Den 31de August
1839
Med Fryd vort Høie Fyrstepar
Vi hilse her i Bregentveds Sale;
Det stedse jo vor Glæde var
At lytte – Fyrste! til Din Tale;
Dyb Gjenklang fandt Din Læbes Røst
I hver en trofast Dames Bryst!
Derfor o Prinds! i Aften vi
Med tifold følt – med Dannisglæde,
Din hulde Dagmar see og Dig
I Dalens lyse Borg at træde,
Hvor tidt, i Egeskyggers Favn,
Lydt toned’ Fyrsteparrets Navn.
Var fjerned’ Du i Sydens Egn,
Og var Du høit i kolde Norden,
Dog altid Mindets Blomsterhegn
Fremskjød for Dig af Moderjorden;
Derfor o Prinds! vor Fryd, vort Haab,
Lyt mildt til Hallens Jubelraab:
At tidt med Godheds Smiil, liig Skjold,
I Hedenoldets gamle Leire,
Vi møde Dig, hos Jarler bold,
Dit hulde Gjensyn glad at feire,
For der, af Hjertets dybe Væld,
At signe Dig og Danmarks Held!