Rom d 22d Juli 1809
Høy Velbaarne Her Kammerherre!
Jeg blues ved at sette Penen paa Papiret formedels min lange tavshed, men da jeg er overbevist om Deres Excellense tilgivelse og Godhed for mig drister jeg mig til at skrive disse faa Linier. Hvad sal Zoëgas efterlatte Sage angaaer er jeg ikke efterladen som i at skrive Breve, det har ikke manglet og skal ej heller mangle paa nogen Maade at Opfylde Deres Excellenses Befalinger i alle Henseender, jeg synes at man burde Oprette et lidet Minde for denne uskaterlige Mand eller opsette hans Byste i Panteon hvor han fortejner at staa saa vel som de andre Lærde.
Det er stor skade at Abildgaards arbejder for største Del er gaaet i Aske paa Slotte, og han siden den Tiid ikke har bestilt noget, som fra Konstens side er et stort tabt. Alle mine Konstsager som jeg har samlet her staae hos ham Gud ved hvad ende de vil tage Det glæder mig usigelig at Deres Excellense er tilfres med de Tegninger som Hr Koch har coperet efter mine arbejder, han er en dulig Konstner, har paa nærværende Tiid indet at bestille, og for at opholde Livet har han Proponeret mig at vilde Tegne og Radere i Kober alle mine Arbejder, omkostningerne ere ikke af Betydenhed og ville ved at selge nogle Exemplare let kunde giøre sig betalt men da Tiiden ikke er meget gunsti og mine Finanser staar paa svage Fødder saa beder jeg ymydist at De vilde biidrage til dette Værk Fremgan, som jeg vilde tage mig den Frihed at tilengne Deres Excellense, med Deres sædvalige godhed og ømme Hjerte tage Deres Excellense altiid Del i hvad der angaaer mig og mine arbjeder føler jeg ogsaa dybt herved at see den intresse for de to Basorelieve som jeg har modelleret og som nu udføres i marmor for Slotten forrestillende Hercules og Gudinden Hebe som skienkte ham negtar for at giøre en Gud af Styrken, Esculap Guden for Medecinen og hans Datter Hygea Gudinden for Sunhed, hun carecere Slangen som slynger sig om Esculaps Stok
Meget maa jeg bede om forladelse formedels Gudinden Vesta Langvarihed, jeg har modelleret den engan, men ikke truffet anrettningen passende for en Lampe, og giør den nu paa Nye saa jeg haaber den skal blive smuk, og smigre mig med at Deres Excellenses vil fornøje sig deraaver, og haaber selv at brenge den med naar jeg kommer paa det yndige Montenero, je[g] føller den Hede og trykkende Luft saaledes her a[t] jeg ikke er istan til at bestille noget retskafen og ønsker mig hverdt Oyeblik hos Dem for at nyde Deres behagelige Selskab og Aande den Sunde Luft. Jeg beder med dybest Ærefrygt min Komplement aflagt hos Deres Gode Naadige Gemalinde, og alle de fortreffelige Mennesker som jeg kjende der nyder Deres værdige Selskab og henlever med sand Høyagtelse Deres Excellences
underdanste Tjener
B. Thorvaldsen