Jacobsen var fra 1842 læge for dronning Caroline Amalie. På hendes opfordring behandlede han jævnligt Thorvaldsen fra 1840 indtil hans død, og han var en af de fem læger, der var til stede ved Thorvaldsens obduktion.
Jacobsen blev efter Thorvaldsens død genstand for en stor polemik i bl.a. dagbladet Fædrelandet og i Ugeskrift for Læger, bind X, 1844 – og ligefrem beskyldt for at have forvoldt billedhuggerens død ved at have fejlbehandlet hans sår på benet. Beskyldningen var sandsynligvis grundløs, men Jacobsen måtte forsvare sig flere gange, om dette se artiklen om årsagen til Thorvaldsens død.
Jacobsens behandling af Thorvaldsen foregik på trods af, at billedhuggeren allerede havde en anden læge, Ole Bang, som Jacobsen øjensynlig ikke drøftede Thorvaldsens dårligdomme med.
Det tjener klart til Jacobsens undskyldning, at Thorvaldsen selv indhentede råd og behandling fra flere læger, og at det var Caroline Amalie, der havde bedt Jacobsen tage sig af billedhuggeren. Thorvaldsen følte derfor, at han ikke kunne takke nej til Jacobsens behandling.
Om dette, se bl.a. Wilckens, op. cit., p. 90.

Referencer

• Carl Frederik Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og Omgangsliv, samlede til Familielæsning, København 1874.

Sidst opdateret 07.01.2013