No. 4688 af 10319
Afsender Dato Modtager
Kirkebygningskommissionen [+]

Afsendersted

København

30.12.1828 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Tilskrift: Til / Hr Etatsraad Thorvaldsen / Ridder af Dannebrog pp.
Ingen udskrift.

Resumé

Afbestilling af to marmor-kandelabre, som Thorvaldsen skulle udføre til alteret i Vor Frue Kirke, København.

Se original

Under 8de Julii d.A. gav Commissionen sig den Frihed at udbede sig af Hr: Etatsraaden underrettet om de 2de. Candelabrer i Marmor til Frue Kirkes Alter, som De har givet Løfte om at foranstalte udarbeidede efter den Dem i sin Tid meddeelte Tegning, samt om Døbefundten til Kirken, hvilken Man ligeledes ønskede fra Deres Haand. Da saadan Underretning imidlertid ikke senere er indløben, og Bygningsarbeidet nu er saa vidt fremmet, at Man haaber, at Kirken til næstkommende Pintse vil kunne indvies, har Commissionen, i den Forudsætning at andre vigtige Foretagender har hindret Hr: Etatsraaden fra at lade ovennævnte 2de Candelabrer sætte i Arbeide, besluttet at lade dem her paa Stedet forfærdige i Bronce af en udmærket duelig Arbeider ved Navn Dalhoff. Til at fatte denne Beslutning er Commissionen ogsaa bleven foranlediget derved, at Man, efterat saavel Christus-Figuren som de 12 Apostel-Figurer nu ere opstillede, har fundet det nødvendigt ved Alteret at anbringe 4 istedetfor 2 Candelabrer, hvilke alle bør være af lige Beskaffenhed. De 2 Candelabrer i Marmor ville saaledes ikke nu behøves, og det vil derfor ikke være nødvendigt, at Hr: Etatsraaden i Henseende til dem foranstalter noget videre.
Hvad derimod Døbefundten angaaer, maa Commissionen gjentage, at det vilde være den særdeles kjært, om den fra Hr: Etatsraadens Mesterhaand kunde haves her og da, om mueligt, til den Tid naar Kirken skal indvies, og Man anmoder derfor Hr. Etatsraaden om behageligen at tilkjendegive, hvorvidt Commissionen kan haabe at see dette Ønske opfyldt. I andet Fald nødes Man til at anbringe en Interims-Døbefundt indtil den bedre kunde erholdes.
Sluttelig tilføier Commissionen, at Den vilde være Hr: Etatsraaden end mere forbunden, hvis De ved samme Leilighed kunde underrette os, om De har faaet nærmere Kundskab om Mueligheden af at faae Deres for Frontespidsen paa Kirkens udvendige Portal bestemte Arbeide støbt i Paris, samt om hvad Støbningen vilde koste.
Commissionen for Frue Kirkes Gjenopbyggelse den 30 Decbr. 1828.

Malling CF Hansen Lassen Horneman.
Generel kommentar

Thorvaldsen havde modtaget bestilling på to kandelabre i marmor, der skulle flankere Kristus-figuren ved alteret i Vor Frue Kirke, København. I brevet her afbestiller man ordren hos Thorvaldsen til fordel for den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff, der i samarbejde med den dansk-tyske arkitekt G.F. Hetsch, i 1828 udførte, ikke to, men fire store kandelabre i bronze til alteret i Vor Frue Kirke, jf. D828.
Se også referenceartiklerne Bestillingen til Vor Frue Kirke.

Arkivplacering
m13 1828, nr. 144
Thiele
Omtalt hos Thiele III, p. 348.
Emneord
Bestillingen til Vor Frue Kirke · Bestillinger, ikke antagne og urealiserede · Bronzestøbning · Statuer, kristen mytologi · Thorvaldsens værker, afbestilling af · Thorvaldsens værker, rykkere for
Personer
Jørgen Dalhoff · C.F. Hansen · Christian Horneman · Caspar Friderich Lassen · Ove Malling
Værker
Sidst opdateret 20.05.2016 Print