Beretning af Obductionen over Albert Thorvaldsen.
Sectionen blev foretaget den 26 Marts Kl 3 Eftermiddag. Der var endnu nogen Stivhed tilstæde[.] paa Underextremiteterne og paa hele Legemets bageste Flade fandtes meget udbredte Liigpletter ; Paa begge Skinnebenene tæt under Knæerne var en aaben Fontanelle, paa det høire Skinnebeen fandtes omtrent en Haandsbred over Fodarticulationen paa den forreste Flade to rundagtige ulcera, hver omtrent 2 a 3 Linier i Diameter med takkede Rande og ujevn Bund, som kun gjennemtrængte Hudens yderste Lag, Huden i Omfanget saavel som det under den liggende Cellevæv var forhærdet og af en fuldkommen fibrøs Beskaffenhed og gav en skrigende Lyd fra sig ved at udskjæres, Periosteum var sund, Venerne paa denne Underextrimitet vare permeable af en temmelig betydelig Caliber, ikke kjendelig fortykkede i Væggene og stærkt fyldte med flydende Blod.
I Sinus duræ matris indeholdtes flydende Blod, arachnoidea var blank, paa enkelte Steder, især op mod den øverste Rand, noget mælket, pia mater var ikke blodriig, men infiltreret med en ikke ubetydelig Mængde klart Serum, paa enkelte Steder noget fortykket, men overalt let at løse fra Hjernens Overflade. Hjernen med dens Appendices veiede 3 ¼ [tegn for pund], dens Substants var i det hele ikke blodrig og af en Consistens, som snarere var under end over Middelconsistens, især den graae [Substans]. Sideventriklerne indeholdt en middelmaadig Mængde klart Serum. Fornix var meget blød; i begge Plexus choroidæi laterales fandtes netop paa det Sted, hvor den stiger ned i cornu descendens en Samling af temmelig vasculaire serøse Sække, af hvilke een paa hver Side havde udviklet sig til Størrelse som en Viindrue, de havde en glat indvendig Overflade og indeholdt klart Serum, Saavel corpora striata som thalami nervorum optic:, eminentia quadragemina, pons Varoli, medulla oblongata og den lille Hjerne vare i en fuldkommen normal Tilstand. Arteria carotis indeholdt paa Basis af Hjernebarken nogle Beenplader.
Hjerteposen var tom, Hjertet stort, bedækket med et temmelig tykt Lag Fedt, veiede, efterat det var aabnet og udtømt, med de Dele af de store Kar, som ligge inden for Hjerteposen, 13 [ingen vægtenhed angivet]. Muskelsubstantsen havde sin naturlige Farve og var noget mør, Hjertets Vægge havde deres naturlige Diameter, Huulhederne vare temmelig store; Endocardium tynd og glat undtagen ved Basis af valvulæ aorticæ, hvor den var besat med gule let afskrabelige Pletter. Valvulæ mitrales, tricuspidal: og semilunares art: pulm: vare fuldkomne naturlige, men valv: aort: vare kjendelig fortyndede og gjennemborede, de to med tre Huller, den tredje med eet, der alle vare omtrent af samme Størrelse omtrent som Hampefrøe. I Hjertets Huulheder indeholdtes kun lidet flydende Blod, Aorta var i ringe Grad udvidet og noget ujevn paa den udvendige Overflade. Dens Membraner vare noget møre og besatte med en stor Mængde, deels atheromatøse deels kalkagtige Partier, som paa de fleste Steder laae under den indvendige Membran og frembragte rundagtige uregelmæssige Elevationer, deels vare brudte igjennem den og stak frem i uregelmæssige Ulcerationer, af hvilke der især fandtes een meget betydelig i Aorta abdom: ovenfor Bifurcationen. En lignende Affection fandtes i begge art: coron: cordis, den bageste indeholdt kun nogle beenagtige Plader, men den forreste viste fra 1 Tomme nedenfor sit Udspring indtil sin Deling flere atheromatøse Partier, af hvilke ét temmelig betydeligt var ulcereret og den atheromatøse Masse udgydt i Arteriens Huulhed.
Sliimhinden i Struben, Luftrøret og de høire Bronchier var farvet med en meget stærk Imbibitions-Rødme, men for resten sund. Den venstre Lunge viste kun meget faae Adhærencer ved Spidsen, den var af middel Blod-Rigdom, stærkt udspilet af Luft og indeholdt aldeles ingen Abnormiteter. Den høire Lunge var derimod overordentlig stærkt infiltreret med Blod og meget mør; den var paa hele sin Overflade sammenvoxen med Brystvæggen og ved dens Grundflades udvendige Rand fandtes en Svulst af en lan[g]agtig Form, stor som en knyttet Haand, der var dannet af en meget tyk fibrøs og med Beenplader incrusteret Sæk, der med sin udvendige Flade sad fast paa 8d 9d og 10d Ribbeen. Denne Sæk indeholdt en halv flydende quid prumnøs Substants, der havde Carachter af indtørret Pus.
Leveren var stor, mørkebrun, noget skjør, ikke særdeles blodrig. Galdeblæren indeholdt en ringe Mængde mørk Galde. Milten lille og blød. Nyrerne, Nyrebækkerne og Urinblæren fuldkommen naturlige. Maven var stærkt udspilet af Alimenter, den var tynd, dens Sliimhinde blød og for størstedelen af sin Udstrækning besat med et meget fiint Net af fyldte Kar. Tyndtarmens Sliimhinde var paa sine Steder meget blodrig; mod Slutningen af den syntes dens Vener temmelig udvidede. Peiers Kjertler vare neppe synlige. Tyktarmen var bleeg.
E. Fenger | Jacobsen | E. Dahlerup | E. Hornemann |
Th. Collin |