Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8535 af 10178
Afsender Dato Modtager
Johan Ferdinand de Neergaard [+]

Afsendersted

Nysø

19.11.1840 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af sangen.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Nysø

Resumé

Kommentarerne til dette digt er under udarbejdelse.

Se original

19 November 1840
paa Nysøe

Til
Thorvaldsen.

Atter vor Vinterfest kom dog i Aar,
Thorvaldsen end her imellem os staaer!
O! lad kun Hjertet til Norden dig binde!
Solen ei her, som ved Tiber, kan skinne,
Varmen hos os er i Hjerterne inde! –

Tag mod vor Tak! mod vor Sang og vor Krands!
Selv du jo vandt dig udødelig Glands:
Taug end vi Andre, vil Marmor begynde,
Engle med Høihed og Amor med Ynde,
Mesterens evige Roes at forkynde!

Holberg selv, med sarkastiske Smiil,
Taler om Konstens besjælende Ild;
Marmorapostlerne Hænderne folde,
Bede til Gud, at vor Hjemstavn, hiin kolde,
Konstneren længe endnu maa beholde!

Generel kommentar

Denne sang blev sunget ved Thorvaldsens fødselsdag på Nysø 19.11.1840.


På sangarkets forside er trykt en rigt dekoreret prydramme med flere allegoriske figurer og våbenskjolde.

Der findes en anden, håndskrevet version af sangen på Thorvaldsens Museum (inspektørens skrin, nr. 16). Den stammer fra familien Stampe på Nysø, og blev givet til museet sandsynligvis i 1917 af Rigmor Stampe.

Arkivplacering
m32, nr. 85
Andre referencer

  • Rigmor Stampe (ed): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 87.

Emneord
Digte til Thorvaldsen · Nysø · Thorvaldsens fødselsdag 19.11.
Sidst opdateret 20.02.2017 Print