P.O. Brøndsted
Rom
Holger Halling Aagaard
Iselingen, v. Vordingborg
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Brøndsted glæder sig over, at Thorvaldsen er kommet tilbage til Rom. Gulvet i et af Thorvaldsens værksteder er kollapset, hvorved flere værker er beskadiget, men det tager Thorvaldsen ikke så tungt. De leder efter et nyt værksted, da Thorvaldsen har fået bestilling på flere større arbejder. Thorvaldsens hjemkomst er blevet fejret og Thorvaldsen og Brøndsted har julet hos prins Christian Frederik og hans gemalinde.
[...] Denne lille Opsættelse aarsager imidlertid at jeg i Dag kan gøre Eder een Fornøielse mere med min korte Tilskrivt idet jeg nemlig kan fortælle at vi alle her have havt den store Glæde at omfavne vor dyrebare Thorwaldsen som sund og frisk kom tilbageI til den syvhøjedeII Stad den 16 Decembr – jeg har været daglig siden med denne Elskelige. Han beder Dig, søde MarieIII og Dig bedste Holger, hjertelig hilsede ogsaa har jeg faaet tre Kys af ham tilIV mine smaa GlutterV. Han er en af mit PubliumVI, vel af de faa i hvis Hæder og i hvis Glæde jeg gjerne lever, efter at jeg, som forlængst har opgivet at finde LyksalighedVII i mit eget Liv. Dermed vil jeg slet ikke sige Noget der dybt skulde kunne bedrøve Eder, mine Dyrebareste; jeg vil hverken sige dermed at en vedvarende Tungsind har betaget mig (hvilket Gud ske Lov slet ikke er Tilfældet) ej heller i mindste Maade at jeg skulde have opgivet at virke Noget Dygtigt for min VidenskabVIII, hvortil jeg tvertimod, maaskee end mere nu end nogensinde, føler stort Mod. Men jeg mener at det gaaer mig, som vist mangt godt Menneske hvis egentlige Livsglæde er forsvunden, at det bliver mig en Trøst og sand VederqvægelseIX, nu mere end medens jeg selv var lykkelig, at dele og frydes over visse Enkeltes Hæder og Lykke, dem jeg høfligen agter og som mit Hjerte hænger ved – Ibl. disse faa har Thorvaldsen en høj Plads. Gud være lovet at hans Sundhed synes befæstetX ved denne Rejse. Han seer ud som var han meget forynget og tager sig slet ikke det store Uheld nær, der hændte for kort Tid sidenXI i et af hans Studier, idet nemlig en meget høj Kælderhvælving, som befandt sig under et af hans Studier nedstyrtede pludselig og to af de herligsteXII Marmorværker: en Hyrde med sin HundXIII og en Amor som voxen YnglingXIV nedstyrtede i det hen ved 10 AlenXV dybe Svælg og søndersloges. Nu stræbe vi alle med Thorvaldsen at finde ham et nyt og stort LocaleXVI som end mere er bleven ham fornøden ved de nye Colossale Arbejder som i Warschaw og Wien overdroges ham: Nemlig Prinds Poniatowskys colossale Monument; et ditto for Copernicus, og et tredje for Prins Schwarzenberg. I Forgaars Aftes gave de tyske og andre fremmede Konstnere, over 100 Personer, en VelkomstbanquetXVII, hvori jeg ogsaa deltog for Thorvaldsen. Det var i et smukt og herlig oplyst Locale. Prinds ChristianXVIII overraskede med sin Nærværelse og udbragte den smukke Toast: “Mögen die Künste so jenseits wie dies seits der Alpen blühen”! – Thorw. Har givet mig ærlig Vens Haandslag paa at den MindesteenXIX som jeg ønsker fra hans Haand for det indviede StedXX hvor mit jordiske Livs Lyksalighed begravedes, om føje Tid skal tages i Arbejde.
[...]
Jeg har her, for alskens Arbejdes Skyld ikkun lidet deltaget i JulensXXI Gammen: Dog har Thorvaldsen, jeg og flere Danske et par Gange julet og grødspistXXII og pebernøddet hos PrindsenXXIII og hans elskelige Gemalinde. [...]
Af brevet citeres kun de dele, som vedrører/omhandler Thorvaldsen. Brevet er afskrevet og venligt stillet til rådighed af Jesper Brandt Andersen.
|
|
Den triumferende Amor, 1814, inv.nr. A22 |
|
|
Hyrdedreng, Senest 6. oktober 1817, inv.nr. A177 |
Sidst opdateret 03.06.2016
Thorvaldsen vendte, som Brøndsted ganske rigtigt angiver her, tilbage til Rom fra sit ophold i Danmark 16.12.1820.
Rom blev oprindeligt grundlagt på følgende syv høje:
Palatiner-, Quirinal-, Esquiliner-, Aventiner-, Caelius-, og Capitol- og Viminalhøjen.
Holger Hallings Aagaards hustru Marie, f. Koës (1790-1858), der var tvillingesøster til Brøndsteds på dette tidspunkt afdøde hustru Frederikke og havde taget Brøndsteds tre børn i pleje.
Der må her formentlig menes fra, da Thorvaldsen jf. Brøndsteds brev 28.9.1820, besøgte Brøndsteds børn i Danmark, samt brevet 13.12.1819, hvori Brøndsted skriver: “Det vilde dog gjøre mig ondt om denne kjære Ven kommer tilbage til Rom uden at kunne sige mig lidt og bringe mig et Kys fra hver af mine Glutter.”
‘Glut’ vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige ‘et lille barn’.
Formentlig her, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydn. 2), ment som en kreds af personer (opfattede som en forskelsløs masse), der i et vist forhold er ell. tænkes at være interesserede, modtagende ell. deltagende. Med andre ord en i Brøndsteds omgangskreds.
Brøndsted hentyder her formentlig til, at han havde mistet sin kone Frederikke Brøndsted i barselssengen maj 1818.
Brøndsted var arkæolog og filolog og arbejdede på dette tidspunkt med forberedelsen af sit manuskript om sin Grækenlandsrejse 1809-13.
‘Vederkvæge’ vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige ‘oplive’ eller ‘opkvikke’.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydn. 3), sige ‘styrket’.
Uheldet skete 8.11.1820.
Yderligere knustes, jf. Hermann Ernst Freunds brev til Thorvaldsen, 9.11.1820, originalmodellen til Ganymedes med Jupiters ørn, A44.
Et eksemplar af Hyrdedreng, A177.
Et eksemplar af Den triumferende Amor, jf. A22.
Dvs. ca. 6,3 m, se evt. referenceartiklen omhandlende datidens måle- og vægtenheder.
Thorvaldsen fik sit nye store værksted i ‘Stalle Barberini’: “…det saakaldte store Studio”, “Staldbygningen til barberinske Palais.” Lokaliteten blev udlejet af fyrst Barberini. Jf. Thiele II, 1832, p. 131. Se evt. referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens værksteder.
Thorvaldsens tilbagekomst til Rom blev festligholdt d. 28.12.1820. Thiele beskriver festlighederne således:
Efter den første hiertelige Modtagelse i Studierne og i Landsmændenes og Vennernes kredse, blev Thorvaldsens Tilbagekomst festligholdt om Aftenen d. 28de Decbr. i Trattoriet Fiano af et Selskab, som bestod af mere end halvandet Hundrede, mest tydske, Kunstnere. Under Sangen og de løftede Bægere traadte Prinds Christian Frederik ind i Salen. [...] Ved Thorvaldsens Side udbragte han en Skaal for Kunsten paa denne og paa hin Side [af] Alperne, hvilken besvaredes med etjublende: “Es lebe der Kronprinz von Dänemark!”,
jf. Thiele III, p. 94.
Kronprins Christian Frederik, den senere Christian 8.
Der kendes intet gravmæle udført af Thorvaldsen for Brøndsted til hans afdøde hustru Frederikke Brøndsteds gravsted på Assistens Kirkegård, omend løftet omtales flere gange i Brøndsteds korrespondance, se fx Brøndsteds brev til Thorvaldsen 2.10.1819, hvori Brøndsted skriver:
Hvis Du skriver mig til, da glæd mig ogsaa med den Efterretning at Du har gjort Bekjendtskab med min ædle Svigerinde, (min Frederikes udtrykte Billede og Tvillingsyster) Frue Aagaard og med hendes Mand min gode Svoger; ogsaa: at Du med min Svigerinde har besøgt det indviede Sted, hvor min elskede Hustrues Legeme blev nedlagt, og til hvilket Du har lovet mig en Mindesteen.
Brøndsteds afdøde hustru, Frederikke Brøndsteds gravsted på Assistens Kirkegård.
Se desuden øvrige breve tilknyttet emneordet jul.
Julegrød svarede allerede dengang til det, som idag kendes som risengrød, jf. Ordbog over det danske Sprog. Se evt. Ludvig Bødtchers digt om julen 24.12.1828, hvori han skriver:
Og intet Sted endnu du fik skue
En saadan Julefest, ihvor du kom:
Thorvaldsen er det, som gjør Julestue,
Og Julestuen selv staaer midt i Rom!
Og intet Sted, ihvor du end dig vender,
En saadan Julegrød du fandt paa Jord,
Som baaren blev af tvende slige Hænder
Fra Kjøkkenmørket til det lyse Bord!
Den også ovennævnte prins Christian Frederik, den senere Christian 8.