Montenero den 6 Februari 1814
Min bedste Thorwaldsen! Deres Taarer vil rinde ved at modtage den for mig saa sørgelige Efteretning at min elskede Kone igaar Eftermidags blev henkaldet i Evigheden, efter en Sygdom af syv Dage. Hun befandt sig overmaade vel i henved tre Maaneder; men forige Søndag blev hun anfaldet af en mal di Petto billioso, som rev hende ud af mine Arme. Hun leed næsten intet, og hendes sidste Øyeblik var et sidste meget sødt Aandedret. Jeg er i den største Bedrøvelse som De let kan tænke. Jeg veed nesten ikke hvad jeg skriver; neppe veed jeg hvad jeg tænker.
Vær saa god at Meddeel denne ulyksalige Tildragelse til mine Venner og Landsmænd i Rom som vist vil deeltage i min Smerte. Jeg tilskrev den gode Malling for nogen Tid siden. Jeg haaber at han har erholdt mit Brev. Jeg modtog hans af 23 Januari. Jeg besvarede det ikke fordi mit var Svar paa hans.
Beklag mig kiere Thorwaldsen. Jeg er meget meget ulykkelig. Bettina var nærværende ved hendes Velgiørerindes Død. Marietta var desværre afreist til Corsica med hendes eyegode Mand. Min gode uforglemmelige Kone tilskrev hende det skiønneste, det venskabeligste, det rørendste Brev tre Dage førend hendes Død – Hendes Bortreise havde særdeles bedrøvet denne stakkels Kone.
Mit heele Livs Scene er nu forandret. Min Smerte overstiger Tanken. Lev vel.
Deres høyst bedrøvede ven
B Schubart
[Efter brevets ankomst er der på udskriftssiden skrevet med blæk, antagelig af Thorvaldsen:]
Rom d
Alb[erto] ThorvaldsenAlberto Th[or]valdsen