No. 9212 af 10319
Afsender Dato Modtager
Johanna Steinheim [+]

Afsendersted

Altona

29.10.1842 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Raphael Hanno [+]

Modtagersted

Heidelberg

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Johanna Steinheim fortæller begejstret om sit møde med Thorvaldsen.

Se original

[Med Dr. L. Lucas’ hånd:]
Auszug aus einem Briefe der Frau
Johanna Steinheim an Professor Hanno in Heidelberg. Altona den 29 Oktober 1842

Steinheim hat Euch schon erzählt, wie interessant auch der Schluß unserer Reise war. Das heiße ich glänzend belohnt dafür daß ich nicht mit nach Kopenhagen war. Von Celle aus war ich mit Thorwaldsen in einem Wagen, saß ihm gegenüber, sah diese wahrhafte Göttergestalt, dieses himmliche Lächeln und Freundlichkeit, wie ich noch nie ein menschliches Antlitz gesehen habe. Und wie ist er der große Mann, so schlicht, so einfach, so wohlwollend u. gut, wie gab er wenn er des Abends von uns ging, allen ohne Ausnahme selbst dem kleinen Bernhardt so freu[n]dlich die Hand. Die ganze Stadt war in Bewegung, wie man erfuhr, daß er da sei u. wir sind nicht wenig beneidet worden. Seine Reisegefährtin von Rom aus, ein Fräulein Wallich [Schwester des ausgezeichneten Botanikers Wallich in Calcutta in der ich eine sehr frühe Jugendbekannte wiederkannte, sagte mir, doch [...]
er sich so freundlich über die Stunden, die er bei uns verlebte geäußert, und als er Abschied nahm, reichte und drückte er mir beide Hände so freundlich und herzlich, als hätte er mich lange gekannt. Er sagte mir auch, ich möchte bald einmal nach Kopenhagen kommen, u. alle schönen Sachen da sehen, er wollte mir da vieles zeigen. Beide Liedertafel haben ihm ein Ständchen und Hoch gebracht, alle Künstler Hamburgs, die gesamten Honoratiren [sic], alles kömmt zu ihm. Der Altonaer Postmeister sonst das ausgesuchteste Exemplar von Grobheit und Rohheit, das nur zu finden ist, hatte wie Thorwaldsen dahin kam um nach Kopenhagen abzureisen, es war des Morgens 5 Uhr, alle Zimmer glänzend erleuchtet, u. inmitten stand Thorwaldsen’s Bild mit Blumen festlich bekränzt. So allgemein u. mit solcher wirklichen Begeisterung ist wohl selten ein Mensch geliebt und verehrt wie er. So durchaus frei von aller Eitelkeit und Hochmut ist aber auch wohl selten ein Mensch bei so großer Verehrung geblieben. Das wird nicht blos dem großen Meister, das wird dem besten liebenswürdigsten Menschen. Madame Peterßen hat ihm so wunderschön aus dem Händel bei uns vorgespielt. So habe ich sie noch nie gehört, so begeistert war sie und wir alle noch und werden es noch lange bleiben und ihn nie vergessen. Lebt herzlich wohl und gedenkt meiner in Liebe.


[Med Dr. L. Lucas’ hånd:]
Für die Richtigkeit des Auszuges aus
dem in meinen Händen befindlichen Brief
meiner Großtante Steinheim

Glogau 18. Oktober 1901. Dr. L. Lucas.
Generel kommentar

Johanna Steinheims brev er en afskrift af en del af et originalbrev, hvis opholdssted ikke kendes i dag. Som det fremgår af påskrifterne, modtog Thorvaldsens Museum afskriften i 1901 fra en efterkommer af Steinheim, rabbineren og religionsforskeren Leopold Lucas i Glogau, det nuværende Głogów i det sydvestlige Polen.

At give alle hånden

Det mest bemærkelsesværdige ved dette brev er egentlig ikke, at Steinheim beundrende kalder Thorvaldsen en “Göttergestalt”, men snarere at hun beskriver hans person med karaktertræk som “schlicht” (uprætentiøs), “einfach” (enkel, ligetil, jævn), “durchaus frei von aller Eitelkeit und Hochmut” (helt igennem fri for forfængelighed og arrogance) og “freundlich” (venlig). Og Steinheim var ikke den eneste, der hæftede sig ved Thorvaldsens ligefremme, uprætentiøse og “naturlige” opførsel. Hun – og mange med hende – mente tilsyneladende, at det virkeligt store ved Thorvaldsens person var, at han ikke udnyttede sin berømmelse til at hæve sig op over nogen. Han var tværtimod imødekommende over for alle – bedst illustreret af, at Steinheim – ikke uden forbløffelse – fremhæver, at Thorvaldsen gav hånden til alle tilstedeværende, da han sagde farvel ved en af de her omtalte begivenheder.
Også Frederikke Wallick fokuserer i sin skildring af begivenheden på billedhuggerens håndtryk: “Fru Steinheim kom Morgenen efterat vi havde været hos dem i stort Selskab til mig, forsikrende, at da Thorv. havde forladt dem, idet han gav enhver Haanden – blev der en høitidelig Stilhed blandt alle Tilstedeværende, enhver holdt paa den Haand, som Th. havde holdt i sin og forblev nogle Minutter tause og saae paa hinanden.”

Det er nærliggende at opfatte Thorvaldsens høflighedsgestus som et udtryk for hans grundlæggende demokratiske lighedsideal. Han forvandlede den dengang revolutionære idé om lighed til en stilfærdig, dagligdags og helt konkret praksis, og dette var sandsynligvis årsagen til, at Thorvaldsens håndtryk til alle gjorde så stærkt et indtryk på Steinheim og alle hendes målløse gæster. I dag ville et håndtryk fra høj til lav naturligvis ikke blive opfattet som noget opsigtsvækkende, men i 1840erne var det stadig usædvanligt, at nogen brød med enevældens klasse- og rangbestemte, sociale konventioner; og at overklassepersoner og berømtheder som Thorvaldsen insisterede på alles jævnbyrdige plads. Hans opførsel kan karakteriseres en slags anskuelsesundervisning i demokrati og dermed i yderste instans også en lavmælt kritik af den gældende samfundsorden. Med sin håndtryks-”performance” dannede Thorvaldsen en slags rollemodel for en anden social kontrakt mellem samfundets individer.
Denne adfærd blev tydeligvis bemærket af mange som noget så stort og usædvanligt, at billedhuggeren måtte hyldes – selv af den omtalte postmester i Altona, som Steinheim ellers omtaler som udannet og ubehøvlet.
Steinheims brev viser med andre ord, at tilbedelsen af Thorvaldsen ikke kun kan forklares som udslag af en romantisk kunstnerkult, jf. “gudegestalten” – men også skyldes, at hans opførsel inkarnerede et centralt politisk ideal i 1800-tallets første halvdel.

Arkivplacering
m30 II, nr. 78
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Idolisering af Thorvaldsen · Karakteristikker af Thorvaldsens person · Lighedsidealer · Rejsen til Danmark, oktober 1842 · Selskabsliv, andre steder · Thorvaldsen som normbryder og rollemodel · Thorvaldsens jødiske venner og bekendte
Personer
Salomon Ludwig Steinheim · Bertel Thorvaldsen · Nathanael Wallich · Frederikke Wallick
Sidst opdateret 26.04.2018 Print