Til
Thorvaldsen
Ved hans første Besøg i Studenterforeningen den 13de Oct. 1838.
––––––––––––––
Mel.: Jeg ønsker mig en yndig Viv!
October bliver man Student,
At sige, naar man staar sin Prøve,
Kan Græsk og Romersk excellent,
Samt Archimedes Konst udøve;
Fortælle snildt hvad Klio skrev –
Alt har vi skikkeligt forklaret,
Men Du fik stoltest Borgerbrev,
Thi Du i Marmor svared’.
Du blev Student, og Du kan troe,
Just i October maa det være.
Du hugged’ Dig igjennem jo,
Saa Talemaaden kom til Ære.
“Hvad giver op Du af Homer?”
Blev spurgt, og man jo vented’ Blade:
Da formed’ Du til Liv i Leer
Den hele Iliade.
Det Sprog Praxiteles har talt,
Det talte Du, som ingen Anden,
Hvad Flaccus har i Toner malt,
Du plastisk gav, Du fatted’ Manden.
Du dristig Skjønhedscirclen slog,
Beregned’ alle Former nøie,
Og i Historien Du tog
Jo Klio selv den høie.
Man spurgte Dig i Christendom,
Og Du lod Stenen for Dig tale;
See Christus i vort Tempel kom
Med Kraft og Mildhed at husvale.
Svar gav Du i Astronomi,
Saa selv Copernicus gjenleved’;
Dit Marmor-Ord er Poesi,
Slig Stiil har Du os skrevet.
Dansk og Latin med Marmor-Ord,
Du talte, saa det Døde leved.
De bleve hørt i Syd og Nord,
Stolt Danmarks Moderhjerte bæved’.
Den yngste Kreds Du om Dig seer,
Hvert Øie er en Glædens Kjerte.
Hvo elsker og beundrer meer,
End just det unge Hjerte!
H. C. Andersen