Oberstlieutenant Paulsen til S:T: Herr Etatsraad
Commandeur og Ridder Thorwaldsen!
I Anledning af Deres Høyvelbaarenheds Ytringer for mig i Deres Værelse i Vicenza den 29o September sidstleden hvorved Deres Høyvelbaarenhed proponerte mig at leie eet eller et par Værelser i Byen til Beboelse for Deres Datter Elise ; med Tilføyende: at jeg jo gierne kunde leve med hende paa denne Maade i ugift Stand, indtil de tilbageværende Vanskeligheder for at opnaae den Pavelige Dispence til et lovligt Giftermaal, vare hævede, maae jeg herved tage mig den Frihed at meddeele Dem min ærbødigste Meening over denne Anmodning i det Øyeblik hvor jeg erfarer at Deres Høyvelbaarenhed vil forlade Vicenza.
Paa Deres Høyvelbaarenheds førmeldte Yttring tillod jeg mig at svare: At dette Forslag var ligesaa stridende imod mine Følelser og Grundsættninger, som jeg troede at Herr Etatsraaden ikke ville underkaste sig den deraf flydende strænge Kritik i Publikummet, som ett saadant Skridt maatte medføre.
Herr Etatsraaden svarede mig derpaa at den offentligen Meenings Dom var Dem aldeles ligegyldig, – over hvilken De aldeles hævede Dem i alle Henseender, ligesom at det ikke anfægtede Deres Samvittighed, da De ansaae mig for en redelig Mand der ikke ville lade Deres Datter sidde, eller i Stikken, og at leve med hende i Ugift Stand – var en Ting som man saa ofte saae i Livet, – og at selv om der under et Sligt Forhold fremkom Børn, saa blev alt dette efter Deres Højvelbaaren
Deres Højvelbaarenhed tillader mig fremdeles herved at erklære Dem, = hvorledes jeg hverken føler mig berettiget eller anseer mig forpligtet at træde i Faders eller Forsørgers Stæd hos Herr Etatsraadens Datter, hvorimod jeg først fra det Øyeblik af hvor hun ved et lovligt Ægteskab og Forbindelse er bleven min Hustrue og Kone, anseer mig som hendes retmæssige Værge og Beskytter.
Jeg beder Herr Etatsraaden i øvrigt ikke i nogen Henseende at foruroelige Dem over denne Yttring, thi saavel Derres Datters som min urokkelige og ugienkaldelige Besluttning, at forbindes med hinanden ved et lovligt Ægteskab – og ikkun paa denne Maade – kun ikkun blive tilintetgiort ved Døden, som er alle Mands Herre.
Ingen kan ønske Sagens retmæsige Gang og paa lovlig Maade befordret meere end jeg for ikke at underligge forinden.
At Deres Datter er aldeles uvidende om Deres Høyvelbaarenheds Yttringer og Forslag eller Ønske imod mig er en naturlig selv Følge.
ærbødigst
| Vicenza den 17d. October 1832 | F. Paulsen! |