19 November 1840
paa Nysøe
Til
Thorvaldsen.
Atter vor Vinterfest kom dog i Aar,
Thorvaldsen end her imellem os staaer!
O! lad kun Hjertet til Norden dig binde!
Solen ei her, som ved Tiber, kan skinne,
Varmen hos os er i Hjerterne inde! –
Tag mod vor Tak! mod vor Sang og vor Krands!
Selv du jo vandt dig udødelig Glands:
Taug end vi Andre, vil Marmor begynde,
Engle med Høihed og Amor med Ynde,
Mesterens evige Roes at forkynde!
Holberg selv, med sarkastiske Smiil,
Taler om Konstens besjælende Ild;
Marmorapostlerne Hænderne folde,
Bede til Gud, at vor Hjemstavn, hiin kolde,
Konstneren længe endnu maa beholde!