Heinrich Buntzen
København, antagelig.
Eksekutorerne for Thorvaldsens bo
København
Ingen udskrift.
Tilskrift: Til / Dherrer Executores testamenti i Thorwaldsens Bo!
Eftersom brevet er diskuteret på møde blandt eksekutorerne den 23.5.1844, må det være skrevet kort tid før denne dato.
Buntzen beder om at få udbetalt den resterende betaling for maleriet Dansk landskab, B204, som Thorvaldsen inden sin død har bestilt hos ham.
N 52
Da det MaleriI, som Thorwaldsen alt i RomII bestillte hos mig, nu er saa nær fertigt, at det vil blive udstillet endnu paa dette Aars UdstillingIII, tillader jeg mig at underrette de højst agtede Herrer Executorer i Thorwaldsens Bo om, at Maleriet efter skriftlig ContractIV koster 600 rbhr DanskV, og at jeg af denne Sum har modtaget 100 SkudiVI forud. For Rammen har jeg haft et Udlæg af 35 RbthlrVII – Da man ikke vil undres over, at jeg som gift Mand og FaderVIII trenger til Penge mere end de fleste andre Kunstnere i vor lille tarvelige KunstverdenIX, beder jeg Dherrer Executorer undskylde at jeg er saa fri at spørge om det ikke var muligt, at jeg i Løbet af en 8 Dage kunde oppebæreX den mig tilkommende Rest af den accorderede Sum
Allerærbødigst
Heinrich Buntzen
[På den anden led i venstre margen på første side:]
Fremlagt d 23 Mai 1844 i CftrXI Thorvaldsens Bo.
GustBrockXII
Dokumentet er et eksempel på Thorvaldsens bestilling hos samtidskunstnere af nye malerier til sin malerisamling og med tydeligt henblik på oprettelsen af Thorvaldsens Museum.
Buntzen havde ganske rigtigt indgået en kontrakt med Thorvaldsen 30.5.1842, hvor prisen fastsattes som den samme som for et maleri, der allerede befandt sig i Danmark, dvs. Dansk landskab ved en sø, B201, fra 1840. Det blev desuden beskrevet, at Thorvaldsens Museum skulle overtage forpligtelserne ift. maleriet, hvis Thorvaldsen døde, før det var færdigt.
Af notaterne af hhv. 3.6.1844, 18.7.1844 og Juni-juli 1845 fremgår det, at Buntzen fik sin begæring opfyldt. Maleriet findes således som tiltænkt på Thorvaldsens Museum, hvor det endnu kan ses som Dansk landskab, B204.
Dansk landskab, 1844, inv.nr. B204 |
Sidst opdateret 24.03.2023
Der må være tale om Buntzens maleri Dansk landskab, B204, fra 1844, der stadig befinder sig på Thorvaldsens Museum. Se hertil kontrakten mellem Thorvaldsen og Buntzen af 30.5.1842.
Thorvaldsen, der ellers var flyttet til Danmark 1838, var igen i Rom fra 12.9.1841 til 1.10.1842. Opholdet blev hans sidste i byen.
Dvs. Charlottenborgudstillingen på Kunstakademiet i København, jf. Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skiönne Kunster offentlig udstillede Kunstværker, København 1844, p. 8, kat.nr. 94: En Composition. Maleriet lader dog til først at være blevet helt færdigt (og reelt udstillet?) senere, da det med sikkerhed optræder året efter på samme udstilling, jf. Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skiönne Kunster offentlig udstillede Kunstværker, København 1845, p. 7, kat.nr. 87: Landskab, med optrækkende Uveir. Composition.
Se hertil kontrakten mellem Thorvaldsen og Buntzen af 30.5.1842. I denne kontrakt står den fulde pris dog ikke præcist opgivet, kun at maleriet skal koste det samme som det, Thorvaldsen allerede havde købt, og som befandt sig i København, samt at Buntzen havde fået et forskud på 100 scudi. For mere om dette, se kontrakten og den generelle kommentar herunder.
Dvs. rigsbankdaler, jf. referenceartiklen om datidens møntenheder.
Se hertil kontrakten mellem Thorvaldsen og Buntzen af 30.5.1842, hvor det omtalte forskud på 100 scudi udbetales. Af Jonas Collins notat af 3.6.1844 fremgår det, at 100 scudi svarede til 200 rigsbankdaler.
Dvs. rigsbankdaler, jf. referenceartiklen om datidens møntenheder.
Buntzen var 1833 blevet gift med Caroline Birgitte Hansen. Sammen havde de tre børn, Carl, Catinka og Angelicka Buntzen, født hhv. 1835, 1838 og 1843, jf. Dansk Demografisk Database, folketælling 1850, Gentofte Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.
Denne lident opmuntrende betegnelse af det københavnske kunstnermiljø kan eventuelt sammenlignes med andre omtaler af samme, jf. dokumenter tilknyttet emneordet Kunstnermiljøet i København.
Af notaterne af hhv. 3.6.1844, 18.7.1844 og Juni-juli 1845 fremgår det, at Buntzen fik sin begæring opfyldt.
Dvs. konferensråd. Thorvaldsen var blevet udnævnt til konferensråd 10.9.1838. Se evt. hertil referenceartiklen om alle Thorvaldsens udnævnelser.
Dvs. den danske jurist og politiker Gustav Edvard Brock, der virkede som en form for sekretær for eksekutorerne for Thorvaldsens bo.