Arkivet, Thorvaldsens Museum

Resumé

Brevet fra Schweickle omhandler den situation, som Thorvaldsens elskerinde Anna Maria Uhden befandt sig i, efter at hun 9.5.1799 var blevet separeret, men ikke skilt fra sin ægtemand, den tyske diplomat Wilhelm von Uhden. De var dengang flyttet fra hinanden, og tre år efter, 6.2.1802, søgte han sin afsked som preussisk diplomat i Rom som gesandt ved pavehoffet i Rom, hvilket han fik bevilget 27.4.1802, samtidig med at han tildeltes en ny stilling som krigsråd, jf. Bobé, op. cit., p. 51-52. Det må være omkring dette tidspunkt, at han har foreslået Anna Maria at tage med til Berlin. Dette forslag har imidlertid, som Schweickle her foreslår, formentlig været et forsøg på, at få Anna Maria til komme med et skriftligt afslag, som så efterfølgende kunne bruges som skilsmissegrund fra Uhdens side. For som Schweickle skriver, ville Uhden jo logisk indvende “Hvad skal jeg med en kone i Rom, når jeg er i Berlin”, hvis Anna Maria ikke ville forlade Rom og Thorvaldsen for at rejse med.

Årsagen til, at Uhden har behøvet særlige argumenter for sin skilsmisse må have været, at han var tysk udsending ved la santa sede, dvs. ansat ved pavehoffet. Derfor måtte han rette sig helt og fuldt efter de kirkelige forordninger og kunne således ikke blot lade sig skille efter den på den tid gældende franske skilsmisselov. For at blive skilt måtte han således træde tilbage fra sit embede, forlade landet samt, for igen at kunne indgå ægteskab, konvertere til protestantismen, jf. notat af 20.1.1953 indlagt i Th. Mus. J. Nr. 14 I, 1/1949. Uhden har åbenbart foreslået sin hustru at tage med til Berlin, hvilket imidlertid blev forstået som et forsøg på at få en også for den katolske kirke legitim grund til at lade sig skille fra hende.

Man kan måske undre sig over, at Anna Maria, der jo på dette tidspunkt stod i amourøs forbindelse til Thorvaldsen, ikke blot selv foranledigede skilsmissen straks, men i datidens Rom var det helt sædvanligt, at det var manden, der påtog sig alle huslige forpligtelser, herunder de økonomiske.
En skilsmisse fra Uhden ville således betyde et ophør af den understøttelse, som Uhden var forpligtet til at yde sin ganske vist separerede hustru. Det fremgår allerede i separationserklæringen, at Uhden forpligter sig til at yde Anna Maria et rimeligt udkomme, og af et brev fra Baron Brown 24.8.1806 fremgår, at hun endda har fået udbetalt for meget.

Uhden forlod Rom i november 1802 og brevet er derfor helt sikkert skrevet efter 27.4.1802, hvor Uhden fik sin stilling i Berlin og formentlig inden afrejsen ultimo 1802.

Endelig er det bemærkelsesværdigt, at Thorvaldsen har diskuteret sagen med Schweickle. Han kendes i Arkivet kun fra et yderligere brev, en formel anbefaling, dateret 11.11.1815. At Thorvaldsen har drøftet sagen med Schweickle, må være et udtryk for, at han har været i tvivl om Wilhelm von Uhdens bevæggrunde.

• Louis Bobé, Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, København 1938.
• Notat af 20.1.1953 indlagt i Th. Mus. J. Nr. 14 I, 1/1949.