Dresden d. 14 Decbr. 1835.
Høystærede H.r Etatsraad Thorvaldsen!
Da en ung tallentfuld Mand Billedhugger Hr. von Höyer herfra Dresden, gaar til Rom for der at uddanne sig, og tillige øndskede at turde faa adgang til Deres Ateliers, saa er jeg saa frie at belæstige Dem med nogle Ord, for at anbefale ham, og mig Deres fiernere Godhed.
Jeg har af og til hørt De endnu har den Ide at besøge Fødelandet, og glædede mig tillige derved paa Deres Giennemr[e]ise i Tydskland at see Dem her – og dette Haab har jeg endnu ikke opgivet endten at see Dem her, eller og maaskee? træffe Dem i Dannemarck? –
I fior gjorde jeg en Reise igjen til Norge men havde kun udgifte[r] og Strabage, thi Veiret var saa ugunstigt at jeg nesten med indtet udbyte kom her tilbage efter 8 maaneders forløb – og det med Livs fare. –
Ved den Leilighed paadrog jeg mig en Reymatisme og Gigt i Hode og Tænder som ifior Vinter 14 Uger lang plagede mig, Dertil kom, et igien haardt Slag ved Tabet af et saare ælskværdigt og Haabefuldt Barn, der i 5te. Aar, Død af Skarlagensfeber blev mig berøvet.
Alt Dette har virket ufordeelagtig paa min Sundhed, saa at jeg nesten denne forløbne Sommer ved Bad og deslige afvexlende har maatte flikke paa min Sundhed, og mindre end hellers arbeidet, Dog da det nu igien gaar mig taalelig, saa er jeg igien flittig; hvad jeg har malet, ifald det kan indtresere Dem?, vil Hr v. Höyer give Dem underretning om.
Som sagt jeg har endnu Haab at kunne gjøre en Reise til Norden især Dannemark, for der at benøtte Søebadene – Det vilde ret g[læ]de mig ifald vi kunne træffes der.
Det Glæde mig at have hørt at De befinder Dem vel og virker saa herligt i Konstens Rige; Gud skjænke Dem og os, ret Længe denne Løkke! Lev fremdeles vel! og tænk med Godhed
Deres stedse heng[ivne]
JDahl.