Arkivet, Thorvaldsens Museum

Arricia d. 2.n Aprill 1811

Forlad, min høyst agtværdige Ven at jeg ey endnu har skrevet Dem, men i Sandhed at sige, var det mig som hvisse andre Personer Breve er for mig et Slags Pest. – Limpricht har sikkert viist Dem mit Brev til ham, hvoraf De haver seet at jeg er glad og fornoyet og sund; og saa er jeg kommen hertil i Naturens skiønne Skiød; hvor alt tilbage kalder mig mine glade Ungdoms Aar –- Vaaren begynder, Fuglene synger i alle Træer, og jeg er omgiven som det lader af gode og smukke Mennesker, thi Døtterne af Marianne Rinaldi ere tækkelige og smukke. Jeg tegner, skriver, læser gaar naar Veiret det tillader flittig spasere, og under gierne Rom og dens Inbyggere de Fester, som dens nyebaarne Konge vil regalere dem med. – Min reyse hertil var meget behageligt, thi jeg lærde at kiende imod min Forventning i Baron Bielefeld en Mand af udbredte literariske Kundskaber og Følelse for det Skiønne – han besøger mig snart her i min smukke Eensomhed – Gid De vilde giøre med vores agtværdige Ven Hoyer som jeg beder meget at hilse, det samme; det vilde glæde mig innerlig – Jeg havde mange Ting at sige Dem over mit Ophold i Napel, men af Aarsager Skyld som jeg skal sige Dem mundlig, benævner jeg dem ey. – Min gamle Ven Heigelin og hanses Neveu var de samme gode Menesker imod mig som alletid – og Reysen har særdeles gottet mig. – Naar De vilde giøre mig den Glæde at komme saa er jeg at finde nella Casa della Sig.a Marianna Rainaldi. – Vejret er meget slet i disse Dage her, og ærgrer mig ofte paa det stærkeste, thi jeg har som De ved en meget opfahrende gal og desperat Geist. Jeg giver Dem og Hoyer La Benedictione og er med Agtelse og Tilboyelighed Deres

aller taknemmeligst

Wilhelm H..

Min Vært Gioachino veed alle disse Stæder og han giør sig en Fornoyelse deraf, at være bered paa Deres Vink at betale dem.
Undskyld det slette Blæk, men i Arricia er det ikke at finde bedre, jeg maa lade komme noget fra Rom – Lev saa fornoyet og i saa god Haab som jeg