No. 9289 af 10318
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Ny Portefeuille [+]

Afsendersted

København

8.1.1843 Omnes
Resumé

Kommentarerne til denne artikel er under udarbejdelse.

Se original

[...]

Et nyt Basrelief af Thorvaldsen. Paa Nysø, hvis Navn knytter sig til en Række af Thorvaldsens senere Værker, har Thorvaldsen i denne Juul modelleret et herligt Basrelief: “Juleglæde i Himlen”, der er af en henrivende Virkning og har begejstret Oehlenschlæger, der ogsaa tilbragte Julen der, til et særdeles smukt Digt.


Christensens Medaille. Til Erindring om den uvurdeerlige Gave, Thorvaldsens har skjænket sine Landsmænd, blev Medailleuren Chr. Christensen allerede for flere Aar siden opfordret til at udføre en Medalje. Dette Arbeides tidligere uheldige Skjebne er bekjendt, idetmindste imellem Kunstvenner, thi Kunstnerens utrættelige Flid og geniale Udførelse af sit Hverv strandede paa den ulykkelige Omstændighed, at Stemplet sprang gentagne Gange. Som en dygtig Natur, der er begeistret for et Værk, der var blevet ham kjært, tabte Hr. Christensen dog ikke Modet, og det glæder os at kunne meddele, at Arbeidet nu er fuldendt, og at den Medalje, Hr. C. Har leveret, maa henregnes blandt de allerskjønneste, den nyere Tid har frembragt. Paa Aversen sees Thorvaldsens Buste med Omskriften: Thorvaldsen sculptor danus, og omkring Busten er der udført med en næsten utrolig Fiinhed Fragmenter af den store Billedhuggers Alexanderstog. Paa Reversen er der fremstillet Nymfe Galathea, der overbringer Danmark Amor med Lyren, og rundtom denne Gruppe en Kreds af den store Kunstners navnkundige Arbeider (Statuer og Basrelieffer). Denne Medalje har, efter et Reglement af 22de August 1837, den smukke Bestemmelse aarlig at skulle tilkjendes eet eller andet af de mest udmærkede Arbeider paa Academiets Udstilling, efterat Academiets Medlemmer, under selve Udstillingstiden, have voteret desangaaende. Enhver Enke efter en Kunstner, som har vundet denne Medalje, er derved berettiget til at nyde en Pension af 100 til 200 Rdlr. De Kunstnere, hvem den til Dato er tilkjendt, ere Küchler (i Rom), Rørbye og Marstrand. To Exemplarer ere udprægede i Guld: eet til Hs. Majestæt Kongen og et andet til Thorvaldsen. Værdien i Guld er omtrent 260 Rdlr.

[…]

Generel kommentar

Dette er to Thorvaldsen-relaterede nyheder i tidsskriftet Ny Portefeuille, 1. Binds 2. Hefte, 8.1.1843, p. 56-57.

Personer
Christen Christensen · Albert Küchler · Wilhelm Marstrand · Adam Oehlenschläger · Martinus Rørbye · Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 09.09.2017 Print