kunne bruges til at reparere statuer eller forstærke mere porøse sten som sandsten. En Besitzer des geheimnißes omtales også i Kellers brev af 20.2.1819, og der er formentlig tale om samme person og sag. Håbet var, at man kunne købe sig til opskriften og på den måde sikre, at sandstensklippevæggen i Luzern, hvor Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, skulle udføres, blev stærk nok til at lade monumentet udhugge direkte i klippen. Se referenceartiklen Døende løve for mere herom.
Formentlig gipseren Antonio Ceci.
Disse oplysninger om originalmodellens vægt skyldes formentlig hensynet til transportomkostningerne, der indgik i monumentets overordnede budget. Modellerne til monumentet blev transporteret fra Rom til Luzern over Skt. Gotthard-passet i Alperne, se evt. Kellers brev af 12.6.1819 for en nærmere beskrivelse af rejseruten.
Den færdige originalmodel måler 80 × 155 cm og befinder sig på Historisches Museum Luzern. Afstøbningen, A119, på Thorvaldsens Museum måler 84×161 cm. Den kolossale løve udhugget i Luzern måler 9 meter i længden, grottens bredde er 13 meter.
Dette er et af de relativt sjældent bevarede udsagn, der må formodes at være et direkte Thorvaldsen-citat vedr. billedhuggerens egen kunst. For flere eksempler på dette se dokumenterne tilknyttet emneordet Thorvaldsen om sin kunst.
Udsagnet viser Thorvaldsens bevidsthed om helhedsudtrykket for sine værker, dvs. deres virkning i og med deres omgivelser. Oprindelig var det tanken, at løvemonumentet i Luzern, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119, enten skulle støbes i metal (jern eller bronze) eller hugges i marmor i lidt over naturlig størrelse. Keller fik imidlertid ideen med at lade løven udhugge direkte i sandstensklippevæggen i Luzern for på den måde at spare penge og muliggøre, at løven kunne udføres i så stor en størrelse, at den bedre ville svare til omgivelsernes dimensioner. Imidlertid viste de indledende undersøgelser, at klippen ikke var solid nok til formålet. Se referenceartiklen om monumentet for mere om bestillingen.
Dvs. den færdige originalmodel til monumentet, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119.
Her tænkes på forberedelser på stedet ved Luzerns udkant, hvor monumentet skulle opføres, en park anlagt omkring et gammelt stenbrud, nuværende Gletschergarten. Se referenceartiklen om bestillingen for mere om dette sted.