Zante d: 10 Novbr 1832
Ædle Ven!
Det Store, det Herlige hæver Menneskets Sind ikke allene naar han seer det, men og hver Gang han har Leilighed at gienkalde det i sin Erindring; jeg nærmer mig atter Helligdommen og en uvilkaarlig Gysen gienemløber i mine Aarer. Herlige Thorvaldsen ogsaa fjærn fra Dem er jeg dog Dem stedse nær, Mindet om deres store Værker hæver ofte mit Sind. Nu da Tyrkernes svære Aag ikke mere bøjer Grækernes frie, kjække Hals, da [Mus]erne kunne atter komme paa deres hellige Bierge tilbage, deres kjæreste Søn ikke vægre sig fra at besøge Dem i deres hjem; de ere komne i det fjærne Iseland, og have viist den forbausede Verden, at de ikke allene i Grækenland avlede Børn. Den lykkeligste Tid for mig vil være den, naar den store, den ædle, den gode Thorvaldsen træder over min Dørtærskel.
Den gode Frue Horn har skrevet mig et Brev, og indbyder mig at adressere Dem mit Svar, jeg griber begjærligen Leiligheden for at gjenkalde Dem i Mindet at De har en Landsmand en Beundrer i
Deres
taknemmelige Ven
NC Lunzi