Redaktørerne ved Ny Portefeuille
Denne biografi er under udarbejdelse.
Ny Portefeuille udkom hver søndag i kun to år, 1843-44.
Det første bind fra januar til marts 1843 var redigeret af H.P. Holst og udgivet af Georg Carstensen. Holst trak sig imidlertid fra jobbet i slutningen af marts 1843, da han ikke opnåede et samarbejde med de forfattere, han havde håbet på ville medvirke som bidragydere. Tidsskriftet “svarer [ikke] til de Fordringer, som jeg selv opstiller til en saadan Journal”, som han forklarede læserne i sin afskedsnotits i Ny Portefeuille, 1. Bind, 13. Hefte, 26.3.1843, p. 416.
Andet og tredje bind, 1843, redigerede og udgav Carstensen alene, men fra og med fjerde binds 9. hefte 26.11.1843 og bind 1-4 1844 blev J.C. Schythe redaktør, mens Carstensen figurerede som udgiver.
Ny Portefeuille var en fortsættelse af tidsskriftet Figaro.
Sidst opdateret 17.04.2017