Kiøbenhavn, d. 2 Maji 1835.
min høistærede Ven!
I en Kasse med Bøger, som min næstældste Søn (Secretair ved Fonden ad usus publicos) har samlet til det danske Bibliothek i Rom, og afsender med Fregatten Bellona, har jeg nedlagt en Copie med Beskrivelse af Hetschs vakkre Project til at benytte Ruinerne af Marmorkirken paa Amalienborg til et Museum for Sculpturarbeider, det vil sige: for vor Thorvaldsens. Det skulde glæde mig, om De maatte finde Behag i Hetschs. Arbeide; – det vilde glæde mig, fordi Ideen til denne Opgave kom fra mig; om man kan vente at faae just denne Idee udført, er et Spørgsmaal, – hvis Besvarelse beroer paa Dem, kiæreste Etatsraad, thi det beroer paa Deres Nærværelse hos os. Saavel i denne, som i saa mange andre Henseender, for Kunstens Skyld, og for Deres Venners, er det saa vigtigt, at have Dem snart hos os.
Dersom jeg ikke holdt mig overbeviist om at De har Tillid til min Oprigtighed og venskabelige Hengivenhed, saa vilde jeg frygte for at trætte Dem med mine evige Plagerier om Hiemreisen; men jeg haaber, at være Dem saaledes bekiendt, at De veed det er ærlig meent, og at jeg tillige har reelle Grunde til mine gientagne Yttringer.
Med Bellona havde min ældste Søn, Petzholdt’ Svoger, havt i Sinde at reise til Italien, men formedelst den lange Tid, Reisen skulde medtage, det muligen korte Ophold i Rom, og Aaarstiden ved Ankomsten, da de fleste Fremmede ere fra Rom, forandrede han sin Beslutning.
Lev inderlig vel, og hils vore Landsmænd!
Deres ganske
Collin.