Livorno, d. 8de Maj 1806
Blot et par Ord vil jeg skrive for at lade dig vide, kjære Ven, at jeg efter en ubehagelig og langvarig Rejse kom hertil i Søndagsaftes.
Da jeg kom til Pisa traf jeg Mitchell, Marassi og adskillige danske Venner, hvilke sidste tilligemed Janino Wulffen imorgen forlade Livorno for at rejse til Rom. Jeg fandt ogsaa megen Forvirring og Sorg i Schubarts Huus, thi Kammerherreinden laae saa godt som for Døden; nu er det i Bedring med hende. Det gjorde mig inderlig ondt for den gode Schubart.
Jeg har en anden meget smertelig Nyehed at berette dig. Vor fortreffelige Stub er ikke meer. Han er død, om jeg husker ret, den 11te Marts om Morgenen Kl. 6. Ogsaa denne Efterretning fik jeg i Pisa. Der er lutter mørke Skyer paa min Horizont, og min Sindsstemning er meget slet. Dog, hvortil nytter det at besvære Andre med sine Klager?
Det er sandt! De Danske, som gaae til Rom, ere: Consul Meldal, Kammerjunker og Søelieutenant Bielke, von Raben, som du formodentlig kjender, da han før har været i Rom, og Baron Reedtz Tott.
Dronningen af Etrurien tilligemed hendes Søn, Kongen, ere her endnu. Hun gaaer herfra til Florents, og ikke, som man troer i Rom, til Spanien.
Hils Humboldt, Wahl, din Vert og Vertinde, Høyer og alle andre gode Venner, som maatte bryde sig noget om en Hilsen fra mig.
Lad mig snart høre noget fra dig!
Gode Venner bede hilse dig og ønske du maae befinde dig vel, men Ingen ivrigere end
Din trofast hengivne
H.V. Lundbye
Glem ikke, kjære Ven, at
skrive Baron Schubart til!
Baronessen er
nu uden Fare og
begynder at være oppe.
Lev vel!
Nær havde jeg glemt det! Danmark er ikke indviklet i nærværende Krig, og bliver det sandsynligviis ikke. Man er i den fuldkomneste Sikkerhed i Khvn. Kjøbmændene sende store Ladninger til Middelhavet.
A rivederlo! –