Hr Justitsraad Thiele!
I Thorwaldsens Atelier, hvor Frøken Herbst staar og arbeider, er der paa en Hylde en heel Deel huiede ovale Basrelieffer, Syjetter af Mythologien. Der ere 2 af samme Syjet, menlig [sic] Aktæon der ved Dianas Vrede bliver forvandlet til en Hjort og sønderrevet af sine Hunde, men forskjællig udførte[.] Paa det ene har Aktæon kun Horn, men paa det andet, det mindst smukke allerede et Hjortehovede. Thorwaldsen havde engang lovet mig et Basrelief og da jeg kort før min Bortreise en Dag gik med Ham gjennem hans Atelier udsøgte Han det ene af Disse til mig, og skjænkede mig det. Han sagde at dette kunde han give mig, da der var Doubletter og det ene kun antegnet mellem Hans Arbeider, der tilhørte Museet. – (Det var det med Hjortehovedet.) Jeg takkede Ham meget derfor og glædede mig derover, men da jeg den Dag havde flere Besøg at gjøre, kunde jeg ikke tage det med mig. Da jeg neste Gang gjorde min Afskjedsvisit, vilde jeg have taget det med, men da Fru Schow nogle Øieblikke efter kom, kom Talen paa andre Gjenstande og jeg tog Afskjed med Thorwaldsen uden at tænke paa den Skat jeg der havde. – Alt andet forekom mig, smaalige Hensyn i det Øieblik jeg tog Afskjed med den Mand, hvis Værker og hele Væsen maa begeistre Enhver og har begeistret mig mere, end noget som helst Andet i denne Verden. – Og den Yttring af Ham, at det maaskee var sidste Gang vi saaes da han var saa gammel en Mand lod mig i det Øieblik glemme Alt andet – Dagen efter reiste jeg og har siden den Tid, mange Gange ikke kunnet tilgive mig min Uforstand; men Haabet om i dette Foraar endnu engang at faa Ham at see, har bestandig beroliget mig igjen. –
Nu er Alt forbi ; og Vandskeligheden i at opfylde denne min Bøn om, hvis det er muligt, da at tilstille mig hiint lille Basrelief, indseer jeg fuldkommen. Jeg venter egentlig ikke at faa det, men Muligheden er der dog saalænge det ikke er mig afslaaet. Opnaar jeg det, vilde det dog gjøre mig grændseløs lykkelig! –
Jeg har været saa dristig at henvende mig til Dem, Hr Justitsraad i Haab om, hos Dem at finde et velvilligt Øre for min Klage og om mulig Understøttelse for min Bøn. – Er det ikke muligt, saa beder Jeg Dem ikke tage det ilde op at jeg i dette for mig vigtige Anliggende har henve[ndt] mig til Dem. Og i Haab d[erom] forbliver jeg med Agtelse
Deres erkjendlige og heng[ivne]
Louise Malling
fød Hagen.
[Over seglet, tilføjet med Brocks hånd:]
Fremlagt d 18 April 1844 i Cfts Thorvaldsens Bo.
[til venstre for udskriften:] N0 19
