Kjæreste Thorvaldsen. Det havde været mit Haab og mit inderlige Ønske i dette Foraar at have hilst paa Dem i Rom, derfor forlod jeg med begge mine Døttre alt i April Dresden, hvor jeg har tilbragt Vinteren og hvorfra jeg bringer Dem saa mange hjertelige Hilsener fra Dahl. I Nærheden af Prag havde vi det Uheld at blive væltede og saavel jeg selv som min Datter Maria blev derved saa forslaaede at vi maatte forholde os i Rolighed over en Maaned, inden vores Doctor turde tillade os at forlade Prag og fortsætte Reisen, og da nu Gertner troer med Vished at kunde bestemme sin Afreise fra Danmark, vil jeg vente ham i Wien, og i Forening med ham gjøre denne sidste Deel af Reisen. Saavel for mit som for Marias Helbreds Skyld, ønsker jeg ret at naae Rom, hvor vi under hele Reisens Uro har glædet os til i Deres Nærhed at kunde berede os et roligt Hjem. Den for os saa sørgelige og foruroligende Efterretning at De alt i Aar har isinde at reise tilbage til Iis, Blæst og Snee, vil jeg saa nødig sætte nogen Lid til, da det gandske vilde forstyre de glade Billeder, vi havde udkastet os af det Liv vi skulde føre i samme By som De. Vor fælleds kjære Ven Heger har paalagt mig at bringe Dem hans kjærligste Hilsen, med indstændig Bøn om De vil oppebie hans Komme i Italien, da han hellere vil reise dertil for at see Dem endsom ønske Dem tilbage i det kolde Norden. Jeg vil ikke være saa ubeskeden at bede Dem, kjæreste Herr Konferentsraad! selv at skrive, men tør jeg haabe at De vil formaa en af vore Landsmænd til i nogle Linier at meddele mig (Wien post restant) om vi har den Glæde at træffe Dem til Efteraaret i Italien, maaskee vi da sammen kan gjøre Reisen til Danmark, og ingen skal da med mere Omhyggelighed stræbe at udfinde den for Dem behageligste Reisemaade end Deres med inderligst Venskab
hengivne
Antoinette Liebenberg
Kjæreste Gudfader! Tillad mig at tilføie min kjærligste Hilsen! hvormeget jeg længes efter Dem kan jeg ikke sige! At see Dem igjen er min største Glæde ved den italienske Reise, og jeg haaber sikkert at det skeer, og at jeg og min Vilhelm der skal kunne vise Dem vor inderlige Kjærlighed. Altid er jeg Deres hjerteligst hengivne
Guddatter
Maria Liebenberg
Budweis d. 11te Juni 1842.