Arkivet, Thorvaldsens Museum

Thorvaldsen! vi hilse Dem først ved det Navn alene, som er denne Stiftelses Stolthed, Danmark en Ære og vor Tidsalder et uforgængeligt Smykke! — Thorvaldsen! saa er De da atter i Danmark! saa indtager De omsider her i Akademiets Forsamling den Plads, som vi alt længe kun besatte med Deres højt berømmelige Navn, medens vi Aar for Aar knyttede os fastere til det Haab, som nu til Akademiets — til Danmarks — Glæde endeligen opfyldes!
To Decennier ere nu snart henrundne, siden dette Akademi sidst omfavnede Dem! Imedens den med Udlandets Hæder og Ære hjemkomne Søn atter saa snart drog bort og fulgte den evig unge Muses høje og højere Kald, sad Moderen her hjemme ved Huset, omhyggelig for at opdrage de yngre Sønner, dem hun saa ofte med Stolthed foreholdt den ældre Broders lysende Exempel.
Saa vær os da atter Velkommen her tilbage, og lad Danmark nu ikke altfor snart sige: “Han drager atter bort! Naar kommer han nu igjen?” Italien har jo dog sin Ære af Dem sikker nok, og Deres Værkers herlige Kreds bekrandser jo trindt om hele Evropa; maatte dog Deres skjønne Aftensol, skyfri og stille, straale hen over de elskelige danske Slætter, medens Deres Værker rejses i vore Templer og Borge, medens Deres beundrende Landsmænd sætte Dem det Mindesmærke, som skal være vor Nutid og Fremtid til Beundring og Taknemlighed!
Akademiet hilser dernæst sin højtærede Direktør! Vor Hyldest grunder sig i en dyb og levende Erkjendelse af Deres uomtvistelige Konstnerrang; men vi nære tillige den sikre Overbevisning, at Deres store, danske Hjerte her, paa dette Sted, der gjemmer saa mange af Deres tidligste Minder, siaaer med Ømhed mod den danske Konstskoles moderglade Barm!
Vi bringe Dem denne Akademiets Hilsen ogsaa i den høje og ædle Fyrstes Navn, der omfatter alle denne Stiftelses Anliggender med den højeste Velvillie, med den varmeste Interesse, med saa sjælden Indsigt og saa utrættelige Bestræbelser.
Hvor dybt savne vi ikke i dette Øjeblik vor dyrebare Præsidis høje Nærværelse ved et Møde med Thorvaldsen, et Møde, der vilde have været ham dyrebart, saa dyrebart, som det er os alle!
I dette Savn og i denne Overbevisning have vi troet at burde udsætte indtil højsammes lykkelige Tilbagekomst en yderligere Bevidnelse af den Højagtelse og Erkjendtlighed, som Akademiet ønsker at bringe sin Thorvaldsen!
Vi forbeholde os derfor den Glæde, at see vor høje Præses selv overrække Dem den Skuemynt, som ved Akademiets Foranstaltning engang skal fortælle vore sildigste Efterkommere, at Danmark var taknemligt for de Værker, som Thorvaldsen hidsendte!
Denne Medallie, som bærer Deres Billed, er bestemt til, under Deres Navn at tilkjendes de Arbejder af yngre Konstnere, der i en ualmindelig høj Grad udmærke sig ved de akademiske Udstillinger, og det er os en Glæde at kunne tilføje, at den allerede har fundet en værdig Anvendelse.
Efter en saa lang Fraværelse vil De finde, at denne Stiftelse er undergaaet betydelige Forandringer, ikke blot ved et større, udvortes Smykke i vore Sale og Samlinger, i Skolernes hensigtsmæssigere Indretning, i det forøgede Antal af Elever og Lærlinger, men ogsaa i den indre Organisation og Virksomhed. Dette vil imidlertid snart udfolde sig mere levende for Dem, end mine Ord formaa at skildre, naar nu om faa Dage Undervisningen træder i fuld Virksomhed. De vil da — det haabe vi — skjænke vore forenede Bestræbelser Deres Bifald, og vi forvente tillidsfulde, at De selv paa den Plads, De til Akademiets Ære indtager, vil ved en højere og mere omfattende Indsigt, og ved den Indflydelse, som er knyttet til Deres store Konstnernavn, føre denne Stiftelse dens skjønne og hæderlige Formaal endnu nærmere!
I høje Præsidis, i Akademiets og i mit eget Navn: Thorvaldsen! velkommen! ret hjertelig velkommen!