Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til September 1838–juni 1839.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 1. del af i alt 60.
[side1]Min InteresseI for Thorvaldsen [xx xxx] havde først Leilighed at vise sig da jeg [xxx] Efter opf[xx]d[xxxx] giorde jeg saa anstalter stod til mig d[xxxx] ved at [xxxxx] meest Understøttelse fik jeg intet [xxx] den ved at opmuntre osv til B[xx] i 1836[.]
Min Interesse for Thorvaldsens MuseumII blev særdeles vakt ved Medfølgende PlanerIII Skrevet af Pf: HøienIV, som jeg her lader medfølge fordie jeg troer det kunde interessere adskillige at læse dem igien og nu troede jeg at kunde idet min[d]ste giøre noget, naar jeg opmuntrede og opfordrede, i min kreds til Bidrag, dette giorde jeg efter Evne, og det lykkedes ikke saa daarligt, skiønt jeg jo udenom maatte høre [Meget] lige som saa mange andre, der ikke vare ligegyldige ved alt hvad der ikke ere dem Selv, maatte bagtales[,] fordreies hvad jeg havde sagt, og underkaste mig manges Spott osv for min Iver. hvor jeg ventede [meest Understøttelse, fik jeg Intet.]
i hvilken AnledningV adskillige smaae Eventyre blandt andet, Brevet NVI, fra en fornem DameVII, (i den anledning opdage ved en OdienceVIII hos hendes MajestætIX, Foraaret i April 1844, at denne havde troet at mit Svar til bevi[d]steX Dame, indeholdt Hentydning paa hende osv. Kort InsamlingenXI lykkedes trods dette, nogenlunde, og 1838 den 17de Spt: kom Thorv: til KiøbenhavnXII.
I den Anledning en heel Deel Fæster osv. Modtagelsen kand jeg ikke forbiegaae og skal følge denXIII. ‒ Man havde lovet at lade os det vide saa betids, at vi kunde komme med til hans Modtagelse, dog det skedte ikke, og d. 17deXIV om Midagen vare vi til Diner, hos Secr. WolfXV, hvor man fortalte at have hørt Kanonerne paa BeckeskovXVI fra Helsingør, jeg havde strax løst at reise til Kiøbenhavn, dog skammede mig at vise saa megen Interesse, især da intet Brev kom fra SchouXVII som altid beroeligede min Samvittighed en heel Deel, ved den Varme de selv viste; nu nøiedes vi med Beretn[ingen] om alle paafølgende FeterXVIII; fra Aviserne, og fra Breve,
[side]
Jeg tog først til Kiøbenhavn om ForAaret April og besøgte da strax TorvXIX. med SysetteXX, og skiønt han var inviteret og engageret hver dag, saa kom han dog hver Dag til Schouws, i de 3 Dage jeg var i Byen; der blev det aftalt at han skulde besøge os, paa NysøeXXI[.] Alle slags ForberedelserXXII vare trufne til hans Komme og alt godt skulde giemmes, og forskiønnes til Thorvalsens Komme (blandt andet blev der spurgt Schow: hvad vi skulde giøre med noget feilslagen Broderie, et par Tøfler til Thorv,: (den gang var han endnu ikke kommet til Landet) Disse staaer endnu her paa hans Værelse og har han brugt dem hver Morgen her paa Nysøe; Basreliefs vare bestilte for at forskiøne Thorv. CabinetXXIII[.] diße kom saa seent at det ikke kunde blive fertig til hans komme, hvor for han selv var med ved Anordningen af det[,] og i May Maaned skrev Sysette mig at han skulde staae Fader hos SkaweniusXXIV, og fra denne KuurXXV vilde kommet til Nysøe[.] dog jeg skrev strax tilbage at hun endelig maatte forpurre den Plann, til senere hen, da intet var grønt endnu, og jeg, gierne vilde vise Nysøe paa sin bæsteXXVI Tid, jeg kiendte for lidt til Thorvaldsen for at vide at han kunde være Glad baade Vinter og Sommer, naar han var paa Nysøe, kort, han kom alt saa ikke, og Een dag kom ForvalterenXXVII hiem og sagde en Reisende havde fortalt at have seet Thorvaldsen, paa Udstillingen, og at han havde hørt ham sige: at han om nogle dage ventede at blive [he]ntet paa Landet, nu faldt [det] mig ind [at] han maaskee ventede at jeg skulde
[side]
hente ham, og strax giorde jeg anstalterXXVIII for om Aftenen at reise til Byen hvor jeg om MorgenenXXIX tog Schows paa Sængen, og blev modtaget med de Ord, af min Søster: [“]men hvad kommer Du efter, har du ikke faaet mit Brev[?”] det var kommet efter jeg var reist hiemmefra og inde holdt den Efteretning, at Thorv: havde begyndt paa Holbergs BysteXXX, og det var ham umuligt at forlade Byen, før den var ferdig, (:han havde været hos Schouws i Sælskab med ØhrstedXXXI osv Aftenen tilfornXXXII:) nu blev jeg Flaue, og bad min Søster staa op og gaae med mig der hen, for at anvænde hendes Indflydelse: (hun kiendte ham jo nu meget bedre en[d] jeg:) dog hun svarede[: “]det kan du selv meget bedre[”], dog gik hun med mig, og jeg sagde strax min Historie til Thorv: , : at jeg var reist heele Natten, og om han nu kunde nenne at lade mig reise allene bort igien, derpaa fik jeg til Svar, [“]Nei! jeg er hos dig naar du vil[”], og jeg som endnu havde ventet en heel deel Invændinger blev meget glad. Senere har Thorv. sagt mig, at jeg havde noget saa Aabent[,] ligefrem, og Hierteligt som tiltalte ham i saa høi grad, at han strax holdt af mig, og næste Morgen, reiste vi 2 ganske Alene, heele Veien var han siæle glad og Mun[ter.]
[side]
I Kiøge spiste vi til Midag, og maatte bede i 2 Timer, dog blev Tiden os ikke lang[.] Der var nok at fortælle, og Thv: var meget oprømt; Om Aftenen d. 4 Juni 1839XXXIII blev han venlig modtaget af StampeXXXIV og alle BørneneXXXV, og HenrikXXXVI og HolgerXXXVII løste deres Kanoner; han sov godt, Næste MorgenXXXVIII, godt Veir og Th: lod til at befinde sig særdeles væl, han fandt alt deiligt, og vi vare alle meget lykkelige over at have den store, og især at bemærke hvor elskværdig han var, hos os; ‒ Vi spadserede meget sammen, lange[,] lange ture og Thrs sagde ofte Luften bekom ham saa godt at han slet ikke følte han havde noget AnginaXXXIX, heele Egnen giorde nu Visitter, og alle vare lykkelige, ved at see den store Mand Ansigt, til Ansigt, og nu blev der giort diner, og ved disse Sange, f ex af “Kh: NeergaardXL, Secretair Wolf, Stampe, og s v[.] Hos FabriciusXLI, var et smukt Fyrværkerie i den Anledning og 3 GratzierXLII som opvartede der [og] satte ThorXLIII i ikke liden Forlegenhed[.] hos Rabens spilte FruenXLIV sit beste Stykke[.] paa Bæk[k]eskov toge MalvasierXLV frem og andre endnu viste da, og fremdeles til Enden, megen Hiertelighed og Agtelse.
[fortsættes…]XLVI
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 1.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
|
|
Ludvig Holberg, 16. august 1839, inv.nr. A876 |
Sidst opdateret 02.09.2020
Nærværende originalmanuskript indledes med tre overstregede linjer. Det er sandsynligvis en fortrudt indledning.
Følgende passage: “Min Interesse for Thorvaldsens Museum [...] hvor jeg ventede”, er skrevet i venstre margen på den anden led i nærværende originalmanuskript, p. 1.
Dvs. N.L. Høyens planer om oprettelse af Thorvaldsens Museum, jf. brev af primo 1837 fra N.L. Høyen til omnes.
Dvs. den danske kunsthistoriker N.L. Høyen.
Følgende passage: “i hvilken anledning [...] indeholdt Hentydning paa hende osv”, bringes ikke i Rigmor Stampe, op. cit.
Brevet N kendes p.t. ikke.
Denne fornemme dame er p.t. uidentificeret.
Dvs. audiens.
Dvs. den danske dronning af Danmark Caroline Amalie.
Dvs. bekendt, velkendt, omtalt, jf. bevidst i Ordbog over det danske Sprog.
Landsindsamling til oprettelsen af Thorvaldsens Museum iværksættes af Comitten for Thorvaldsens Museums Oprettelse. Se evt. emneordet Landsindsamlingen til Thorvaldsens Museum.
Dvs. Thorvaldsens hjemkomst 17.9.1838. Se også emneordet herom.
Følgende perioden: “Modtagelsen kand jeg ikke forbiegaae og skal følge den”, optræder ikke i Rigmor Stampe, op. cit. I de forklarende noter (p. 325, n. 2) står der dog følgende:
“Her står: “Modtagelsen kan jeg ikke forbigaae og skal jeg lade følge her.” – Da beskrivelsen ikke står i nærværende originalmanuskript og da den intet nyt indeholder, udelades den her på et par små anekdoter nær”.
De små anekdoter bringes i Rigmor Stampe, op. cit., p. 4-6.
Dvs. 17.9.1838.
Dvs. den danske godsejer, kunstsamler, jurist, postsekretær og handelsmand Benjamin Wolff.
Dvs. Bækkeskov. Bækkeskov er en større dansk herregård nord for Præstø, som var ejet af justitsråd Michael Leigh Smith (1777-1843). Det forekommer en anelse tvivlsomt, om kanonerne fra Helsingør rent faktisk kunne høres på Bækkeskov, idet der er godt 100 km fra Helsingør til Bækkeskov.
Dvs. den danske botaniker og politiker J.F. Schouw, som var gift med Christine Stampes søster Susette Schouw.
Dvs. fest, højtid, jf. fete i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Thorvaldsen.
Dvs. Susette Schouw.
Nysø er en herregård, som familien Stampe ejede, nær Præstø. De sidste fem år af Thorvaldsens liv boede han ofte på denne herregård. Se også referenceartikel om Nysø.
Følgende passage: “Alle slags Forberedelser vare trufne [...] hvor for han selv var med ved Anordningen af det”, er skrevet i højre margen på den anden led i nærværende originalmanuskript, p. 2.
Dvs. et lille værelse, jf. kabinet i Ordbog over det danske Sprog.
Der hentydes til det værelse, der blev indrettet til Thorvaldsen på Nysø.
Thorvaldsen stod fadder for Peder Brønnum Scavenius’ søn, Jacob Frederik Scavenius (1838-1915) i Holtug Kirke ved Store Heddinge 20.5.1839. Se også referenceartikel Thorvaldsens gudbørn.
Dvs. et ærbødigt visit, jf. kur i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. bedste.
Dvs. den danske godsforvalter på Nysø og jurist August Beck.
Dvs. forberedelse, jf. anstalt i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. om morgenen 3.6.1839.
Dvs. Ludvig Holberg, A876.
Dvs. den danske naturvidenskabsmand H.C. Ørsted.
Dvs. aftenen 2.6.1839.
4.6.1839, hvor Thorvaldsen ankom til herregården Nysø ved Præstø for første gang efter hjemkomsten 1838.
Dvs. Christine Stampes ægtemand og baron af Stampenborg Henrik Stampe.
Dvs. Henrik Stampe den yngre, Holger Stampe-Charisius, Elise Stampe, Christian Herman Stampe og Jeanina Stampe. Christine og Henrik Stampe havde yderligere fået to børn, Jean August Carl Louis Fritz Stampe og Christian Emil Stampe (1828-1830), som begge døde i 1830 under familiens ophold i Livorno samme år.
Dvs. den danske baron af Stampenborg Henrik Stampe den yngre.
Dvs. den danske baron Holger Stampe-Charisius.
Dvs. 5.6.1839.
Dvs. angina pectoris, hjertekrampe.
Thorvaldsen havde forkalkninger i hjertets kranspulsårer, som til sidst resulterede i den blodprop i hjertet, der tog livet af ham, se Om årsagen til Thorvaldsens død.
Dvs. den danske amtsmand Johan Ferdinand de Neergaard.
Dvs. den danske kunstmaler og officer Frederik Michael Ernst Fabritius de Tengnagel (1781-1849), som ejede Pedersgård ved Kalvehave godt 10 km fra Præstø.
Dvs. unge og smukke kvinder; især i forbindelse med de tre gratier, om tre kvindelige væsener, der (ifølge den romerske mytologi) antages at skænke menneskene ynde og skønhed (svarende til grækernes chariter), jf. gratie i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Thorvaldsen. Se evt. emneordet Thorvaldsen som Thor.
Dvs. Julie Raben-Levetzau (1809-1880), som var gift med den danske greve, jurist og gehejmekonferensråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau. Carl Vilhelm Raben-Levetzau ejede Beldringe gods godt 5 km fra Præstø.
Dvs. en sød likørvin af en græsk drueart, jf. malvasier i Ordbog over det danske Sprog.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.