Slutningssang
i
Studenterforeningen
den 13. October 1838
KJØBENHAVN
Trykt Bianco Lunds Bogtrykkeri
Mel. Lustigen Saitenklang.
1.
Venner, endnu et Ord!
Nødigt fra dette Bord,
Mener jeg, at I vil skilles.
Følger min Sangs Compas,
Endnu for Ham et Glas!
Lad ei Secunderne spildes!
2.
Vel i Jert Bryst der staver.
Trodsende Tid og Aar,
Stolt et Musee for hans Værker; —
Vender dog Sind og Hu
Hen til det andet nu —
Stadet for Mesterens Værker!
3.
Samles skal der i Chor
Alt hvad saa vidt paa Jord
Spredtes, sin Glands at forøde!
Stjerne ved Stjerne sat —
Ha hvilken nordisk Nat!
Ha hvilket straalende Møde!
Usynligt Chior.
Ny melodie af Hartmann.
Snart skal det reise sig
Her paa hans Fædrekyst,
Brede Din Stolthed ud,
Fædreneland!
Sildigste Slægter skal
Undrende skue det,
Verden misunde Dig,
Fædreneland!
4.
Da stiger Skjønheds Sol
Høit paa sin Kongestol,
Lyser sin Glands over Jorden!
Syd, med Din Billedhær,
Øst, med Dit Farveskjær,
Bøi Dig for Glandsen fra Norden!
H.P. Holst